Læsetid: 4 min.

Irak under pres for at sikre valg for alle

Deltagelsen – ikke datoen – er afgørende, siger arabiske lande på Irak-konference med G8-landene
24. november 2004

Trods uenigheder i kulissen vedtog en række mellemøstlige lande og G8-landene i går en fælles opfordring til Irak om at sikre den videst mulige deltagelse i de valg til Iraks ny nationalforsamling og lokale myndigheder, der er planlagt til den 30. januar.
USA, EU, Kina, Japan samt Irak, Iran, Jordan, Kuwait, Saudi-Arabien, Syrien og Tyrkiet udsendte deres fælles erklæring ved afslutningen af en to-dages Irak-konference i den egyptiske by Sharm el-Sheikh. Erklæringen henstiller til den midlertidige irakiske regering om at sammenkalde landets politiske grupperinger og ledere fra det civile samfund »med henblik på at fremme en bredere deltagelse i valgene.«
Erklæringen, enstemmigt vedtaget af de deltagende landes udenrigsministre, er holdt i runde vendinger og følger nøje den FN-resolution, som i juni gav Iraks ny, midlertidige regering sine beføjelser, herunder mandatet til at trække på den internationale koalition under USA’s ledelse.
Diskussioner og uenigheder på konferencen drejede sig bl.a. om realismen i at gennemføre valg, hvor hele den irakiske bvefolkning deltager, allerede den 30. januar. Egypten, Jordan, Saudi-Arabien samt Den Arabiske Liga talte om muligheden af at udsætte valget.
»Landsdækkende deltagelse af irakerne er vigtigere end at beslutte en dato,« sagde Saudi-Arabiens udenrigsminister Saud al-Faisal ifølge nyhedsbureauet AFP.
Jordans udenrigsminister Hani Mulki tilføjede, at »fuld deltagelse af alle dele af befolkningen er helligt i den demokratiske proces. (...) Datoer er ikke hellige.«
EU’s nytiltrådte udenrigskommissær, østrigeren Benita Ferrero-Waldner, var mere tvetydig i sit udsagn.
»Det er essentielt, at valget finder sted i januar, uden forsinkelse, og endnu vigtigere at det finder sted i alle dele af landet.«

Kaotisk situation
I Irak har ikke bare sunnimuslimske politikere men også landets vicepremierminister Bahram Salih, der er kurder, stillet spørgsmål ved, om det i lyset af den kaotiske sikkerhedssituation er muligt at afholde valg i januar. Hvis valg afholdes uden den sunnimuslimske befolkning, der udgør godt 20 procent af irakerne, vil den resulterende nationalforsamling få ringe legitimitet, og oprøret vil fortsætte og antagelig udvikle sig til borgerkig, lyder argumentet.
Den indflydelesrige sunnimuslimske Sammenslutning af Muslimske Lærde (AMS) agiterer sammen med en række andre grupperinger for en direkte boykot af valget, fordi man anser det for tilrettelagt til at tilgodese USA’s interesser.
I går blev det anden fremtrædende medlem af AMS inden for to dage myrdet af ukendte gerningsmænd. Præsten sheikh Ghaleb Latif Ali blev skudt, da han åbnede en moské for morgenbøn ved byen Baquba i den sunnimuslimske trekant i Irak. Dagen før blev sheikh Faidh Mohammed al-Faidhi skudt uden for sit hjem i byen Mosul. I kølvandet på det amerikanske stormløb på Falluja er mordene med til at øge vreden og modstanden mod regeringens valgplaner blandt Iraks sunnimuslimer.
Iraks midlertidige regering fastholder imidlertid, at et landsdækkende valg kan og vil blive gennemført i januar.
»Selve vor troværdighed er på spil. Vi er nødt til at leve op til denne deadline,« sagde Iraks udenrigsminister Hoshiyar Zebari. Om en udsættelse sagde Iraks FN-repræsentant Samir Sumaidai til Reuters:
»Vi kan ikke udelukke den mulighed, men vi kan heller ikke på nuværende tidspunkt begynde at signalere, at det vil ske. Det ville opmuntre terroristerne.«

Hjemrejsedato
En anden uenighed på konferencen i Sharm el-Sheikh gjaldt holdningen til oprøret i Irak og til den amerikanskledede militære tilstedeværelse.
Mens den irakiske regeringsleder Iyad Allawi omtaler oprørerne som ’terrorister’, har deres kamp mod den amerikanske tilstedeværelse opbakning fra flere arabiske regeringer.
»Der har ikke været fuld enighed om, hvordan den situation skal tackles. Vi forlod emnet uden en klar konklusion,« sagde konferencens vært, den egyptiske udenrigsminister Ahmed Abul Gheit.
Det samme gjaldt uenigheden om, hvad der skulle siges om de amerikanske troppers tilstedeværelse. Op til konferencen har bl.a. Frankrig argumenteret for, at der bør sættes en dato for troppernes tilbagetrækning. Den franske udenrigsminister Michel Barnier gentog synspunktet i går.
»Fjendtligheden over for fremmede tropper får mange irakere til at distancere sig fra processen. Derfor er det afgørende at minde om tidsfristen« for den amerikanske tilstedeværelse, sagde Barnier med henvisning til FN-resolution 1546, ifølge hvilken troppernes tilstedeværelse udløber med udgangen af næste år. Også Den Arabiske Liga påpegede, at en officiel tidsfrist for USA’s hjemrejse vil opmuntre mange irakere til at gå ind i den politiske proces.
Iraks midlertidige regering og USA mener omvendt, at FN-resolutionen blot angiver, hvornår mandatet skal fornyes. Ifølge Iraks FN-repræsentant Samir Sumaidai skal der ikke på denne side af valget fastsættes nogen hjemrejsedato.
»Dette spørgsmål vil blive afgjort i lyset af voldens omfang, og når vi har tilendebragt træningen af irakiske sikkerhedsstyrker. Når vi når dertil, beder vi dem rejse hjem,« sagde Sumaidai til AFP.
Hvad de nærmeste måneder angår ventes det, at USA vil øge sine styrker i Irak med flere tusind mand for at forbedre mulighederne for januar-valgenes gennemførelse. I øjeblikket er der 138.000 amerikanske soldater i Irak. Ifølge den irakiske regering er der behov for en irakisk sikkerhedsstyrke på 270.000 mand, hvis valgenes gennemførelse skal kunne sikres. Amerikanske militærkilder siger til New York Times, at det kun vil være muligt at træne 145.000 irakiske sikkerhedsfolk inden valget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her