Læsetid: 3 min.

Lerklinet evighedsprojekt

Gamle huse giver mange nye bekendte. Listen over beredvillige håndværkere er lang – og de smiler altid venligt til os
15. november 2004

Lykken på landet I
Vi sendte hinanden et skjult øjekast – som sælgeren ikke skulle se – da vi havde været hus og grund igennem. Det var helt bestemt drømmestedet. Stråtag – som godt nok skulle skiftes flere steder inden for en kort årrække. Småsprossede vinduer – vi fandt aldrig den rigtige maling, så den gamle måtte slibes af. 140 kvadratmeter bolig, der godt nok skulle have væltet nogle mure, gravet nogle gulve op, isoleres og males.
Kort sagt: En oase, der i stor respekt for det oprindelige stod aldeles uberørt med masser af muligheder.
Også uden for kunne man få brugt sin krop. Otte meter fra huset tronede en 20 gange 5 meter stor hundegård, hvor sælgerens 30 glammende siberian huskys gennem nogle år havde ladet deres vand og andet ned i en central del af vores kommende have. Hundegården skulle bare rives ned og graves op og have jord fyldt på. Masser af jord i øvrigt. Adskillige læs. Det køber man bare. Og får kørt ind på en stor lastbil, der efterlader dybe kørespor i plænen – som man så bare fylder op. Men først skulle de trykimprægnerede pæle graves op. 25 var der. Det tog en uge. Et dejligt familieprojekt, som jeg snart fik lov at hygge mig med alene.

Frådende gab
Hvor vi elskede de hunde. De havde med deres frådende gab effektivt gennem to år skræmt andre potentielle købere væk fra denne unikke perle af en autentisk nordsjællandsk lystejendom, der havde stået til salg et par år. Vi vandt kapløbet om huset, der har givet vores liv fyldigt indhold.
Jævnligt går vore tanker til de stakler, der i løbet af seks dage købte vores gamle hus i Brønshøj, hvor der ikke skulle laves det mindste. Det havde vi nemlig gjort for dem.
Nu åbnede mulighederne sig igen for os – og for børnene. Her fik vi den store græsplæne, hvor drengene rigtigt kan boltre sig.
Selv om den store ofte akkompagnerer de fysiske udfoldelser med en stribe påmindelser om de computerspil, han skal spille, når det en dag bliver så meget regnvejr, at han får lov at komme inden for.
»Jeg savner Brønshøj,« kan han finde på at hulke. Sådan noget siger børn jo.

Ny havetraktor
Da slutsedlen var skrevet under sagde sælgeren, at det tog ham fire timer at slå hele plænen.
Men heldigvis havde vi i samme slutseddel fået noteret, at matriklens havetraktor fulgte med i købet. Den blev udskiftet første sommer på grund af et utæt bundkar. Den ’ny’ er lige blevet repareret for et firecifret beløb. Heldigvis har to af vores nærmeste naboer slået sig ned som reparatører af netop havetraktorer. Vi besøger dem på skift og får på den måde udbygget vores relationer til lokalsamfundet.
Vi er også kommet på nik med en mand med store hænder og en endnu større lastbil, der kan køre gamle hønsehuse på omlasteren for næsten ingen penge. Vi kender tre VVS-mænd. Husets oprindelige varmesystem, hvor varm luft blæses rundt i kanaler over loftet og ud i de respektive rum, hylede som en vinterorkan.
Nu bruger vi kun brændeovne. Men det krævede ny ovn, gnistfang og isokern i skorstenen. Og vores private økologiske vandværk med egen boring og pumpe viste sig at udfordre grænseværdierne – nedsivende gødning - nu er vi på det kommunale vand.
Jo, der er dejligt på landet. Jeg ser frem til at mit speciale – skriverier i mindre, landsdækkende avis – finder sin plads i dette store marked, hvor så mange står på spring for at servicere os. Man skal jo hjælpe hinanden.

*’Lykken på landet’ er en autentisk dokusoap baseret på rigtige begivenheder der er indtruffet, efter at skribenten har solgt sit hus i Brønshøj og er flyttet til den nordsjællandske provins.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her