Læsetid: 3 min.

De hvide sneakers’ nat

Tidligt onsdag morgen var der stadig ikke noget valgresultat for amerikanere og amerikanofile at diskutere på Hotel Marriott, men så kan man jo tale om øl, sko og gud
4. november 2004

Valgfest
På bunden af en champagnekøler ligger 15 badges med påskriften »Bush Cheney 2004«. Ambassademedarbejderen, en mørkhåret ung kvinde, smiler og taler nasalt og drevent – newyorker er et bud: »Værsgo at tage én, og husk at stemme inden I går ind,« siger hun og peger på en gul stemmeseddel.
Vi kigger tøvende på sedlen og ned i champagnekøleren. »Er der ikke Kerry-Edwards-badges?,« spørger vi.
»Jo, men de slap op for lang tid siden.« siger hun og undskylder. Mange gange.
Bevæbnet med badges i lommen, går vi ind i festsalen. Her er der pyntet op med Stars and Stripes og Bush og Kerry-plakater i nøjagtigt lige antal. Bortset fra en mindre gruppe udvekslingsstuderende og ambassademedarbejdere, består publikum hovedsageligt af danske studerende, politikere og ikke mindst journalister – der alle desperat går rundt og leder efter en dansk-amerikaner. Der er langt imellem dem, men en måde at spotte dem på er fodtøjet. De unge amerikanske mænds foretrukne fodtøj er hvide sneakers – ikke den lette stribede europæiske version, men den all american tykbundede slags.
Adam fra Wisconsin er en af de unge amerikanere, der i aften har valgt at træde i denne tømmerflåde af en sko: »De er bare enormt behagelige,« er hans forklaring.
TV-avisens Jeppe Nybroe har mulivis spottet samme kendetegn ved amerikanerne – han er i hvert fald faldet i snak med en ung mand med hvid fodbeklædning. I øvrigt er Jeppe Nybroe selv iklædt et par converse all star-sko.
Det bliver dog snart klart, at denne søgen efter amerikanere med reaktioner på valget er ret formålsløs – der sker jo ikke noget endnu. Omkring kl. 00.30 kører der stadig Dr. Phil-reklamer på de to storskærme, for de fleste steder er de ikke engang begyndt at tælle endnu. De omkring 500 mennesker, der vandrer hvileløst omkring i festsalen må drukne tiden i Budweiser eller ’rigtige øl’, som en kollega fastslog, inden han løftede sit Carlsberg-glas.
Men den afventende stemning letter noget, da resultatet af den afstemning, alle deltog i, da de ankom, bliver afsløret. En repræsentant fra Handelshøjskolen indleder med en ligegyldig takketale på et kostskole-engelsk, som de vist kun taler på BBC, inden han kommer til det virkelig interessante: Ud af 479 afgivne stemmer gik otte procent til den uafhængige Ralph Nader, 12 procent til Bush og 80 procent til Kerry.

Med kugler om ørene
Bill Rollins, der er formand for den republikanske vælgerforening i Danmark, indtager efter salens jubelbrøl scenen for at komme med en reaktion på afstemningen.
»Jeg ved ikke, om I er overraskede over resultatet. Det er jeg i hvert fald ikke. Men jeg er da glad for at høre, at der er republikanere tilstede i aften,« Information fanger ham senere på aftenen for at få en uddybende reaktion:
»Information, huh? Er det ikke Dem, der altid skriver så grimt om Bush? Jeg kan ikke mindes at have læst noget pænt om ham i Deres avis…«
Hans firskårne, midaldrende krop i seniorkonservativt, nålestribet jakkesæt, får ham til ligne præsidenten for en Rotary-klub, men han føler sig ikke kuet af at tilhøre den klare minoritet i valgnattens forsamling.
»Kerry er en skabskatolik! En hyk-ler, som I si’r på dansk… Som katolik siger han, han er modstander af homoseksuelle ægteskaber, men samtidig vil han ligestille homoseksuelle ’partnerskaber’ socialt og økonomisk. Typisk Kerry! You can’t have it both ways! Den politik kan kun undergrave familieværdier! Må jeg så bede om en ærlig troende som Bush!« sprutter Rollins med barbersprittet jovialitet.
– Religion spiller en større rolle i USA end i Europa.
»Det er fordi, vi ikke er bange for at gå i krig. Hvis europæerne selv skulle have ordnet deres konflikter som den i Kosovo, kan jeg love dig for, at de nok skulle lære Gud at kende. Der er ingenting, der kan få Guds navn over ens læber som at sidde i et skyttehul, når kuglerne fyger om ørene på en.«
-Udkæmpede USA ikke Kosovokrigen fra luften?
»Meget muligt, men så Falluja da – hvis europæiske soldater skulle kæmpe i det hell hole, skulle de nok lære at bede.«
Det tror vi på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her