Opinion

Vil Fogh forskningen?
»Forskning og udvikling skal have topprioritet i de kommende år. Vi skal være et af verdens mest idérige samfund,« sagde Anders Fogh Rasmussen på Venstres nylige landsmøde. Regeringens erklærede mål er at satse på forskning og tiltrække de lyseste hoveder med mørk hud fra udlandet.
Hvorfor har Danmark så ikke tilsluttet sig European Young Investigator Awards? Det er de europæiske
forkningsråds program for at tiltrække de bedste yngre forskere fra hele verden. Stipendierne er hver på nær en mio. euro til fem års forskning, hvilket nogenlunde svarer til en Nobelpris. De 16 deltagende lande er alle nogle, som Danmark plejer at sammenligne sig med, herunder de øvrige nordiske.
Regeringen siger også, mere specifikt, at den vil satse på forskning i bl.a. biodiversitet. Hvorfor har Danmark så ikke tilsluttet sig EuroDiversity-programmet, hvor nationale forskningsråd støtter større forskningsprogrammer. Her er selv lande som Estland og Slovakiet med. Svaret er, at regeringen kun i lidet omfang lader handling følge de smukke ord. Og når den handler, så går den, i sin mistro til folk med viden, bevidst uden om de eksisterende forskningsråd for i stedet at oprette nye fonde med bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet.
Hans Henrik Bruun
Lunds Universitet

Jeg tager imod debatten
Henrik Strube skriver den 26. nov., at jeg er blevet »smækfornærmet« over den kritik, debatgruppen for Børns Udvikling for nylig lagde frem.
Havde HS fulgt debatten, ville han have bemærket, at jeg netop hilste deres indspark velkommen. Men mener HS, at jeg bare skal klappe hælene sammen og sige tak? Jeg vil da forbeholde mig retten til at afvise en kritik, som jeg synes er fuldstændig forfejlet. Og det gjorde jeg.
Jeg sagde ganske rigtigt, at deres kritik var en undervurdering af kommunernes indsats – og at deres kritik var en hån mod både pædagoger og ikke mindst pædagogmedhjælpere, som det BUPL-finansierede udvalg har set bort fra. Det får HS til at mene, at jeg tager kommunerne som gidsler. Ved HS ikke, at det er kommunerne, der i dette land har ansvaret for at drive dagtilbuddene og mulighed for at sætte ind med kvalificeret personale?
HS har desuden slugt gruppens fakta råt, når han siger, der er en pædagog pr. 12 børn. Gruppen overser den store gruppe af pædagogmedhjælpere, der gør en kæmpe indsats. Vore tal viser faktisk, at der pr. fuldtidsansat til pædagogisk arbejde er 3,3 børn i vuggestuer, 7,2 i børnehaver og 9,7 i fritidshjem.
Selvfølgelig er det ikke alle danske dagtilbud, der er helt i top. Men de er faktisk blandt verdens bedste. Vi kan selvfølgelig hele tiden gøre kvaliteten endnu bedre. En af de ting, man godt kunne kigge målrettet på i kommunerne, er det støjniveau, som HS kritiserer. Det tror jeg også kommunerne efterhånden er opmærksomme på. Men løsningen er ikke bare at føre endnu flere penge til området. Og så er der den gamle klagesang om at skattestoppet fører til forringelser. Det har intet på sig.
Regeringen har ikke skåret ned på dagtilbudsområdet. Men kommunerne må jo tilpasse deres udgifter i takt med de faldende børnetal, og det er sund fornuft.
Henriette Kjær
familie- og forbrugerminister (K)

De irakiske børns mareridt
De irakiske børn betalte en meget høj pris for FN’s lange handelsblokade af Saddam Husseins Irak. Underernæring og deraf følgende sygdomme førte til en uhyggeligt stor dødelighed.Men de irakiske børns mareridt er langt fra at være slut. Forekomsten af akut underernæring blandt børn er fordoblet efter vores besættelse af deres land. For to år siden var fire pct. af børn under fem år underernærede. I dag er det 7,7 pct. og tallet ser ud til at være stigende.
Det kan man læse i Washington Post og kilderne er det irakiske sundhedsministerium, FN’s udviklingsprogram og det norske Institute for Applied International Studies. Så der skulle ikke være noget at komme efter, som vores statsminister siger. Bare han og resten af Folketinget snart ville sige noget om, hvor længe vi skal bidrage til dette vanvid.
Jan Krag Jacobsen
Farum

Llosa er som Bush
Jeg har for en kort stund fjernet mine store skyklapper på Poul Petersens venlige opfordring (indlæg af 24.nov.) og på ny læst Llosas essay af 16. nov.
Men jeg er stadig gnaven og pernittengrynet. Mit sigte med indlæg af 19. nov. var dels at påpege Informations uærlighed (Latinamerika nedprioriteres af politiske årsager), dels at påpege, at Llosas essay er et højrefløjssuk over venstrefløjens succes i regionen. At sammenligne Llosa med Jelved er dybt godnat. Llosa vil betragte hende på linje med Lula i Brasilien. Llosa freder højrefløjen (bortset fra den korrupte/fascistiske gren). Llosa er altså ikke som Pinochet. Llosa omtaler ikke USA’s/IMF’s/Verdens-bankens negative dominans i Latinamerika. USA’s lakajregeringer i Chile, Columbia og Centralamerika er de gode. Brasiliens høje vækstrate nævnes ikke. Morales er udemokratisk og Chavez fascistisk, uanset sociale og demokratiske reformer støttet af indbyggerne.
Bjarke Madsen
advokat

Åmandens sang
Mærkelige vinde smyger
præriesange igennem
sprækker

Når frem til den nescafédrikkende ved voksdugen
og de forladte S-togstationer

Kragen og rotten fik øjnene af åmanden, han synger nu om naturens afmagt, udnyttelse, og det som vil komme snart.

Eva Kjeldsen
København SV

Ludersnak og ligestilling
Line Knutzon kører med klatten og skriger luder af sig selv (i Inf. den 19. nov.), mens hun kritiserer nutidens ideal, om at det fedeste, man kan være, er kvindelig chef. Kvinder, der dyrker karrieren og velfortjent scorer kassen sidst på måneden, er ifølge Knutzon misforstået kvindefrigørelse. Arven fra ’68 er blevet fejlforvaltet, og kvinderne er blevet til mænd.
Knutzons sammenblanding er uheldig. En ting er, hvad kvindefrigørelse og ligestilling burde være, noget andet er tidens kriterier for succes. Kritikken af høje lønninger, lange arbejdstider og magtfulde chefstillinger kan være på sin plads, men generel kapitalisme-kritik skal ikke blandes sammen med fastlåste idéer om maskuline og feminine værdier.
Mon ikke mange mænd finder det ubehageligt at blive sat i bås som karriere-psykopater, og mon ikke mange kvinder synes Knutzons udmelding giver dem en dårlig smag i munden – uanset om de sidder i en chefstol eller ’bare’ er pædagoger. Når nogle kvinder gerne vil være topledere og nogle mænd gerne vil være meget sammen med deres børn, hvorfor holder vi så fast i en utidssvarende opfattelse af, at det er mandligt at gøre karriere? Frigørelse, ikke bare af kvinder, opnås nok snarere ved at udvide handlerummet for alle. Bedre barselsmuligheder for mænd vil måske også lette presset for de forkælede kvinder, der i dag bliver fuldstændig grå i hovedet af ansvar for familie og børn.
Lea Drews og Franz Cybulski
Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitet

Kønsrollerne skal ikke frigøres
Line Karkov tror (25. nov.) at vide, hvad der er bedst for mændene – men hun forstår os ikke. Tidligere var det sådan, at kvinder var gode til at få dækket deres følelsesmæssige behov, men havde svært ved at skaffe sig materielle goder. Mændene havde let ved at skaffe sig materielle goder, men svært ved at få dækket deres følelsesmæssige behov.Ligestilling og kærlighedsliv vekselvirker og bør derfor ikke anskues separat. Med ligeberettigelsen er kønnene blevet mere ens. Det er en fordel for kvinderne, for nu har de bedre mulighed for at skaffe sig materielle goder, at gøre karriere og i øvrigt gøre alt det som mænd gør.
Samtidig er det en ulempe for mændene, for jo mere ens kønnene bliver, jo vanskeligere vilkår har kærligheden.
Kvindelige sygeplejersker forelsker sig som regel ikke i mandlige sygeplejersker. Kærligheden næres af forskellen, og med større lighed vantrives kærligheden. Det betyder at mændene stilles endnu dårligere på deres svageste punkt.
Dette har Karkov og andre feminister ingen fornemmelse for. Hun tror at vide hvad der er ’til mændenes bedste’, men det er snarere ’til mændenes værste’. Jo oftere mændene har troet på de feminister der siger til mændene »det er også det bedste for jer selv«, jo dårligere har mændene fået det. I tilbageblik vil jeg konkludere, at feministerne systematisk har forsøgt at ødelægge mændenes følelsesliv. Karkov er blot den seneste i en lang række af kærlighedsdræbere. Hvis man ’frigør manden’, frigør man ham fra kærligheden.
Den stadig større mangel på kærlighed (til forskel fra sex!) viser sig mange steder i samfundet – også f.eks. i mængden af forsømte unge med kriminelle tilbøjeligheder.
Kåre Fog
Veksø

Hvad er forskellen på mænd og kvinder?
Kvinder forbindes ofte med det hjemlige/private, mens manden forbindes med den offentlige sfære. Og ofte endvidere, at hun er underlegen i dette forhold.
Man har ofte ladet biologien give svaret på forskellene mellem mænd og kvinder. Men det er en utilstrækkelig forklaring på den rent psykiske forskel.
Hvorfor man opfatter kvinder som sekundære, kan ses som et resultat af, at det værdige i livet tilhører den sfære hvor pengene trækkes i land – den offentlige/mandlige. Og deraf altså, at ’kvindens plads i hjemmet’, ses som underlegen. Men det billede af samfundet, er noget der hører vores nuværende kulturopfattelse til, men ikke noget universelt vi kan påføre andre kulturer, eller tage til os som den eneste opfattelse. Og hvem bestemmer for øvrigt hvilke værdier vi skal vægte højest?Heldigvis, mener jeg, ser man da også sammensmeltninger af de forskellige sfærer i Danmark, mandlige kokke, kvindepolitikere, mænd der vasker tøj og kvinder der tager til møder. Det er en naturlig følge af oplysningssamfundet – vi vil alle sammen vide og kunne det hele.
Anders Reimers Larsen
antropologistuderende

Kvinder holdes ude af teaterverdenen
Jeg har undersøgt, hvordan fordelingen af sceneinstruktører har det i Danmark, velvidende at der er få kvindelige teaterledere. Det er heller ikke gået min næse forbi, at Det Kgl. Teater kun har en kvindelig instruktør i denne sæson ud af 15 produktioner. Vender man blikket mod vest ser sæsonen 2004/05 ringe ud for både Ålborg og Odense Teater.
En kvindelig instruktør er det blevet til hvert sted ud af et samlet antal produktioner på 25. På Århus Teater er det en anelse bedre, selvom den kvindelige chef ikke giver en kraftig afsmitning i valg af instruktører. Her står der 16-3 til mændene.
På de københavnske teatre ser det bedre ud. Lægger man tallene sammen for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab og de Små Storbyteatre bliver 45 forestillinger instrueret af mænd og 23 af kvinder i denne sæson.
130 forestillinger er undersøgt, heraf er 17 pct. instrueret af kvinder. Instruktører er ikke kun kunstnere, men også ledere af en kunstnerisk proces. Tror teatercheferne stadig at mænd er bedre ledere?
Solveig Weinkouff
sceneinstruktør