Læsetid: 2 min.

Vi omgiver os med kemi

Vi er omgivet af kemikalier og har været det i årtier. De senere år er der kommet flere og flere undersøgelser om, hvordan det påvirker os.
23. november 2004

Kemi i os
BRUXELLES – »Der er 120.000 kemikalier i og omkring dig og dine børn. De 140 af dem er blevet forbudt,« siger den svenske liberale EU-parlamentariker Lena Ek om mængden af de stoffer, EU’s nye kemi-direktiv handler om. Direktivet har til formål at få styr på kemikalierne og gerne få forbudt de mest giftige af dem.
Som et mediestunt på vej til det færdige direktiv blev en række politikere samt den daværende miljøkommissær, svenske Margot Wallström, i sommeren 2003 testet for en række kemikalier, der ophober sig i kroppen. Ud af 77 kritiske stoffer, gik hun rundt med 28.
»Der var kræftfremkaldende PCB, et industristof, der tidligere blev brugt mod brandfare. Der var plantegiften DDT, som allerede i 1970’erne er blevet forbudt i den vestlige verden. Lægerne fortalte mig, at mine tal ville have været endnu højere, hvis ikke jeg havde ammet mine to sønner og dermed givet stofferne videre til dem,« har Wallström siden fortalt om sin undersøgelse.
De senere år er der kommet megen ny viden om kemikaliernes påvirkning af miljø og mennesker. I september advarede eksempelvis forskningsleder på Rigshospitalet, Henrik Leffers, om at kosmetik kan påvirke vores evne til at få børn. Creme, der påvirker kroppen direkte gennem huden, kan indeholde phtalater, som tælles blandt de hormonforstyrende stoffer.
Men kan det være rigtigt, at alle skræk-meldinger om dårlig sædkvalitet, fare for kræft, for tidlige fødsler eller læsevanskeligheder hos børn, hvis nervesystem er skadet, skyldes kemikalier?
»Ja, det kan det,« siger Henrik Pedersen, som forsker i kemikalier på RUC.
Det er i mange tilfælde ukendt, hvad langvarig og gentagen påvirkning betyder.
»Vi kender ikke konsekvensen af cocktail-effekter, altså når forskellige kemikalier påvirker hinanden,« forklarer han.
Henrik Pedersen mener, at der bør anvendes et forsigtighedsprincip i omgangen med kemikalier, og der er nogle enkelte kriterier.
»Hvis et stof er toksisk (giftig, red.), fedtopløselig og ikke nedbrydeligt, så ved alle, at det er problematisk,« siger han. Fedtopløselige stoffer har det nemlig med at sætte sig i menneskers væv, og hvis ikke stoffet nedbrydes, bliver det ophobet i kroppen.
»Disse oplysninger burde ligge på alle kemikalier, og det står ikke i det nuværende udkast om REACH,« siger Henrik Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her