Læsetid: 3 min.

Regeringen vil sikre Flygtningenævnet uafhængihed

Flygtningenævnets uafhængighed skal sikres bedre, erkender regeringen efter kritik fra Europarådets menneskerettighedskommissær
6. november 2004

Integrationsminister Bertel Haarder (V) har erkendt, at Flygtningenævnet bør være mere uafhængigt af det politiske system, end tilfældet er i dag. Det fremgår af regeringens svar på den omfattende kritik af dansk udlændingepolitik, som Europarådets menneskerettighedsommissær Gil-Robles rejste tidligere på året.
I Integrationsministeriet er man i fuld gang med at finde ud af, hvordan uafhængigheden skal sikres, f.eks. ved at ophæve Integrationsministeriets vetoret ved udpegelse af nævnets medlemmer.
Den ansvarlige kontorchef Oluf Engberg ønsker endnu ikke at løfte sløret for, hvordan regeringen vil sikre nævnets uafhængighed, men han vil godt bekræfte, at »ændringerne kommer til at vedrøre beskikkelsen af nævnsmedlemmerne«.
»Vi overvejer i øjeblikket, hvordan lovforslaget skal udformes og er formentlig klar til at sende det til høring om et par uger,« siger han,
Mangeårig advokat i udlændingesager Niels Henrik Christensen mener, at Integrationsministerens vetoret ved beskikkelse af nævnsmedlemmer er en uheldig sammenblanding af den lovgivende og den dømmende magt.
»Højesteret har slået fast, at Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, og derfor er det uheldigt, at beskikkelsen af nævnsmedlemmerne foretages af en politiker,« siger Niels Henrik Christensen. I dag kan Bertel Haarder i sin egenskab af minister bestemme, hvem der skal sidde i nævnet, og det er forkert, siger han.
Niels Henrik Christensen understreger, at han ikke dermed beskylder Bertel Haarder for at blande sig i nævnets sammensætning. »Men det er bestemt en mulighed, som kan bruges, hvis en minister måtte ønske det,« siger han.

Bruges ikke
I Integrationsministeriet understreger kontorchef Michael Kjærgaard, at der til dato ikke har været eksempler på, at ministeren har brugt sin vetoret.
»Det er rigtigt, at ministerens har den mulighed, men det er ikke en ret, der har været anvendt indtil nu,« siger Michael Kjærgaard. »Men det kan da ikke afvises, at der kan opstå en situation, hvor denne vetoret vil blive brugt. F.eks hvis en af de store flygtningeadvokater pludselig indstilles som nævnsmedlem. Så kan der jo opstå et habilitetsproblem, hvor ministeren må afvise at beskikke vedkommende,« siger Kjærgaard.
Niels Henrik Christensen foreslår, at både beskikkelsen af Flygtningenævnets medlemmer og ansvaret for nævnets økonomi lægges over i Domstolsstyrelsen. Det er en selvstændig statsinstitution under Justitsministeriet, som i forvejen administrererer bevillinger, personale, bygninger og it for landets almindelige domstole.
»Domstolstyrelsen er et oplagt valg, fordi den i forvejen beskæftiger sig med den slags opgaver,« siger Niels Henrik Christensen.
Hverken Oluf Engberg eller Michael Kjærgaard vil kommentere, om Domstolstyrelsen skal overtage beskikkelse af Flygtningenævnets medlemmer.

Ingen udvidelse
Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles anbefaler i sin rapport, at Flygtningenævnet udvides, så det i stedet for de nuværende tre medlemmer igen får fem. I øjeblikket består nævnet af en dommer, en repræsentant for Integrationsministeiret og en repræsentant indstilllet af Advokatrådet.
Gil-Robles mener, at også Dansk Flygtningehjælp bør være repræsenteret, som det var tilfældet, før regeringen beskar nævnet i sommeren 2002. Det femte medlem var en repræsentant for Udenrigsministeriet.
Dansk Flygtningehjælps generelsekretær Andreas Kamm mener, at nævnet har mistet såvel ekspertise som uvildighed, efter organisationen mistede sin plads i nævnet: »Vi kan først og fremmest tilføre nævnet en stor sagkundskab. Vi har en omfattende ekspertise både med hensyn til flygtningenes situation i Danmark og situationen i hjemlandene,« siger han. »Derudover kan vi tilføre nævnet en uvildig lægmandsdimension, som giver afgørelserne en større legitimitet,« siger han.
I sit svar til Gil-Robles afviser den danske regering imidlertid at følge Gil-Robles anbefaling med den begrundelse, at de nuværende nævnsmedlemmer allerede besidder den nødvendige sagkundskab og ekspertise. Og det er stadig Integrationsministeriets holdning, oplyser kontorchef Oluf Engberg.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Bertel Haarder.

FAKTA
Flygtningenævnet
*Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, der fungerer som ankeinstans for asylsager, som har været behandlet i asylsystemets første instans, Udlændingestyrelsen. Nævnets afgørelser er endelige.
*Flygtningenævnet består af; en dommer, der er indstillet af landsretspræsidenterne og Domstolstyrelsen. En repræsentant indstillet af Integrationsministeret samt; en repræsentant, der er indstillet af Advokatrådet. Alle indstillede kandidater beskikkes af integrationsminister Bertel Haarder personligt.aa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her