Læsetid: 4 min.

Hulemandens forvandling

Statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt i går den vigtigste tale i dansk politik i tre år. Myten om den liberale hulemand er død
22. november 2004

Statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt i går den vigtigste tale i dansk politik
i tre år. Myten om den liberale hulemand er død

Analyse
Alt i alt bør staten kun tage de opgaver på sig, som udtrykkeligt kan grundes på beskyttelsen af frihedsrettighederne. Enhver udvidelse af statens virksomhed ud over denne opgave savner efter min opfattelse et etisk fundament.«

Anders Fogh Rasmussen
i bogen ’Fra socialstat
til minimalstat’, 1993

»Det har også været en stor forandring for mig. Jeg er vokset op i den tro, at bare det var privat, så var det godt.«

Anders Fogh Rasmussens visionstale, Venstres
landsmøde, 2004

Under en kold og klar himmel blev der i går i Herning taget hul på et nyt kapitel af dansk politik.
Samtidig blev et gammelt kapitel lukket.
Det nye handler om det grundlag, som politik, i første omgang næste valg, kommer til at handle om.
Det gamle siger farvel til en række af de kendte ansigter, der prægede toppen af dansk politik i 90’erne. Og gør billedet af Anders Fogh Rasmussen som hulemand til et folkeminde.
Tegner Roald Als kan i Politiken lægge de gamle skitser i skraldekurven. Lykketoft, Jelved og Holger K. Nielsen kan koncentrere sig om eftermælet. Og yngre politikere kan sætte sig til skrivebordet og forsøge at finde en model, som kan hamle op med Foghs nye vision for det danske velfærdssamfund.
Først Foghs forvandling.

Mytens fald
Det er velkendt, at Anders Fogh Rasmussen siden sin ungdom har været én af Venstres liberale bannerførere.
Og at Fogh, siden han overtog formandsposten i Venstre fra Uffe Ellemann-Jensen, har kæmpet hårdt for at lægge afstand til det image.
Fogh Rasmussens kurs siden sejren i 2001 har vist, at han har skiftet sine rabiate standpunkter ud. Selv om Socialdemokraterne har forsøgt at holde fast i billedet af hulemanden.
Med Foghs tale i går er myten reduceret til et kært politisk minde.
»Det er utroligt vigtigt for vor samfund, at der også er en sammenhængskraft. Vi kan ikke være tjent med et todelt samfund. Og ikke med for stor økonomisk og social ulighed,« sagde statsministeren.
Det virker paranoidt at blive ved med at beskylde Fogh for at ville omstyrte det kendte samfund.
Statsministeren erkender åbent, at han har forladt den skarpe ideologiske kurs:
»Vi har en helt anden samfundstype i dag. Jeg er et helt andet sted,« siger han.
Så til selve den vision, som Anders Fogh Rasmussen blotlagde.
Den er først og fremmest en vision for at bevare det samfund, som vi kender i dag. Der er ingen vilde skatteplaner, nedskæringer, omlægninger eller andre idéer, som kan skræmme vælgerne bort. Fogh kan beskyldes for i sine første tre år at have øget uligheden i det danske samfund. Men ikke i en grad, der har skabt modvilje hos vælgerne.

Valgløfter på vej
Det, Fogh vil bruge de næste fire regeringsår på, er at give danskerne mere og bedre uddannelse og skabe flere arbejdspladser. Så kort, kan det siges.
Og Foghs plan er her mere sammenhængende, mere moderne, mere nytænkende, end noget, som det politiske alternativ har præsenteret. Lykketoft snakker også om arbejde og efteruddannelse, men der er ingen større ramme for den retning, samfundet skal tage. Lykketoft har i hvert fald ikke delagtiggjort vælgerne i sin plan.
Lykketoft snakker også om mere forskning, men hvorfor? Hvad er fortællingen?
»Der skal være et tilbud, så folk får både tid og økonomi til at uddanne sig,« sagde Fogh Rasmussen. Et løfte, som på sigt skal give alle arbejdende danskere plads til efteruddannelse.
Flere AMU-kurser til de ledige, socialdemokratisk politik, løfter sig ikke rigtig i sammenligning.
Og på uddannelsesområdet er der for alvor udfordring til oppositionen med løftet om, at unge, der vil tage uddannelse uden for landets grænser, kan tage de penge med, som den studerende ellers ville have fået på et dansk universitet. Lad pengene følge den studerende.
Oppositionen vil reagere ved at påpege afstand mellem Foghs tale og gerning. Det er der også, men samfundet bevæger sig i den retning, Fogh lover. Og det lyder bittert og bedaget, så længe oppositionen ikke selv har en vision af samme format at byde på. De værdier, som Anders Fogh Rasmussen baserer sin økonomiske udvikling på, kalder han for et »værdifællesskab«. Frisind, demokrati, menneskerettigheder. Med hård kant til de indvandrere, der ikke opfører sig ordentligt.

Udenrigspolitik
Jo, 24-årsreglen, hvad med den? Og hvorfor altid negativ fokus på de fremmede, vil kritikken lyde. Men sandsynligheden er, at Foghs værdier deles af de fleste danskere.
Anders Fogh Rasmussen er, og har altid været svagest, når det gælder udenrigspolitik. Også denne gang. Fred mellem Israel og Palæstina. Fortsat indsats i Irak. Sammenhold med USA. Det er en mangelfuld vision for verden. Men Fogh kan trøste sig med, at udenrigspolitik ikke afgør, hvem der har magten i Danmark.
Foghs vision bliver i nærmeste tid udmøntet i nye, konkrete valgløfter til vælgerne. Oppositionen har næppe hverken tid eller evne til at opbygge en konkurrencedygtig vision.
Men de yngre kræfter i anden række kan øjeblikkeligt sætte sig ned og begynde arbejdet. Ellers vinder Fogh mere end næste valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu