Læsetid: 5 min.

SF’s nej-fløj på linje med EU-skeptiske højrepartier

SF’s nej-sigere mod den nye EU-forfatning matcher britiske konservative. Franske socialistiske skeptikere står et helt andet sted, siger analyse fra Europabevægelsen. Holger K. Nielsen er ikke overrasket. Men nej-siger og SF’er Morten Homann kalder analysen for manipulation. Det er de franske socialister, som er isolerede i den europæiske modstand, siger han
24. november 2004

SF’s nej-sigere mod den nye EU-forfatning matcher britiske konservative. Franske socialistiske skeptikere står et helt andet sted, siger analyse fra Europabevægelsen. Holger K. Nielsen er ikke overrasket. Men nej-siger og SF’er Morten Homann
kalder analysen for manipulation. Det er de franske socialister, som er isolerede i den europæiske modstand, siger han

SF’s EU-nej-sigere har kastet sig i armene på den anseelige europæiske EU-skeptiske højrefløj, som de på næsten alle områder er enige med i slaget om den nye EU-forfatning. Det siger den danske Europabevægelse, som i en endnu ikke offentliggjort analyse har sammenlignet hovedargumenter fra de nej-sigende SF’ere med argumenterne fra en britisk konservativ tænketank og de franske nej-socialister, der lige nu er ude i en tilsvarende afklaringsproces om EU-forfatningen som danske SF.
Resultatet ses i faktaboksen her på siden.
Information har talt med en ledende nej-siger i SF, Morten Homann og SF’s formand, ja-siger Holger K. Nielsen.

Holger K. ikke overrasket
Partiformanden er ikke overrasket over, at SF’s nej-sigere ifølge analysen nærmest er konservative:
»Overhovedet ikke. Det mener jeg faktisk også. Vore nej-sigere overser derudover fuldstændigt, at selv med et nej, vil det fortsat være Anders Fogh Rasmussen
og Silvio Berlusconi, der skal færdigforhandle et nyt resultat. Og de stærkeste modstanderkræfter er nogle helt andre end dem, SF samarbejder med,« siger han.
Partiformanden tilføjer, at selv det punkt, hvor de danske og franske socialistiske nej-sigere er enige – nemlig i modstanden mod en yderligere markedsgørelse af Europa – er baggrunden forskellig:
»De franske nej-sigere var også modstandere af Nice-traktaten, som f.eks. Morten Homann var for. Men i forhold til Nice-traktaten er der ikke kommet yderligere liberalisering ind med den nye traktat.«

Franske outsidere
Medlem af SF’s folketings-gruppe og modstander af den nye forfatning Morten Homann kalder derimod analysen fra Europabevægelsen for »manipulation«:
»Hvis jeg var ja-siger, ville jeg også vælge de franske socialistiske nej-sigere som sammenligningsgrundlag,« siger han og fortsætter:
»For de er nemlig isolerede på den europæiske venstrefløj. Se på de franske kommunister, på de grønne modstanderpartier i Sverige og Irland. Eller på britiske Labours venstrefløj. Der finder du nøjagtigt de samme argumenter som hos os. Der har ikke været så bred en modstand mod en traktat siden den europæiske fælles akt (kendt som EF-pakken) i 1986, og Europabevægelsen kunne have valgt 30 andre modstanderlister til analysen. Men så var de ikke endt med samme resultat.«
Det, at hans synspunkter er tæt på konservative skeptikeres synspunkter, synes Homann er ligegyldigt.
»Brugge Gruppen er vel en anstændig konservativ tænketank, og de må mene, hvad de vil. Jeg synes ikke, at vore argumenter svækkes af det.«
Til Holger K. Nielsens argumenter om liberalisme siger Homann:
»Det er da rigtigt, at der også var liberalisering med Nice, som jeg også var kritisk over for. Men Nice var samtidigt fundamentet for østudvidelsen. Og derfor valgte jeg at sige ja – der var noget, som var vigtigere, der trak i ja-retning.«
Hvad angår social- og arbejdsmarkedspolitikken siger Homann, at han har resten af den europæiske venstrefløj med sig – blot ikke den franske:
»Jeg vil gerne understrege, at det ikke er fordi, jeg ikke vil have EU-regulering på dette område. Men der er nogle områder – f.eks. pensioner og dagpengesystemet – hvor jeg synes, medlemsstaterne skal have lov til at beholde deres nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller.«

Oprustning er ikke svaret
På det tredje punkt i analysen – militærpolitik – siger Homann, at Europabevægelsen har misforstået SF’s nej-sigere.
»Jeg går ind for en militær dimension i EU, en udrykningsstyrke, som skal bruges som sidste udvej. I tæt samspil med en civil sikkerhedspolitik, der skal forebygge konflikter. Men jeg er imod våbenagenturet og den oprustning i medlemslandene, som traktaten fordrer. Plus det tætte samarbejde med den europæiske våbenindustri. Denne traktat får jo netop ikke EU til at rykke hurtigere ud i kriser. Det, vi har brug for i en ny traktat, er klarere spilleregler. F.eks. at en militær indsats skal ske med FN-mandat.
Det synes, som om EU-konventets udkast har ladet sig inspirere af USA og George W. Bush. At EU ikke må ende med at blive den lille her, og derfor skal vi opruste.«
På det fjerde punkt om det retlige samarbejde siger Homann:
»Franskmændene er totalt isolerede både i forhold til den venstreorienterede gruppe i Europaparlamentet og i forhold til de grønne modstandere. Men SF går som parti heller ikke ind for en integration af straffelovene, men kun af visse dele af asyl- og udlændingepolitikken. Her er vi nej-sigere mere i overensstemmelse med partiet. Ja-sigerne går imod SF’s egen anbefaling.«
Endelig mener Homann, at analysen er forkert i forhold til hans holdning til nationale selvbestemmelse.

Nej til mere EU
»Jeg er ikke overrasket over, at konservative modstandere er nationale, men jeg vil gerne have mere integration på flere områder. F.eks. af selskabsskattelove og miljøafgifter. Det er ikke vores politik blot at forsvare nationalstaten,« siger han og fortsætter:
»Det, jeg vender mig imod, er, at regeringerne med den nye traktat kan vælge at ignorere en folkelig modstand og overgå til flertalsafgørelse på nye områder uden at konsultere folket. Hvis jeg ikke kan overbevise vælgerne om, at vi skal integrere mere på selskabsskatten, så er det mig, der er noget galt med – ikke folket. Så må jeg ud og forklare mig igen. Det handler slet ikke om national eller ikke-national, men om den nye EU-traktat tilbyder et teknisk fix, der ikke duer som demokratisk svar på en manglende folkelig opbakning til EU,« understreger Morten Homann.

FAKTA
Europabevægelsens analyse af SF's nej-sigere
*Europabevægelsen har sammenlignet SF’s mindretalsudtalelse mod EU-forfatningstraktaten med de holdninger, man kan finde hos de franske nej-socialister (www.ambitioneurope.org) og hos den konservative britiske tænketank The Bruges Group (www.brugesgroup.com), hvis ærespræsident er Margaret Thatcher. Her er resultatet:
*Forfatningstraktaten giver øget pres for liberaliseringer:
SF’s nej-sigere er enige med de franske socialister. The Bruges Group nævner ikke liberalisering som baggrund for deres skepsis. 1-0 til venstrefløjen.
*Forfatningstraktaten giver EU for meget indflydelse på social- og arbejdsmarkedsområdet:
De franske socialister mener det modsatte. Der er alt for lidt EU-kompetence på social- og arbejdsmarkedsområdet med den nye traktat. The Bruges Group er derimod helt enige med SF’s nej-fløj. 1-1.
*EU bør ikke have en militær dimension:
De franske socialister støtter opbygningen af en stærk europæisk udenrigs- og sikkerheds- og forsvarspolitik med flere flertalsafgørelser. The Bruges Group er modstandere. 2-1 til højrefløjen.
*Forfatningstraktatens øgede retlige integration er problematisk:
De franske socialister bakker op om EU’s retlige integration med henblik på at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. The Bruges Groups kritik er identisk med Homann & Co. De mener også, at EU-samarbejde inden for det strafferetlige område er af det onde. 3-1 til højrefløjen.
*Forfatningstraktaten fører til øget centralisering og undergraver den nationale indflydelse og demokratiet:
De franske socialister ønsker et mere føderalt samarbejde med flere flertalsafgørelser til EU bl.a. inden for social-, arbejdsmarked- samt skattepolitikken. The Bruges Group frygter mindre magt fra de nationale parlamenter, for mange flertalsafgørelser og mere magt til EU-institutioner. 4-1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu