Læsetid: 7 min.

Oliealderens mareridt er tre mand i en motorbåd...

Det stigende olieforbrug og de stadig større transportafstande for olien vil føre til mere terror til lands og til vands – og dermed til militarisering af energisektoren
8. november 2004

Her er et mareridt: Tre terrorister fra al-Qaedas sydøstasiatiske filial Jemaah Islamiyah går ombord i en hurtigtgående motorbåd i Singapores havn. I ly af nattemørket har de lastet båden med flere hundrede kilo sprængstof. Båden lægger fra land med slukkede lygter og når i løbet af få minutter ud i Malacca Strædet mellem Indonesien og Malaysia. Præcis som ventet dukker den store tanker ud af mørket, tungt lastet med sine næsten 150.000 ton fuelolie. Terroristerne beder deres sidste bøn, sætter fuld fart på motorbåden og sejler direkte mod olietankerens skrog. Kaptajnen kan på sin radar se noget nærme sig med stor hastighed, men det tager som bekendt tid at vende en supertanker – kollision er uundgåelig.
Eksplosionen, da motorbåden som et missil bryder hul i tankskibets side, og sprængstofferne antænder og spreder olien, kan høres milevidt væk. I næsten to uger er det kun 2,5 kilometer brede, men 800 kilometer lange Malacca Stræde spærret af brændende oliesøer. Den daglige transport gennem strædet af 11 millioner tønder olie – 14 procent af den globale, daglige olieproduktion – fra kilderne i Mellemøsten til de hungrende oliemarkeder i de østasiatiske lande blokeres. Japan står pludselig uden 80 procent af sin daglige olieforsyning, Kina og andre lande i regionen lider tilsvarende, de globale oliepriser stiger dramatisk.
Det hele udløst af tre mand på en – motorbåd.

IEA’s frygt
Foreløbig er det blot en ond drøm. Det er ikke sket. Men det er mareridtsforestillinger af den type, man har haft i det internationale energiagentur IEA’s hovedkvarter i Paris, da man skrev årets udgave af statusrapporten World Energy Outlook 2004, offentliggjort i forrige uge. Rapporten har som en af sine hovedpointer, at kombinationen af voksende globalt olieforbrug og stadig mere langdistancetransport fra de rige oliefelter til de fjerne kunder markant øger olieforsyningssystemets sårbarhed.
»Store olie- og gasimportører – inklusive de fleste OECD-lande, Kina og Indien – bliver stadig mere afhængige af import fra fjerntliggende, ofte politisk ustabile dele af kloden,« skriver IEA.
»Den voldsomt tiltagende handel vil forstærke den gensidige afhængighed mellem eksportør- og importørlande. Men den vil også forstærke risikoen for, at oliekilder eller rørledninger kan blive lukket eller tankskibe blokeret af pirater, terrorangreb eller ulykker,« fastslår energiagenturet.
Rapporten oplyser, at næsten halvdelen af dagens olieproduktion – 35 millioner tønder ud af en global dagsproduktion på 81 millioner – fragtes gennem en række sårbare flaskehalse: Smalle, tæt trafikerede og vanskeligt kontrollerbare stræder rundt om i verden. Tættest er olietankertrafikken gennem Hormuz Strædet ved den Persiske Golfs munding, hvor 15 mio. tønder passerer hver dag, men Malacca Strædet følger tæt efter med sine 11 mio. tønder. Gennem det smalle Bosporus Stræde fragtes dagligt tre mio. tønder olie fra felterne ved Sortehavet og ud til Middelhavet. Suez-kanalen passeres af tankere med 1,3 mio. tønder olie hver dag, mens f.eks. Bab-el Mandab passagen mellem Rødehavet og Adens Golf har en kapacitet på 3,3 mio. tønder.
»I dag passerer mere end 35 mio. tønder gennem disse kanaler hver dag. En afbrydelse af forsyningerne ved ethvert af disse punkter kan have dramatiske konsekvenser for oliepriserne, især hvis olieforsyningerne i forvejen er pressede,« skriver IEA, der venter en fordobling af olietransporten gennem Malacca, Hormuz og Suez de næste 25 år.
Man kan frygte, at det alene er et spørgsmål om tid, før terrorangreb som det ovenfor beskrevne bliver en realitet. De seneste år har givet rigelige vidnesbyrd om, at terrorister både tænker i sådanne baner og har kompetencen:
*Den 3. januar 2000 forsøger en terrorcelle i Yemen at ramme det amerikanske militærfartøj USS The Sullivans i havnen i Aden. Forsøget mislykkes, fordi motorbåden lastet med sprængstof synker, før den når sit mål.
*Den 12. oktober 2000 torpederer en speedbåd med al-Qaeda-selvmordsagenter og sprængstoffer det amerikanske flådefartøj USS Cole i havnen i Aden. Der sprænges et stort hul i siden på USS Cole, og 17 amerikanske sømænd dræbes.
*Den 30. oktober 2001 gennemfører selvmordsaktivister fra de Tamilske Tigre på Sri Lanka et koordineret sprængstofangreb med fem motorbåde mod olietankeren MV Silk Pride. Tankeren bryder i brand, syv dør.
*I juni 2002 arresterer myndighederne i Marokko en gruppe al-Qaeda-terrorister, mistænkt for at planlægge angreb på amerikanske og britiske tankskibe i Gibraltarstrædet.
*Den 6. oktober 2002 sejler en motorbåd med sprængstof ind i den franske olietanker Limburg, ankret op ud for Yemen. Tankeren, der har 158.000 ton råolie om bord, bryder i brand og lækker mindre mængder olie. Efterfølgende lykønsker Osama bin Laden sine »tapre sønner« med operationen via en tekst på al-Jazeera.
»Ved at ramme olietankeren i Yemen med sprængstoffer ramte angriberne de kristnes navlestreng,« skriver bin Laden med henvisning til olien som den vestlige civilisations sårbare livline.
*Den 27. februar 2004 gennemfører den filippinsk-baserede, muslimske terrorgruppe Abu Sayyaf et bombeattentat mod en færge i Manila. Mindst 100 passagerer blev dræbt.
»Et betydeligt antal angreb på skibe er blevet afværget,« sagde FBI-chefen Robert Mueller for to år siden, men alle regner med, at de internatonale terrornetværk fortsat opruster deres evne til at operere til havs, herunder mod olietankere.
»Det mest bekymrende er, at sørøveriets og terrorismens plager i stigende grad bliver sammenvævede,« skriver sikkerhedseksperterne Gal Luft og Anne Korin, Institute for the Analysis of Global Security (IAGS), i det seneste nummer af tidsskriftet Foreign Affairs.
»Stillet over for de massive internationale anstrengelser for at fastfryse deres økonomiske midler er terrorgrupper begyndt at se pirateri som en lovende finansieringskilde«, ikke mindst i Malacca Strædet, hvor så store værdier passerer, og hvor pirater i stigende grad overfalder skibe, herunder olietankere, på gennemsejling, noterer Luft og Korin.
Det voksende antal overfald foregår ifølge Singapores vicepremierminister Tony Tan »med næsten militær præcision«, og Luft og Korin anfører, at flere terrorceller i Sydøstasien søger de kriminelle piraters samarbejde.
Al-Qaeda vil ramme »korsfarernationens forsyningslinjer og livgivende arterier,« hedder det i en af terrornetværkets proklamationer om fortsatte angreb på USA’s og Vestens energimæssige og økonomiske livliner.

Sårbare rørledninger
Som anført af IEA stiger risikoen med mængden af olie og med afstandene, den skal transporteres. Og det gælder ikke kun til havs, men også på land, hvor olien føres fra felterne til modtagerlande eller udskibningshavne via stadig længere rørledninger. Og stadig oftere fra »politisk ustabile dele af verden,« som IEA skriver.
I en ny bog, Blood and Oil, beskriver den amerikanske ekspert i ressourcekonflikter professor Michael Klare, hvordan bl.a. USA søger adgang til de lovende nye oliefelter i Kasakhstan og Aserbajdsjan. Olien kan imidlertid kun føres til Vesten via lange rørledninger til tyrkiske udskibningshavne, rørledninger der må passere gennem det urolige Kaukasus, hvor konflikter hærger i Armenien, Georgien, Ingusjetien, Dagestan og Tjetjenien.
»Amerikanske firmaer etablerer i øjeblikket en stor rørledning gennem dette urolige område. Løbende over en farlig strækning på 1.600 kilometer fra Baku i Aserbajdsjan gennem Tbilisi i Georgien til Ceyhan i Tyrkiet er den bestemt til at transportere en million tønder olie dagligt til Vesten. Men den vil være udsat for en konstant trussel om sabotage fra islamiske militante og etniske separatister langs hele sin længde,« mener Michael Klare.
Kina – lige så oliehungrende som USA – har besluttet at etablere rørledninger den modsatte vej, fra Kasakhstan mod øst til den kinesiske Xinjiang-provins. Det betyder, at ledningerne skal løbe gennem de urolige områder, hvor de muslimske uighurer er i opposition til centralstyret i Beijing, og hvor rørledningerne er et lettilgængeligt mål. Olieafhængigheden giver Kina en sårbarhed svarende til Vestens.
Skrækscenariet er dagens Irak. Analyseinstituttet IAGS har for perioden fra 12. juni sidste år og frem til 3. november registreret 146 angreb eller sabotagehandlinger rettet mod Iraks 4.000 kilometer olierørledninger, landets olieinstallationer eller personale knyttet hertil. Trods en sikkerhedsstyrke til bevogtning af olieindustrien på – ifølge IAGS – 14.000 mand svarer det til et-to angreb om ugen, og det forklarer, at Irak endnu ikke er nået op på halvdelen af den produktionskapacitet, man havde før krigen. Det er i sig selv en del af forklaringen på de stærkt stigende oliepriser på verdensmarkedet.
Terrorhandlinger mod olieinstallationer er også registreret i Saudi-Arabien, Pakistan, Tjetjenien, Indien, Nigeria og Colombia, og den uundgåelige konsekvens er en tiltagende militarisering af energisektoren.

Militariseringen
»Amerikanske ledere har reageret på denne trussel mod stabilitet i de olieproducerende områder på konsekvent måde: Ved at tage militære metoder i brug for at garantere oliens uhindrede strøm,« fastslår Michael Klare.
Foruden i Irak har USA øget sin militære tilstedeværelse med tropper i bl.a. Kaukasus, med øgede våbenleverancer til de afrikanske oliestater Nigeria og Angola og med flere flådeenheder i Hormuz Strædet, farvandene ud for Nigeria og det Sydkinesiske Hav. USA søger også at få en militær tilstedeværelse ved Malacca Strædet for at kunne hindre terroraktioner, men både Malaysia og Indonesien afviser foreløbig amerikansk indblanding.
»Et stigende antal amerikanske soldater og sømænd vil blive forpligtet til at beskytte oversøiske oliefelter, rørledninger, raffinaderier og tankskibs-ruter. Og eftersom disse faciliteter må formodes at komme under tiltagende angreb fra guerillaer og terrorister, vil truslen mod amerikanske liv vokse tilsvarende. Vi vil uundgåeligt komme til at betale en højere pris i blod for hver ekstra gallon olie, vi henter udenlands,« konkluderer den amerikanske ekspert i ressourcekonflikter Michael Klare.
»Det er uden for enhver tvivl, at den mest grundlæggende måde at forbedre energiforsyningssikkerheden er gradvist at mindske det globale behov for olie,« supplerer Gal Luft og Anne Korin fra IAGS.
IEA’s World Energy Outlook 2004 venter en vækst i det globale olieforbrug på 50 procent de kommende 25 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu