Umiddelbart kunne det ligne en kærkommen gevinst for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at de amerikanske vælgere ikke straffede George W. Bush for Irak-krigen, men tværtimod gav ham en ny periode ved magten.
Bushs linje, som den danske statsminister har støttet i tykt og tyndt, vandt massivt i USA, men det er ikke nødvendigvis en sejr, Fogh kan høste fordele af.
Herhjemme er det et helt åbent spørgsmål, i hvilket omfang, den danske krigsdeltagelse og statsministerens nære forbindelse til USA kommer til at påvirke det danske folketingsvalg. Anders Fogh Rasmussen selv har fastslået, at et amerikansk valgresultat »ingen indflydelse« får for et dansk valg.
Der er ikke tradition for, at udenrigspolitiske emner spiller en afgørende rolle i danske folketingsvalg. Hvad selve Irak-krigen angår, har meningsmålinger vist øget tilslutning i den danske befolkning. Men samtidig har andre opinionsundersøgelser indikeret, at der også blandt borgerlige vælgere er en skepsis over for Foghs nære alliance med Bush.
At Bushs overbevisende valgsejr ikke udelukkende kan bruges positivt af den danske regering skyldes flere forhold: Såvel Anders Fogh Rasmussen som udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde efter de første prognoser fra det amerikanske valg særdeles travlt med at tegne et billede af, at verden står over for en helt ny slags Bush: Et alternativ til den enerådende macho-leder, der nu vil være »lyttende«, »række hånden ud« og strække sig langt for at samarbejde med hele Europa og med internationale organisationer. Og som i øvrigt vil gå helhjertet ind i bestræbelserne på at skabe varig fred i Irak og mellem israelerne og palæstinenserne. Ønsketænkning eller indirekte kritik af den hidtidige kurs?
Risikoen for V og K er, at det kan vise sig, at de tager helt fejl i de optimistiske vurderinger og dermed kommer under indenrigspolitisk pres for at lægge afstand til Bush.
Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, opfordrede således allerede i onsdags VK-regeringen til at gøre sit yderste for at samle Europa og ad den vej lægge pres på USA for at påvirke den fremtidige linje. Samtidig slog Svend Auken (S) fast, at »Danmark har været det land i Europa, der mest loyalt har overført den amerikanske udenrigspolitik«.
Forværring i vente
Carl Pedersen og Mikkel Vedby Rasmussen, begge lektorer på Københavns Universitet, vurderede efter republikanernes valgsejr, at europæerne nu står overfor en gigantisk udfordring:
Bush vil videreføre sin kurs, og republikanerne vil betragte valgsejren netop som et bevis på, at vælgerne har nedstemt den linje i det transatlantiske forhold, som demokraternes kandidat, John Kerry, har stået for, lød det fra Carl Pedersen. USA-eksperten forudser derfor, at USAs anspændte forhold til FN og Europa vil blive yderligere forværret i de næste fire år.
Mikkel Vedby Rasmussen hæfter sig ved, at der kan opstå et nyt problem for Danmark, den dag nye militære aktioner kommer på tale, og der er uenighed mellem EU-landene og USA: »Før Irak-krigen var nogle EU-lande fanget mellem USA og deres hjemlige opinion og europæiske allierede. Den situation kan vi havne i,« som Mikkel Vedby Rasmussen har udtrykt det til Ritzau.
Samme sted sammenfattede analytikeren John Palmer fra EU-tænketanken European Policy Centre de europæiske reaktioner således: »De fleste stats- og regeringschefer i Europa havde håbet på et regeringsskifte, men jeg tror ikke, nogen af dem vil sige lige ud, at de er skuffede. Nu håber de så i stedet, at Bush-to har lært noget af Bush-et, og at han vil gå væk fra sin enegang, holde op med at dele Europa, og begynde at tage imod udenrigspolitiske råd fra Europa.«
Under alle omstændigheder agter både venstrefløjen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre at spille Bush-kortet, når der bliver folketingsvalg herhjemme.
»Valget af Bush vil betyde, at tusinder af unge amerikanere vil blive dræbt, fordi USA insisterer på at spille politibetjent rundt om i verden. Også unge danskere risikerer at blive slået ihjel, hvis ikke vi får brudt alliancen mellem Fogh og Bush,« siger Enhedslistens Søren Søndergaard.
Tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S) udtrykker det således:
»Hvis Bush begynder at føre Kerry-politik, vil situationen naturligvis være en anden. Men jeg tror desværre ikke, det vil ske. Og slet ikke inden den danske valgkamp. Jeg er overbevist om, at den berettigede kritik, der har været af, at Fogh i et og alt lægger sig i halen på Bush, vil fortsætte og blive et problem for Fogh,« siger han.
Den socialdemokratiske udenrigsordfører Jeppe Kofoed mener, at Foghs dilemma efter det amerikanske valg blot bliver endnu større:
»Det er en underlig, selvindbildt myte, at Bush skulle gå hen og blive en blød mand. Fogh vil fortsat være splittet, når det gælder valget mellem Europa og USA,« siger han.
Myte om blød mand
Selv om spørgsmålet om Irak-krigens forudsætninger og forløb vil indtage en anden rolle i USA efter sejren til Bush, forsvinder temaet ikke fra dagsordenen, vurderer den tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R): »Irak-spørgsmålet bliver et diskussionsemne i årtier frem. Det er så dramatisk en begivenhed, der præsenterer nogle fantastiske dilemmaer. Det er veldokumenteret, at der ikke var masseødelæggelsesvåben eller forbindelse mellem Saddam Hussein og al-Qaeda. Der er ikke ændret noget ved valget her,« siger han.
Heller ikke Helveg Petersen nærer store forhåbninger til, at Bush vil slå ind på en ny kurs: »Jeg forventer ingen særlig ændring i linjen. Situationen er den, at Bush ikke vandt i stemmer første gang, han kom til. Alligevel valgte Bush og folk omkring ham en meget konfrontatorisk linje. Nu har de vundet et valg og har et flertal af vælgere bag sig. De vil ikke opfatte resultatet som en opfordring til kursskifte men snarere som en bekræftelse på, at de havde ret og havde vælgerne bag sig. De mennesker, der gør sig forhåbninger om et kursskifte, skal passe meget på, at de ikke stikker sig selv blår i øjnene. Bush og de neokonservative repræsenterer en helt anden type tænkning om, hvad amerikansk lederskab er,« siger han.
Skal republikanerne klare sig skærene ved næste valg igen, ligger der nogle ufravigelige krav til Bush, mener Helveg: »Situationen i Irak og Mellemøsten skal være væsentligt forbedret. Ellers kan de ikke vinde igen. Derfor er de nødt til at gøre en indsats for at løse problemerne, og det er en politisk logik, de selv ser. Problemet er de metoder, de vil vælge: Det er midler og metoder, som mange europæere og også amerikanerne finder uacceptable. Og spørgsmålet er, hvad man skal stille op i Irak: Hvordan kommer man ud af det morads på en ordentlig måde? Der er ingen tegn på, at voldsomhederne aftager, siger han.
