Læsetid: 2 min.

Hjælpeorganisationer kalder på EU

Kristne hjælpe-organisationer kalder på EU-garantier i asylpolitikken
5. november 2004

BRUXELLES – Seks af de kristne organisationer, der tager sig af den mest nødvendige hjælp til de flygtninge, der lander i lejre i Italien og Spanien, er nu gået sammen om at opfordre EU til at garantere sikre rammer for flygtninge og indvandreres rettigheder.
Samtidig mener de, at EU-Parlamentet hurtigst muligt skal inddrages i beslutninger om flygtninge, og at EU’s regeringer skal indføre flertalsafgørelser på asyl- og indvandringsområdet. Ellers indgår landene i et kapløb om at have de skrappeste regler, siger Jan Stuyt, der er direktør for Jesuiternes Flygtningehjælp.
Netop flertalsafgørelser er et omstridt spørgsmål, når EU’s stats- og udenrigsministre mødes til topmøde i Bruxelles i dag for at vedtage en plan om de kommende års flygtningepolitik. Nogle lande vil gerne fastholde enstemmighed på spørgsmål om indvandring. Men hvis EU-forfatningen bliver ratificeret i alle lande og træder i kraft som planlagt den 1. november 2006, så er der en stakket frist for enstemmigheden: Med forfatningen bliver hele asyl- og indvandringsområdet underlagt flertalsafgørelser. Derefter er der kun veto-mulighed for beslutninger om, hvor mange folk der må komme ind i et EU-land for at arbejde.
Danmark er i de nuværende forhandlinger tilbageholdende med at markere sig på dette spørgsmål på grund af det danske forbehold på retsområdet.
Et andet krav fra organisationerne er, at EU holder øje med, at de enkelte medlemslande også overholder de fælles regler. Og det er der behov for, mener Jan Stuyt:
»Generelt overholder de vestlige lande de internationale aftaler. Men eksempelvis med Bush-regeringen kan man se, at der pludselig er et land, der lader som om, de ikke eksisterer. Hvis der i EU pludselig skulle være en medlemsstat, der får sådanne ideer, er det en virkelig god ide at holde øje med, at reglerne bliver overholdt.«
Også bl.a. Caritas, det evangelske Migrationsråd og Kvækernes Europaråd stiller en række krav til indholdet i den fælles flygtningepolitik.
De ønsker, at EU i sine planer forpligter sig til at respektere den enkeltes værdighed samt at menneskrettighederne og retten til familiesammenføring bliver sikret. Respekten for det enkelte menneske må ikke undermineres af sikkerhedshensyn, eller når flygtninge bliver udvist af EU, advarer organisationerne, der også kræver ret til asylbehandling og en god og hurtig sagsbehandling.
EU’s fælles asylpolitik har været på vej længe, formelt siden 1999. Men det er ikke let at blive enig. Et forslag, som Kommissionen havde udarbejdet til EU-topmødet i Laeken i 2001 måtte eksempelvis skrottes og udarbejdes på ny, fordi det mødte modstand fra EU’s regeringer.
Dengang vedtog stats- og regeringscheferne, at den fælles asyl- og indvandringspolitik skulle tage hensyn til FN’s flygtningekonvention og til »medlemsstaternes modtagekapacitet.«
Den flerårige plan om asyl og indvandring, som EU’s regeringer forhandler i dag, er del af en større plan om rets- og asylsamarbejde mellem alle EU-lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her