Læsetid: 3 min.

Hvem var offer?

27. november 2004

»Submission er sandelig ikke en film, man skal forkaste, det er en film, man skal tage alvorligt. Også for troens skyld.«
Karsten Fledelius i dagens Information, tema om ytringsfrihed

Nej. Det var ikke ytringsfriheden, der blev slået ihjel i Holland. Det var filminstruktøren Theo van Gogh. Det var en forbrydelse, det var en tragedie. Men mordet var ikke et politisk manifest. Og der var ikke politiske organisationer, der brugte mordet som anledning til at starte en samfundsomstyrtende bevægelse. Eller en præsentation af en konkurrerende ideologi.
Mordet var en forbrydelse, som langt, langt de fleste har taget afstand fra. Og som man skulle bryde ind i lukkede kredses mailkorrespondance for at finde folk, der ville forsvare. Man kan roligt konkludere, at mordet ikke ligner inspiration for en ny politisk organisation i Danmark, som kunne tænkes at ville true vores samfund radikalt.
Alligevel lykkedes det for en uge siden statsminister Anders Fogh Rasmussen at gøre mordet til en politisk handling, som vi i Danamrk bør se som element i et mønster. Det lykkedes ham at skabe et billede af en fjende, der vil ødelægge alt det gode i vores samfund:
»Drabet på Theo van Gogh er mere end et drab på et enkelt menneske. Det er et angreb på de grundværdier, som vore frie og demokratiske samfund bygger på.«
Og da Anders Fogh Rasmussen ser sig konfronteret med en forbrydelse, der vil ødelægge hele vores samfund, gentager han fraser, som er sagt og gentaget så mange gange, at de begynder at svække sig selv: »Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Bibelen såvel som Koranen. Vi må på det kraftigste fordømme disse brutale overgreb på ytringsfriheden.«
Statsministeren finder et religiøst motiveret mord i Hollland og gør det til et slagnummer på Venstres landsmøde, at vi alle derfra bør tage afstand fra forbrydelsen og knæle foran vores hellige samfundsorden en gang til i tavshed. Og huske på at de, der kan tænkes at begå tåbelig eller frustreret kriminalitet i vores gode samfund, må være modstandere af alt det gode, vi ellers står for. De må være den onde, når de vil bekæmpe alt det gode.

OgsÅ i Danmark har radikale islamister begået kriminalitet mod ’vantro’. En ikke-muslimsk underviser ved Carsten Niebuhrinstituttet i København er efter at have læst offentligt op ad Koranen blevet overfaldet og banket i sin bil. Dette overfald er en grænseoverskridende handling. Universitetet reagerer ganske fornuftigt ved at arrangere en konference om ytringfrihed.
Og en koncert er blevet aflyst, fordi radikale islamister truede musikanten til at holde sig væk. Man kan vælge at se de to kriminelle handlinger som starten på en bevægelse, der vil true vores grundlæggende værdier. Eller som enkeltstående kriminelle handlinger, der som kriminalitet er uacceptabel. Men de seneste uger har statsministeren m.fl. til højre og venstre gjort mordet i Holland og de to forbrydelser og andre europæiske lovovertrædelser til trusler mod vores samfundsorden. Og det er de også i den forstand, at hvis de udstødte og udelukkede ikke kan finde andre protestformer end kriminalitet, så skaber det voldelige konfrontationer og politisk ligegyldighed.
Men hvis man gør enhver tåbelig kriminel handling til udtryk for en ny politisk tendens, skaber man et farligt samfund. Og hvis man kun kan legitimere sine sejrende sandheder ved at gøre forbrydere og fanatikere til vores primære politiske modstandere, så ødelægger man det politiske samfunds moralske fundament. Og er det ikke netop problemet, at den etiske kultur i de vestlige civilsamfund er blevet så svag, at det uacceptable helst skal gøres kriminelt. At etiske spørgsmål bliver til juridiske anliggender. Man kan tilsyneladende ikke diskutere imod Pia Kjærsgaard, men man kan hende dømt som ’racist’. Vi stoler tilsyneladende ikke længere på, at den kritiske analyse, den fornuftige dialog og de bedre argumenter kan overbevise autoritære tvivlere, om at samtalen er bedre end volden.

rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her