Læsetid: 2 min.

Også Senatet står på vippen

Demokraterne har en chance for at genvinde kontrol over Senatet. En stor valgdeltagelse i dag bliver utvivlsomt udslagsgivende
2. november 2004

Politikere
BOSTON – I månedsvis har det afsindigt spændende præsidentvalg mellem George W. Bush og John F. Kerry optaget de amerikanske vælgere og fyldt avisforsider og tv-nyhedsprogrammer op. Næsten overset er valgene til USA’s senat og Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har siddet på et solidt flertal i de sidste to år.
Ud over genvalg håber præsident Bush naturligvis at bevare sit partis flertal i begge lovgivende forsamlinger. Det ville give præsidenten en bedre chance for at føre sit politiske program ud i livet.
Fortsat republikansk kontrol over Senatet og Huset vil derimod gøre det vanskeligt for en præsident John Kerry at realisere en reform af sygesikringen, selv om nogle moderate republikanske lovgivere tilsyneladende privat er interesseret i at hjælpe ham.
Hans forslag om at give skattelettelser til selskaber, som bevarer arbejdspladser i USA fremfor at udflytte dem, kan muligvis også opnå støtte fra moderate republikanere.
Kerrys personlige kontakter til republikanere fra sine 20 år i Senatet kan også være behjælpelig, især hvis han udnævner et par af dem til vigtige ministerposter.

Udfordring
Demokraterne håber at genvinde kontrollen med Senatet, hvorimod udsigten til at opnå et flertal i Repræsentanternes Hus anses for usandsynlig. Kun en klar Kerry-sejr båret frem af en ekstraordinær demokratisk valgdeltagelse i dag vil tippe vægtskålen til fordel for demokraterne.
I Senatet er der valg til en tredjedel af 100 pladser. I øjeblikket er stillingen 51 til republikanerne og 48 til demokraterne. Senatoren fra Vermont er partiløs, men stemmer som regel sammen med demokraterne. Det betyder, at blot en nettogevinst på to pladser giver et flertal til den demokratiske blok.
Selv en ekstra plads kan overføre kontrollen med Senatets mange udvalg til demokraterne, såfremt John Kerry og John Edwards vinder Det Hvide Hus. I en situation med 50-50 i Senatet er vicepræsidentens stemme nemlig udslagsgivende.
Demokraterne har en realistisk chance for at vinde. Fire republikanske senatspladser er på vippen i Alaska, Colorado, Kentucky og Oklahoma, men det er fem demokratiske se-natspladser også - i Florida, Louisiana, South Carolina, North Carolina og South Dakota.
Udfordringen for demokraterne er, at alle disse stater tilhører den republikanske fold, bortset fra Florida.
Trods det viser lokale meningsmålinger overraskende konkurrencedygtige demokratiske senatskandidater over hele linien. Den eneste undtagelse er South Dakota, hvor Senatets førende demokrat, Tom Daschle, kæmper for sit politiske liv mod tidligere kongresmedlem John Thune, hvem præsident Bush personligt har kåret som partiets senatskandidat.
I South Dakota kan udfaldet blive bestemt af nogle få tusinde stemmer. Det ville ikke overraske iagttagere, hvis indfødte amerikanere på delstatens reservater skubber Daschle lige over målstregen. Hans modstander Thune har spenderet et rekordstort beløb på 30 mio. dollar eller 40 dollar pr. indbygger.
Flere af de republikanske senatskandidater tilhører partiets yderfløj og har af vanvare skadet deres renommé med ekstreme udtalelser. I Oklahoma foreslog Tom Coburn dødsstraf for læger, som afbryder svangerskab. Han har sagt, at sorte mænd »er genetisk anlagte til en kortere levetid«.
I South Carolina foreslog den republikanske senatskandidat Jim De Mint, at homoseksuelle mænd og ugifte kvinder ikke bør undervise i folkeskoler.
I Kentucky satte den republikanske senator Jim Bunning en stor føring over styr, da han indrømmede, at han ikke havde læst en avis i to uger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu