Læsetid: 4 min.

Mediekrig uden ofre

Medierne fokuserede på krigshændelserne i Irak, men glemte at vise de blodige konsekvenser
18. november 2004

Rapporten
Hvordan håndterede de danske medier udfordringen at lave journalistik i en situation, hvor Danmark var krigsførende nation? Det har en gruppe medieforskere forsøgt at klarlægge i en analysen: Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003. På en konference i går fremhævede forskerne især det paradoks, at medierne havde brugt mange ressourcer på at skrive eller rapportere om krigshandlingerne: skyderier og bombeangreb.
Men mens vi så kuglerne flyve og bomberne falde, så vi sjældent, hvor de landede.
I rapporten har forskerne Stig Hjarvard, Mark Ørsten og Nete Nørgaard Kristensen analyseret artikler og udsendelser fra Jyllands-Posten, Information, Politiken, TV-avisen, TV 2-nyhederne og Radioavisen på 17 udvalgte dage i marts og april 2003, da krigen var i den indledende fase.
Mark Ørsten, adjunkt ved Københavns Universitet, fremhævede, at medierne behandlede konsekvenserne, men det var med bløde vinkler om mangel på medicin og om de psykiske og sociale konsekvenser for hverdagslivet i krigens skygge:
»Vi fik historierne om, hvordan det er at leve i en by, der bliver tæppebombet af B52’ere, men det var altså de mere bløde vinkler, der dominerede. Fokus på tab af liv var der ikke noget af,« siger han.
I stedet koncentrerede medierne deres opmærksomhed på de militære strategier, og hvis der er noget medierne kan lære af processen og denne rapport er det ifølge adjunkt Nete Nørgaard Kristensen at forholde sig til den kritik.
»Medierne bør have en større refleksion over paradokset, at den fokus på den militære strategi helt overskyggede ofrene for samme strategi,« siger hun.
Vægtningen af krigens militære del fyldte mere end de menneskelige konsekvenser, men ifølge forskerne betyder det ikke, at journalisterne ikke er opmærksomme på krigens forudsætninger. I hvert fald kan de konstatere, at man i journalistikken tematiserede mediernes forhold under krigen.

Teori og praksis
I ledere og kommentarer blev der gjort opmærksom på, at krigen stillede store krav til journalisten. Medierne var afhængige af oplysninger fra militæret og i nogle tilfælde var man ’embedded’ (’i seng med’) med soldaterne. Men den tematisering over journalistens vilkår var ikke at finde i journalistikken, fortæller professor Stig Hjarvard:
»Man forsøgte faktisk at gøre opmærksom på journalisternes forudsætninger, men når det kom til journalistikken var der ikke samme forbehold. I de historier, hvor der var få eller ingen kilder, var der ingen forbehold. På trods af, at der var generel konsensus om, at der er større usikkerhed og uafhængighed i en krigssituation,« siger han.
Stig Hjarvard fortæller, at tv-mediet på grund af deres stramme nyhedsorientering oftest tyede til at anvende anonyme militære kilder.
Hvad der var karakteristisk for de trykte medier var, at de på lederplads og i andet meningsstof allerede tidligt tilkendegav avisens holdning til krigen. Det fik en mere gennemgribende betydning end Stig Hjarvard havde forventet.
»Det var interessant at opdage, at der var en tendens til at opfatte avisen som et priviligeret sted, hvor man kan kommunikere sin egen holdning,« siger han.
Det var nemlig ikke kun lederen og meningsstoffet, der udstrålede avisens holdning.
Stig Hjarvard kalder f.eks. forsiden et nyt våben. Forsiden kunne med billedmateriale og henvisning til meningsstof, der deler avisens holdning give et helt indtryk af avisens standpunkt. Hjarvard brugte et eksempel fra Jyllands Posten fra 16. marts 2003, hvor der på forsiden var et billede af irakiske soldater, der demonstrerer mod krigen, og en henvisning til en historie om demonstrationer andre steder i verden og en kommentar af Ralf Pittelkow.
»Her er et eksempel på, hvordan man har brugt et billede fra Irak, og så har man behændigt henvist og derved lavet en sammenkædning mellem irakiske soldater og europæiske krigsmodstandere. Derudover henviser man til en krigsopbakkende kommentar,« fortæller Stig Hjarvard. Han havde lignende eksempler fra både Politiken og Information, hvor udtrykket i stedet var kritisk.

Upåvirket journalistik
Dette nye våben, mener Stig Hjarvard dog ikke nødvendigvis er problematisk. Der er ikke noget odiøst i, at en avis, der har en dedikeret holdning, også bruger forsiden til at understøtte den. Så længe journalistikken ikke er påvirket af det: »Information har i særlig grad brugt denne metode med forsiden som meningsdannende, men det betyder ikke, at journalistikken inde i avisen har været biased. Her har vi fundet den samme kilderepræsentation, som i de andre medier,« siger han.
Dog påpeger han, at der i avisernes læserspalter, hvor man lader andre stemmer komme til orde, er en tendens til at vælge dem, der deler avisens holdning. Politiken og Information bringer krigskritiske læserbreve, mens Jyllands Posten bringer opbakkende.
Stig Hjarvard opfatter ikke denne nye tendens med forsiden som stedet, hvor man artikulerer en holdning og et ansigt udadtil, som noget negativt, kun hvis det ikke gøres med stor bevidsthed: »Hvis ’news’ og ’views’ begynder at smelte sammen, er det problematisk, men det mener jeg ikke har været tendensen.«
Stig Hjarvard fortæller, at medierne gennem hele processen har virket opmærksomme og selvkritiske i de valg, de har foretaget, men nogen decideret evaluering af dækningen er ikke sket på de enkelte redaktioner: »Set i forhold til, at Danmark rent faktisk er krigsførende nation, så har der været en særdeles behersket diskussion af mediernes rolle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu