Læsetid: 3 min.

Passioner i pløjemarken

’Oh Happy Day’, gospelswingende komedie af Hella Joof, prædiker kærlighedsevangeliet – hjertevarmt, men stilistisk slingrende
5. november 2004

Ny film
Det er lige før, vi kan tale om en subgenre her. Glad-amatør-filmen. Hvad enten man er japaner, der danser rumba i Shall We Dance, arbejdsløs englænder, der stripper i The Full Monty, eller dansker, som vil lære fremmedsprog 0g kropssprog i Italiensk For Begyndere, så gælder samme grundregel: Vejen er målet. Det handler om at trodse konventioner og fordomme, at følge sit hjerte, for sådan, lyder filmenes budskab, finder vi glæden i livet. Og, naturligvis, kjærligheden.
Det nyeste danske skud på stammen er Hella Joofs Oh Happy Day, der uden modhager lægger sig i forlængelse af feelgood-traditionen. Miljøet er dansk pløjemarksprovins, moralen er, at man skal udfolde de talenter, man er blevet benådet med. Og midlet er i dette tilfælde gospel.

Opstandelse fra trygheden
Hannah (Lotte Andersen) er fyrre, men hverken fed eller færdig. Faktisk er hun nærmest ikke begyndt. Hun lever på trygheds-stand by med sin rare, kedelige ingeniørmand Carsten (Mikael Birkkjær) i deres rare parcelhus i den rare lille by, de begge er opvokset i. Og som om det ikke var nok, har de en søn, som er ualmindelig rar af en 17-årig at være. Det ligner næsten en rarheds-forbandelse.
Hvad end det skyldes en overdosis tryghed eller Hannahs vegeterende væsen, går hun rundt i en tilstand af følelsesmæssig og kreativ lammelse, der øjensynlig har stået på mange år. Lige indtil hun vinder to billetter til en gospelkoncert. Noget vækkes i Hannah, en længsel, en sensualitet.
Og det kommer yderligere til live, da den amerikanske gospelleder Moses Jackson (Malik Yoba) tilfældigt strander i deres by og bliver vikarierende leder for det absolut amatørprægede kirkekor, Hannah synger i. På kortere tid, end det tager at sige »Praise the Lord!«, er passionerne sprunget ud i lys lue.
Der kommer komiske scener ud af sammenstødet mellem den emotionsbårne gospelkultur og de venlige, men stivstikkede og følelsesforskræmte danskere. Som når Jackson spørger lige ud af posen: »Tror du på Jesus?« – og møder det ene vævende, konfliktsky svar efter det andet, tjah, tjoh, tjøh... For tænk, hvis m an rodede sig ud i noget eller kom til at bruge store ord!

Forhåbningsfuld feelgood
Oh Happy Day vil både være komedie og drama, og det er en svær balance, som Hella Joof har samme vanskeligheder ved at holde som i sin debut, En kort en lang. Genremæssigt slingrer Oh Happy Day fra farce – Søren Faulis dumsmarte korsanger hører til i en anden film – til hverdagsrealisme med eksistentielle kriser og knuste hjerter. Stilbruddet bliver komplet, da filmen i en sekvens ryger over i magisk realisme med rosenbladsregn á la American Beauty.
Men trods det har Oh Happy Day charme og underholdende momenter. Det er selvfølgelig en absolut fordel at holde af gospel, men under alle omstændigheder kan filmen tilbyde nogle gode one-liners med potentiale til at blive siddende hos publikum også udenfor biografen. Indimellem scorer filmen dog lidt for nemme point ved at køre på den komiske effekt, der altid kan opnås ved at udstille begejstrede, talentløse amatører.
I den alvorligere afdeling er Hannahs dilemma mellem fornuft og følelse genkendeligt skildret. Lotte Andersen, der har været med til at skrive filmens manuskript, tegner med indlevelse sit portræt af en veg hverdagsdansker. Vi føler med Hannah, når hun alt for sent forsøger at genopfinde sin ungdom. Teenage-toget er kørt. Andre af filmens karaktertegninger fungerer mindre godt, f.eks. Jacksons postulerede udviklingshistorie fra alkoholiker til ansvarsfuld familiefar.
Billedsiden, fotograferet af Eigil Bryld, støtter elegant fortællingen med visuelle symboler af religiøs og psykologisk karakter, og det er med til at tilføre lidt af den dybde og flertydighed, som Joof tydeligvis gerne vil have ind i sit ellers ret letbenede komediedrama. Filmens styrke er, at den trods sin stilistiske slingrekurs og ujævne personinstruktion ejer varm humor og efterlader sin tilskuer forhåbningsfuldt påmindet, at en afslutning også er en begyndelse.
Og så kan gospelkor landet over ellers godt begynde at forberede sig på et boom i tilmeldinger.

*Oh Happy Day. Instruktion: Hella Joof. Manuskript: Lotte Andersen, Hella Joof og Jannik Johansen. Dansk (Palladium, Palads og Dagmar og 58 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her