Læsetid: 6 min.

Hr. Clausen takker af

Efter 62 år som selvstændig boghandler har 88-årige Henning Clausen valgt at sælge Clausens Boghandel i Århus. Et liv med bøger i forretningen i Ryesgade er snart forbi
15. november 2004

Exit
»Vi plejer at sige, at der er 3,5 kilometer bøger. Og med to centimeter pr. bog er der vel omkring 70.000 bøger.«
Henning Clausen smiler beskedent. Dét spørgsmål har han tydeligvis fået nogle gange, men han svarer venligt og imødekommende.
For sådan er han, den 88-årige boghandler. Venlig og imødekommende. Holder på formerne og er Des med både kunder og en nysgerrig gæst, der er kommet for at snakke med ham om et liv som boghandler.
»Bank hårdt på døren, når De kommer, ellers kan jeg ikke høre Dem. Jeg er i forretningen fra klokken syv, men døren er låst,« sagde Henning Clausen i telefonen, da vi aftalte et interview ved ni-tiden en mandag morgen.
Den ældre herre med det snehvide hår og de store briller er ikke som boghandlere er flest, og det er Clausens Boghandel heller ikke. Den mest velassorteret boghandel i Danmark ville det ikke være urimeligt at kalde den. For her er ikke bare mange bøger, her er bøger, som ikke kan fås andre steder. Når folk må gå forgæves i andre af Århus’ boghandler, kommer de ned til Clausen i Ryesgade. For Clausen har det meste. Selv bøger, der er udsolgt fra forlagene.
Men snart er det slut. Clausen har solgt sin forretning. Søren Vangsgaard fra Vangsgaard Antikvariat i København overtager butik og lager, og den 3. december åbner forretningen som en kombination af boghandel og antikvariat.
Sådan en køber har Henning Clausen ledt efter i flere år. For ikke hvem som helst skulle have lov at købe det attraktive butikslokale. En betingelse for et salg har været, at den nye ejer ville fortsætte forretningen og købe hele lageret. Der er jo de faste kunder at tage hensyn til, som han siger.
»Kunderne skal jo kunne få de bøger, de vil have.«

Sjovere i gamle dage
De fleste århusianere kender Henning Clausen. I hvert fald dem, der regelmæssigt køber og læser bøger. Clausen er en del af Århus, lidt lige som Den Gamle By og Ceres.
Han har stået i forretningen i Ryesgade i et par menneskealdre. Fra »dengang kunderne var lettere at have med at gøre. Dengang kunne de vente på bøgerne, det kan de ikke i dag.«
Lettere skal forstås i betydningen sjovere. Henning Clausen er nemlig en boghandler af den gamle skole. Han sælger ikke bare bøger, han betjener kunderne. Foreslår bøger og forfatterskaber og vejleder på sin milde og venlige facon. Det er jo det, han er der for, det er det, han kan lide ved at stå i forretningen.
»Det er sjovere, når man kan hjælpe folk.«
Det er også derfor, at forretningen er blevet solgt. For kunderne har så travlt i dag, at de ikke tager sig tid til at blive vejledt.
»Ældre mennesker vil gerne have hjælp. Men de unge, de er så kloge,« siger han og smiler.
»De kender ikke engang Johannes V. Jensen,« siger Henning Clausen og smiler igen.
En anden ting, som undrer ham, er de mange osere. Folk der bare kigger men ikke køber. »Kun hver femte kunde køber noget.«

Huske-Clausen
Sådan var det ikke for år tilbage. Det kan godt være, at folk i dag læser mere og køber flere bøger, end for 40 og 50 og 60 år siden. Men dengang osede kunderne mindre, og de fleste ville gerne have et godt råd med på vejen. I dag mener de fleste bogkøbere ikke, at de har brug for en kyndig fagmand, og det ærgrer Henning Clausen.
Det er ikke kun sin hjælpsomhed, Clausen er kendt for. Endnu mere berømt og legendarisk er hans hukommelse. De mange tusind bøger i forretningen er ikke registreret elektronisk, så kun Henning Clausen og Fru Mikkelsen, Clausens medhjælper, ved, hvor de forskellige bøger står. Forsøger en kunde at finde rundt i reolerne, er der god chance for, at hun vil fare vild og komme tilbage tomhændet. Clausen derimod ved, hvor hver eneste bog står.
Hans hukommelse er fotografisk. Er en bog én gang placeret på en bestemt hylde, bliver den stående, uanset om den er havnet der på grund af en fejl. Eksempelvis står der en kunstbog ovre mellem bøgerne om litteratur, og selvom fejlen hurtigt blev opdaget, bliver bogen stående.
»Ellers kan vi ikke finde den,« siger Henning Clausen og griner.
Clausens hukommelse er så bemærkelsesværdig, at Steen Folke Larsen, nu afdød professor i psykologi på Århus Universitet, for nogle år siden skrev en videnskabelig artikel om hukommelse, hvor Henning Clausen blev brugt som case. Tre dage brugte de to i forretningen på at teste Clausens hukommelse. Steen Folke Larsen spurgte efter alle mulige slags bøger, som Henning Clausen så skulle finde frem.
På det tidspunkt havde Clausen passeret de 80, og selv om han nu er tættere på 90, husker han stadig som en elefant. Hovedet er forretningens computer og kartotek.
»Vi ved, hvor bøgerne er.«
»Det er også med til at holde hovedet i gang,« som han påpeger, da snakken falder på, om alderen ikke er begyndt at kunne mærkes.
Det kan den ikke, forsikrer han. Bortset fra et ben som gør lidt knuder lige nu, og som bevirker, at han ikke kan suse op og ned af trapperne i samme tempo, som han plejer, er han frisk, fysisk såvel som mentalt.

’Problembøger’ sælger
Et kvikt hoved er da også påkrævet for at kunne finde rundt i den 275 kvadratmeter store forretning plus lager og baglokale. Logikken i opstillingen af bøger kan være svær at gennemskue. Oppe på første sal for eksempel står hovedalfabetet. Det vil sige skønlitteratur ordnet alfabetisk i de fire meter høje reoler, der går fra sildebensparkettet til loftet. Paperbacks og Gyldendals Tranebøger befinder sig imidlertid et andet sted i forretningen. Og der er også skønlitteratur nede i stuen, dog ikke så meget. Børnebøgerne har også deres plads oppe på første, lige op af trappen til højre. Tæt på de franske bøger, som fylder næsten lige så meget, som skønlitteraturen gør i en gennemsnitlig Bog & Ide-forretning. Og på balkonen, der svæver som en veronesisk altan over forretningen, står den tysk- og fransksprogede litteratur. Dén er der nu ikke meget salg i.
»Folk bliver helt forskrækket, når de får en tysk bog i hånden nu om dage.«
På det store bord i kælderen ligger alle udsalgsbøgerne. En første udgave af Günther Grass’s Hundeår, Brøggers Sejd, Sophus Clausens digte, alle til under udsalgspris. Kælderen er ellers primært forbeholdt faglitteraturen, som er det, Clausen sælger mest af. Reoler fyldt med bøger om psykologi, økonomi og pædagogik dominerer hernede. ’Problembøger’ som Clausen kalder dem.
Længere inde i kælderen ligger ’hestestaldene’, et par aflukker fyldt med bøger på størrelse med en hestebås. Her er det kun Clausen og Fru Mikkelsen, der kommer. Og videre ind ad snørklede gange, hvor væggene er beklædt med bøger, er der små rum og gange ud til siden. Med bøger, bøger, bøger. Selv i baglokalet, det lille køkken, hvor Clausens overfrakke hænger og Århus Stifttidende bliver læst ved det lille voksdug-beklædte bord, er der bøger.

Start i Frederikssund
Henning Clausen kom i lære som boghandler i 1933. I en boghandel i Frederikssund, »som solgte alt muligt andet end bøger.«
Bøger solgte sjældent i store oplag den gang, og sællerterne i den lille provinsboghandel var Morten Korch og Gyldendals gavebøger. Romaner og ikke faglitteratur, som boghandlere i dag lever af.
Siden kom han til Odense, Aabenrå, Skive, Tønder og Ringkøbing, og da Gyldendals repræsentant i 1942 sagde, at der manglede en boghandel i Århus, flyttede Clausen til byen.
Det startede med tre kvadratmeter forretning i Ny Banegårdsgade. Halvandet år senere rykkede boghandlen ned på Rådhuspladsen, hvor den lå i 22 år og voksede sig stor, i takt med at byens universitet også blev stort. Otte ansatte havde forretningen, da den var størst.
I 1966 investerede Henning Clausen så i ejendommen i Ryesgade, hvor forretningen har ligget siden.
Det er her tusindvis af kunder gennem årene er kommet for at købe bøger. Er gået hen til skranken og er blevet betjent. Hos Clausen finder man nemlig som hovedregel ikke selv bøgerne i reolerne. Man må godt, men helst bør man henvende sig til Clausen selv eller til Fru Mikkelsen.
Henning Clausen er nu ikke vemodig ved tanken om, at han snart låser forretningen af for sidste gang. Efter at have haft en arbejdsdag fra syv morgen til et stykke ud
på aftenen i mere end 70 år er det nok. De faste kunder kommer han til at savne, men ellers går det nok. Og så bliver der tid til at læse noget mere. Klassikere og bøger om historie.
»Der er en masse bøger, jeg skal have læst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu