Læsetid: 5 min.

En ikke helt neutral barber

I forhold til dansk og europæisk politik er Kerry en kendt størrelse, mens Bush i den grad er eksotisk, og vi oplever dermed i virkeligheden et sammenstød mellem den traditionelle europæiske modernisme og den traditionelle amerikanske fundamentalisme
1. november 2004

Valgdagbog 7
Er der nogen, der kender en neutral barber?«. Sådan lød det ofte i gamle dage på TV-Avisen, når folkets stemme en sjælden gang skulle høres i indslagene.
For nylig sad jeg rent faktisk i den lokale salon, Magic Scissors, hvor Olga ledte efter hår, hun kunne gøre et eller andet ved, mens hun fortalte om sit liv. Som ung var hun kommet til USA fra Bolivia for at studere, havde mødt en amerikaner, var blevet gift og i dag sad hun med to voksne børn, som hun puklede for at holde til studierne. Hun følte, at al ting var blevet dyrere, skolepenge, grundskatter, forsikringsudgifter. Hun kunne føle de økonomiske problemer, når salonen i ugens første dage i modsætning til tidligere var tom for kunder det meste af dagen.
Tidligere på dagen spiste jeg frokost med en anden indvandrer, en dansker, som har været her i rigtig mange år og arbejdet inden for rumfart, først i Texas og nu Washington. For hende var det simpelt hen utænkeligt at skifte Commander in Chief midt under en krig. Det var det dårligste signal man kunne sende til fjenden.
Sådan fyger argumenterne omkring én i denne politiske by, hvor så mange arbejder med politik, og hvor det kan være helt afgørende, hvem der vinder, fordi en del af sejren er at kunne sætte sine egne ind i tusindvis af stillinger.

Grand Canyonsk kløft
Og sjældent har amerikanerne haft så klart et valg. Der synes at være en kløft så stor som Grand Canyon mellem de to kandidater. Både når det gælder deres personlighed og deres politik.
Lad os først se på stilen. George Bush er fremragende til at føre valgkamp. Han elsker denne direkte kontakt med befolkningen, hvor han kan fyre sine enkle budskaber af, uden at nogen intellektuel analytiker modsiger ham eller spørger om det ikke kunne gøres på en anden måde. Sådan har han også været som præsident. Han gider ikke læse store rapporter, men ønsker at få tingene præsenteret i få linjer og træffer så hurtigt sin beslutning ud fra et meget simpelt konservativt kristent grundlag med den fænomenale spindoktor Karl Rove som den vigtigste rådgiver. John Kerry er lige modsat. Som Clinton ønsker han at vende alle argumenter mange gange, og han lægger sig aldrig så fast, at der ikke er en bagudgang. Derfor har hans valgkamp ind imellem været noget af en katastrofe.
Man kunne se på manden, at han ikke selv troede på de forenklede budskaber, han fyrede af, og det har været rigtig svært at finde ud af, hvad hans politik egentlig gik ud på. Ikke mindst når det gjaldt Irak. I tv-debatterne mødte man den trænede advokat og senator, som var vant til at vende og drejede argumenterne i luften, mens Bush navnlig ved den første fremstod som en mand, der var blevet alt for vant til at leve i en boble, hvor ingen turde sige ham imod.
Ser man på de to kandidaters politik er det vigtigere at holde fast ved deres udgangspunkt end at gå i enkeltheder. Bush er konservativ så det gør noget. Hans forankring i den kristne fundamentalisme synes ikke at været blevet mindre med tiden. Snarere tværtimod. Det er som om, han her har fundet en facitliste, når han tidlig hver morgen, før han går ind i det ovale værelse, læser de betragtninger, »My Utmost for His Highest« som præsten Oswald Chambers skrev for 100 år siden, inden han beder sin Gud om at hjælpe sig gennem endnu en dag. Samtidig er han i den grad økonomisk og venskabeligt knyttet til de store økonomiske interesser inden for industri og pengeverden og tror fuldt og fast på, at man skal forkæle de rige, for at alle kan få det godt. Mens staten skal blande sig i så lidt som muligt.
John Kerry kommer fra det samme rige miljø på Østkysten som Bush, men har aldrig aftjent sin folkelige værnepligt i Texas. Han tror på, at man gennem godt udtænkte politiske programmer, kan skabe et bedre samfund og forhindre så mange i at falde gennem sikkerhedsnettet, som det sker i dagens USA.
Han tror på reformer, han tror på politik, og han tror på dialog og samtale. Og han undgår at blande sin katolske tro ind i sine politiske overvejelser. Når det gælder spørgsmål som abort og den politiske holdning til homoseksuelles ægteskaber. Kerry er moderne – ønsker forskning i stamceller – hvor Bush ud fra sin tro vil begrænse den slags forskning. Og støtter seksuel afholdenhed som alternativ til
abort. I et håb om at fastholde eller genskabe en verden af i går.

Metro og retro
I forhold til dansk og europæisk politik, der normalt udøves fra midten, er Kerry en kendt størrelse, mens Bush i den grad er eksotisk, og vi oplever dermed i virkeligheden et sammenstød mellem den traditionelle europæiske modernisme og den traditionelle amerikanske fundamentalisme.
Hvor Kennedy’s efterfølger Lyndon Johnson i den store reformperiode i 60’erne på det indenrigspolitiske område var i stand til at bygge bro fra det traditionelle til det moderne, står dagens kandidater for to vidt forskellige stærke strømninger i amerikansk politik, som i den grad i den sidste snes år har delt landet op i ’metro’ og ’retro’, det moderne langs kysterne, og det gammeldags inde i landet. Sådan at det kun er ganske få stater, der er på vippen ved valget.
Dagens store spørgsmål er på en måde, om der vil være en overvægt af vælgere, som vil have bekræftet deres behov for enkelhed og behovet for at føle stolthed over landet, som det er og var, eller om et flertal af amerikanerne tør vælge den nuancerede debat og drømmen om at også deres samfund kan gøres bedre.
Min neutrale barber var ikke i tvivl. Olga ville denne gang flytte sin stemme fra Bush til Kerry.

*Forfatteren og filminstruktøren Jørgen Flindt Pedersen skriver fra USA her i avisen op til det amerikanske præsidentvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu