Beretning
Normalt benyttes lejligheder som denne til at evaluere året, der er gået. Denne beretning skal nu i højere grad kigge fremad. Men inden det sker, er der dog et par ting, ved den forgangne år, der skal nævnes.
I begyndelsen af året fik Information tildelt danske journalisters fornemste pris, Cavling Prisen. Den gik til journalisterne Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen for deres veldokumenterede og kritiske afsløringer af det mangelfulde grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Prisen skulle deles med en journalist fra Ekstra Bladet, men det gør ikke æren og stoltheden mindre. Det kan jeg sige med god ret, for jeg har intet haft med det at gøre.
Hen over sommeren og sensommeren blev der skabt engagerede og fokuserede aviser, som der også er blevet lagt mærke til uden for huset. For de seneste abonnementstal, der viser en beskeden stigning, giver løfter om, at der er noget at basere optimismen på i det kommende år. Det skal Information bruge til at befæste positionen, som den avis, der skriver mest substantielt, perspektiverende og vedkommende om politik, internationale forhold og kultur. Og ikke mindst med udgangspunkt i denne fokusering skabe vækst.
Denne vækst skal opnås på et hårdt trængt avismarked. De danske dagblade har det seneste år tabt næsten 50.000 eksemplarer tilsammen. Gratisaviserne har indtil videre vist sig overlevelsesdygtige og har vundet både læsere og annoncørere, og dagbladene er derudover truet af både de elektroniske medier og internettet.
Samtidig er udviklingen på hele mediemarkedet også en stor udfordring for alle dagblade, og da især for små, uafhængige og stadig selvstændige aviser som Information. Der har som sagt de senere år været en markant tilbagegang i både antallet af aviser og antallet af avislæsere. Det er muligt, der stadig er flere end 30 dagblade i Danmark, men antallet af ejere er foruroligende lavt.
Vi har oplevet fusioner, og vi vil givet komme til at se flere. Politiken og Jyllands-Posten har slået pjalterne sammen og har lagt alt til rette til et bud på TV 2, Nordjyske har skabt et flermedialt mediemonopol i Nordjylland. Berlingske er ejet af en norsk fødevaregigant og Danmarks Radio har netop været gennem et helt igennem politisk indgreb i strukturen med stadig uklare konsekvenser for public service-begrebet.
Man tager nok munden for fuld, hvis man siger, demokratiet er truet, men der er ingen tvivl om, at udviklingen på mediemarkedet og især dagbladsmarkedet har konsekvenser for mangfoldigheden. En af de største forudsætninger for at have et levende og meningsfuldt demokrati er, at der er uafhængige medier, som på et frit grundlag kan skildre magten og magthavernes handlinger og ikke mindst afdække, hvor disse ikke er i overensstemmelse med deres løfter og ord. Hvis ikke det grundlag er i orden, forsvinder også en væsentlig del af det grundlag, vi som borgere træffer vores valg på baggrund af.
Det grundlag er ikke væk, men det er truet, og udviklingen fortæller os, at der ikke udstedes garantier for, at man til enhver tid har en seriøs presse, der hylder den åbne, pluralistiske og objektive journalistik og debat, som kan levere den public service, vi alle er forpligtet på i sidste ende. Og sand mangfoldighed øges nu engang ikke af få udgivere med mange bladtitler.
Den skærpede konkurrence, som i desperation og kynisme kan få medierne til at slække på idealerne og i stedet jage de populistiske og nemme løsninger, er en af de store trusler mod denne kvalitet. En anden trussel er den dumhed, som trods det postulerede eller måske netop på grund af det postulerede høje informations-niveau i dagens samfund, har lagt sig over tiden. Tiden er præget af historieløshed og en udpræget individualisme, som skader både sammenhængskraft og den nødvendige videreformidling af viden og erfaring, som er med til at skabe bevidste, kritiske, velreflekterede og ansvarlige borgere.
Derfor er en fri, uafhængig og velreflekteret presse mere nødvendig end nogensinde for at skabe en kritisk modvægt til især de elektroniske mediers leflen for den mindste fællesnævner. Nuanceret og reflekteret oplysning er i sidste ende forudsætningen for et bæredygtig udvikling, der kan sikre, at vi også i fremtiden kan opretholde et samfund præget af lighed og frihed.
Information har i snart 60 år været bærer af denne opgave. Og jeg er overbevist om, at der også i fremtiden vil være en platform, hvorfra avisen fordomsfrit, åbent og uafhængigt kan løfte sin oplysningsopgave og styrke de positioner og satsninger, som den er præget af.
Det er et vedvarende og hårdt arbejde. Alle, der har med bladdrift at gøre, ved, at selv når det går godt, er det svært at tjene penge på at lave avis. Men det er muligt, og jeg er fuldstændig overbevist om, at vi går en tid i møde, hvor vi ganske vist skal løfte den store opgave det er at profilere avisen og skabe vækst, men hvor vi også står i en gunstig position, fordi avisen allerede har gennemgået nogle forandringer, der stiller den styrket over for at foretage flere indholdsforandringer.
Og samtidig er jeg overbevist om, at tiden vil være med os. Der fornemmes en stigende del af den yngre, veluddannede og kritiske del af befolkningen, som ikke bare er godt og grundigt træt af tidens tendens til fladpandet dyrkelse af dumhed, men også er os gunstig stemt, fordi de er mæt af de mange halve vinde, som blæser på mediehimlen. De savner et sted præget af saglighed og fornuft, og de vender sig fra den æstetiske optagethed af formen og overfladen mod en større interesse i det politiske og de holdningsbaserede debatter. Dem skal vi i langt højere grad have til at læse Information.
Det bliver en af de største opgaver i det kommende år, og den skal løses ved at lave en avis, der med udgangspunkt i Informations værdigrundlag tør træffe de nødvendige valg. Information skal være et moderne tilbud til et moderne segment, der er interesseret i politik, samfundsøkonomi, internationale forhold, kultur og livsformer. Men det tilbud bliver ikke attraktivt nok, hvis ikke der samtidig foretages en nødvendig fokusering og stramning af avisen som et moderne bud på en kritisk, analyserende og perspektiverende avis. Et stramning, der kan gøre den til en mere synlig spiller på mediebanen.
Med udgangspunkt i den værdidebat, der i dag præger alt lige fra udpegningen af EU-kommissærere til den hjemlige skolepolitik, skal Information stadig gøre det, den er bedst til føre den samfundskritiske, kulturkritiske og intellektuelle åndsdebat. Værdidebatten er uhyre vigtig, fordi den handler om symboler, livsformer, holdninger, ja, i sidste ende, hvilke værdier vi vil basere fremtidens samfund på. Skal det være et kritisk, reflekterende, åbent samfund baseret på demokrati, frihed og tolerance, der ikke må forveksles med holdningsløshed. Eller skal det være et lukket, indadvendt og meningsundertrykkende samfund med meget lidt plads til forskellighed.
Her er der naturligvis ikke tvivl om, hvor vi som oppositions- og modstandsavis befinder os. Men vi skal i endnu højere grad skyde i begge retninger, og vi skal bruge værdidebattens optik til at stille skarpt og lade det være en ledetråd til at fokusere og kaste lys på oplagte stofområder som moral i velfærdsstaten, integration, etik, uddannelse, livsformer og eksi-stens. Det fjerne skal så at sige
reflekteres i det nære, for først når man som læser kan se sig selv i journalistikken, giver det for alvor mening.
Det giver læseren bedre og flere muligheder for at forstå sit eget liv og den tid, vi lever i, som er præget af stor turbulens både i den nære og den fjerne fortælling. Selv om vi allerede har gode initiativer i den retning vil det til stadighed stille krav om, at vi udvikler de journalistiske fortælleformer og kræve flere menneskebårne historier i avisen.
Opfylder vi det, er jeg sikker på, at Information ikke blot kan være med til at sætte nye, klare dagsordener i samfunds- og værdidebatten, men også vil være i stand til at få mange nye venner i de kommende år.
