Læsetid: 6 min.

Holland har stress

Med mordet på van Gogh har hollænderne fået en brat opvågning fra naiviteten, siger nogle. Vi risikerer polarisering, siger andre. Alle er magtesløse over manglen på gode forklaringer
13. november 2004

AMSTERDAM – »Vi har ikke noget at sige. Vi har ikke noget at gøre med det. Smut med dig.«
De to kjortelklædte og fuldskæggede mænd er med hvide indkøbsposer på vej ind på adressen Jan Hanzenstraat 114 i det vestlige Amsterdam. De åbner og lukker hurtigt den tunge trædør midt i murstenshuset, der ligner ethvert andet gammelt hus på gaden. De små sedler uden på to af de uigennemsigtige ruder vidner dog om, at denne bygning har været udsat for særlig stor interesse i den seneste tid.
»Kære d’herrer fra pressen. Vil I være så venlige ikke at filme indgangen til El Tawheed-moskeen. Det er privat ejendom. En smule respekt for sine medmennesker er vel det mindste, man kan forlange,« står der på de computerudskrevne sedler.
El Tawheed-moskeen har tidligere været i fokus, men er endnu engang kommet det – og med forstærket kraft – efter mordet på filmmanden Theo van Gogh forrige tirsdag. Den mistænkte for mordet, hollandsk-marokkaneren Mohammed B., havde sin gang i moskeen, som er blevet beskyldt for at være et arnested for udbredelse af radikal islam.
En kvinde, som står på en altan og hænger vasketøj op, standser sit forehavende, da hun kort efter ser en politibil køre ned ad Jan Hanzenstraat. Bilen holder ind til siden foran moskeen, mens den mandlige og kvindelige betjent i bilen veksler et par ord med hinanden. Det er som om, hele gaden stopper op. Besøgende på vej ind i moskeen kigger en ekstra gang. En mand, der egentlig skal ind på baren overfor, afventer situationen og bliver stående ude på fortovet.
I virkeligheden kan der være flere grunde til politibilens ankomst. Det kan være på grund af den øgede patruljering for at beskytte kirker, moskeer og islamiske skoler mod angreb, sådan som det er sket 17 gange over hele landet siden mordet. Politibilens tilstedeværelse kan også være en del af det signal, som myndighederne forsøger at sende efter chokket: ’Vi holder øje med de radikale islamister’. Eller det kan være fordi, politifolkene om lidt stiger ud af bilen for at tale med folkene inde i moskeen. Hvilken grund, der er tale om, skal først vise sig lidt senere.

Voldelig virkelighed
Alene de forbipasserendes interesse for situationen på Jan Hanzenstraat denne formiddag udgør et tegn på den tilstand af kollektivt stress, som Holland befinder sig i for tiden. Med mordet, hævnbrandene og – senest – den storstilede ’anti-terror’-aktion i Haag er hollænderne vågnet op til en voldelig virkelighed, som de færreste for alvor havde forestillet sig. Et af stresssymptomerne er, at folks forventninger på få dage er vendt helt på hovedet: 80 procent tror nu, at et terrorangreb i Holland er muligt, mens 20 procent fortsat udelukker muligheden. Før mordet var tallene de omvendte.
Mindre bekymrede er folk ikke blevet efter oplysninger om, at Mohammed B havde kontakt med den algeriske topterrorist Mohamed Achraf, der i et fængsel Schweiz venter på udlevering til Spanien for sin angivelige medvirken til terrorangrebet i Madrid den 11. marts.
Omvendt tyder foreløbige undersøgelser på, at Mohammed B – med efterretningstjenesten AIVD’s ord – »ikke var en nøgleperson« blandt de efterhånden ti personer, som siden mordet er blevet arresteret for at have terroristiske hensigter. Desuden undrer man sig over, at mordet blev begået af en person, der er født i Holland, hvorfor han i princippet burde være velintegreret og alt andet end radikal.
»Det er manglen på klare svar, som stresser os,« siger J.A.A. van Doorn, kommentator ved ugemagasinet HP/De Tijd.
»Mordet er blevet mødt med følelse af afmagt hos folk.«
Der er således langt mere magtesløshed at spore nu end i 2002, da højrepopulisten Pim Fortuyn blev dræbt. Dels blev mordet begået af en hollandsk dyreaktivist, Volkert van der Graaf, dels kunne folk omsætte deres frustrationer i en massiv sympatitilkendegivelse til partiet Lijst Pim Fortuyn ved det efterfølgende valg. Også dengang talte man om, at ’Holland havde mistet sin uskyld’, og det førte til generel bedre sikkerhed for toppolitikere. Senest også for den kontroversielle somalisk-hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali, der fik beskyttelse efter trusler i kølvandet på hendes og Theo van Goghs film Submission, der med stærke – og for mange muslimer meget provokerende – virkemidler tog emnet islam og kvindeundertrykkelse op.

Hertil og ikke længere
Med en andengenerations indvandrer som formodet gerningsmand til van Gogh-mordet – og en mulig forbindelse til et større terrornetværk – er der meget mere på spil denne gang. Integrationsminister Rita Verdonk taler om at trække en streg og sige »hertil og ikke længere« og, at man i Holland har været »for naive« i forhold til tilstedeværelsen af radikale elementer. Mange personer med marokkansk baggrund er enige, men samtidig bekymrede for den allerede igangværende generalisering.
Ahmed Marcouch, som er formand for foreningen af marokkanske moskeer og marokkanere i Amsterdam, har forsøgt at understrege dette gennem aktiv deltagelse i medierne i ugens løb.
»Hvis en moske i Amsterdam (El Tahweed, red.) ikke passer ind i retsstaten, så må man gøre noget ved den. Men som det er nu, bliver folk bare hidset op mod hinanden. Det er politisk populisme, som netop kan føre til mere ekstremisme,« siger Ahmed Marcouch. Han mener, at man skal se Mohammed B i en større sammenhæng.
»Den bevægelse, som Mohamed B tilhører, er et produkt af politiske udviklinger i verden. Holland må holde op med at opfatte sig selv som en ø med et hegn omkring, som kan holde alt dårligt ude. Det er naivt,« siger Ahmed Marcouch.
Ifølge Martijn de Koning, kulturantropolog på Vrije Universiteit i Amsterdam, er det lidet sandsynligt, at Mohamed B har fået sine ekstreme ideer fra moskeen: »I deres søgen efter identitet leder de unge muslimer ikke efter svar på livets spørgsmål i moskeen eller hos deres forældre. De går på internettet og falder over de radikale sider, som giver klare svar. Det må du, og det må du ikke. Det er det første skridt på vejen mod radikalisering,« siger Martijn de Koning.
Mohammed B kan dog godt samtidig have fundet andre, unge meningsfæller i moskeen.
»Men så har de måske fundet sammen i deres egen klub, hvor de ser forfærdelige videoer fra Tjetjenien eller Irak og reagerer på det,« siger Martjin de Koning.
Han mener, at moskeerne og myndighederne sammen må gå til værks for at prøve at tage radikalisme i opløbet. Men ville man kunne have forhindret mordet?
»Det er svært at sige. Men man kan også vende den om. Forestil dig, at Mohammed B gerne ville forlade den lille klub. Hvor ville han så kunne gå hen?,« siger Martijn De Koning, som frygter at samfundet godt kan gemme på flere Mohammed B’er.

I orden at kritisere islam
At det lige skulle gå ud over Theo van Gogh kan konkret kobles med filmen Submission. Det samme gælder truslerne mod politikeren Ayaan Hirsi Ali, som pt. er gået under jorden. For Ahmed Marcouch kan intet retfærdiggøre et mord, og det må være »i orden at kritisere islam«, men han har også blandede følelser omkring filmen og motiverne bag den.
»Jeg ville ikke have haft nogen problemer med Submission, hvis jeg havde haft tillid til Hirsi Ali og van Gogh. Men jeg tror ikke en meter på, at de har lavet filmen for at hjælpe muslimske kvinder lidt på vej,« siger Ahmed Marcouch, der samtidig understreger sin grundholdning: »Mordet på van Gogh har rokket ved et væsentligt fundament – det med friheden. Det følger jeg og andre med marokkansk baggrund ikke anderledes end andre hollændere,« siger Ahmed Marcouch.
Ytringsfriheden er imidlertid blevet en følsom størrelse, og for en brobygger som den hollandsk-marokkanske skuespilsforfatter Ahmed Aynan har mordet medført, at han har måttet aflyse det satiriske teaterstykke om fundamentalisme blandt marokkanske unge, som stod foran premiere i Haag. Skuespillerne – alle hollændere på nær Aynan selv – er bange for at spille.
Foran El Tahweed-moskeen holder politibilen fortsat i vejsiden. Den har holdt i fem minutter nu, og folk på gaden bliver efterhånden utålmodige. Kort efter ruller bilen væk igen. Det var bare for at markere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu