Læsetid: 3 min.

Selvevaluering kan skade de svage børn

Regeringen har afsat 27 mio. på finansloven, så folkeskoleelever i stigende grad kan vurdere deres egen indsats og sætte mål for undervisningen. Det kræver tillid til lærerne og mere forskning, vurderer eksperter
11. november 2004

Folkeskolen
Hvordan har jeg oplevet timen? Hvad har jeg lært? Hvordan har min egen indsats været? Det er blevet populært at lade folkeskoleelever tage stilling til spørgsmål som disse. Stadig flere skoler benytter sig af en såkaldt portfolio-metode eller logbog, hvor eleverne i samarbejde med læreren skal vurdere deres egen indsats og fastlægge mål for såvel deres faglige som sociale kompetencer.
Men især mindre børn kan have vanskeligt ved at sætte rimelige mål for sig selv, og børnepsykolog, Søren Friis Smith, advarer mod at gøre børnene til en ligeværdig part i dialogen.
»Man kan risikere, at barnet giver det svar, som det tror, at læreren eller forældrene gerne vil høre. Vi ved også, at børn har tendens til at finde på et nyt svar, hvis man spørger om det samme flere gange. Det sker for at gøre den voksne tilfreds. Desuden har mindre børn ikke samme abstrakte forhold til et begreb som tid, og kan derfor have svært ved at sætte mål for fremtiden,« siger han.
Regeringen har netop afsat 27 millioner kroner på finansloven til udformningen af en værktøjskasse med forskellige evalueringsredskaber til frivillig brug for lærere og elever.
Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange skoler, der gør brug af selvevaluering, men eksperter vurderer samstemmende, at formen vinder frem.
Søren Friis Smith mener, at metoden kalder på mere videnskabelig forskning om, hvornår børn faktisk er parat til at svare på egne vegne, og hvordan spørgsmålene bør udformes.
»Det er vigtigt, at man som voksen er åben og ikke på forhånd har lagt sig helt fast på, hvad der er godt for barnet. Hvis ikke man forholder sig åbent til barnet og dets forudsætninger, så bliver det bare et sympatisk og ’demokratisk’ lade-som-om-projekt,« siger han.

Baggrund væsentligt
Psykolog og souschef ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk kommune, Ole Kyed, mener, at det er væsentligt, at læreren kender sine elever og deres baggrund.
»Fremtidens lærere skal ikke kun være fagspecialister, men må i lige så høj grad være i stand til at give ud af deres personlige kompetencer. En god dialog kan til gengæld være med til at styrke forholdet mellem eleverne og deres lærere«, siger Ole Kyed.
Han betoner vigtigheden af, at selvevalueringen tager udgangspunkt i et bestemt produkt samt i barnets alder, modenhed og sociale kontekst.
»Derfor er det vigtigt, at læren tager hensyn til de sociale relationer i klassen og i barnets hjem. Det er vigtigt at læren kender forældrene og deres forventninger til skolemiljøet, så barnet ikke skal færdes i miljøer, der modarbejder hinanden«, siger han og understreger samtidig vigtigheden af, at læreren melder klar ud om sine forventninger til eleven. Tidligere formand for Børns Vilkår, cand. pæd. og psych. John Aasted Halse advarer om, at for lidt styring kan skade svage eller urolige elever.
»Hvis læren overlader for megen styring til børnene, risikerer man at miste især de urolige elever, som der bliver flere og flere af. Det er lærerens opgave at definere ’kan-områder’, hvor der er plads til forhandling, og ’skal-områder’, hvor læreren tager beslutningen,« siger han.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener at selvevaluering er godt, så længe den enkelte lærer selv kan vælge en model. Til gengæld efterlyser han mere efteruddannelse af lærerne, så de bliver klædt på til at håndtere evaluerings-værktøjerne.
»Vi skal sikre, at der sker fremskridt på samtlige skoler, og derfor bør der prioriteres i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. For vi ved godt, at vi ikke får penge til det hele,« siger han.

*Læs mere om selvevaluering på www.uvm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her