Læsetid: 3 min.

Et sjældent erhverv

Hanne Reffelt er konstruktør af kryds & tværs-opgaver
25. november 2004

Fra vor helt egen verden
Rejse på ni bogstaver? Det kan f.eks. være »krydstogt«. Derimod kan det ikke være »tværstogt«, for det er der ikke noget, der hedder, men nu vi er ved emnet, hvordan bliver man så egentlig konstruktør af opgaver? Poul Hartling blev det på den hårde måde. Først blev han statsminister, derefter fik han tjansen på Weekendavisen, hvor han sammen med sin kone optrådte hver uge med en meget gættet leksikonkryds.
Hanne Reffelt, der siden 1993 har underholdt Informations læsere hver lørdag, havde en anden tilgang. Næsten en studentereksamen og næsten en HF – og job som kantinedame og butiksansat og senere sælger af olieadditiver i et firma… »noget kemisk de putter i, så olien er bedre til en eller anden bestemt motor,« forklarer hun, der faktisk er medlem af et mini-dynasti.
Hendes far begyndte nemlig at konstruere krydsogtværsopgaver som en fin ting at trappe ned på efter at have været reklametegner.
»Selv tænkte jeg, hvor sjovt kan det være? Men så var jeg på barsel mellem to job og skulle finde på et eller andet… så opdagede jeg, at det faktisk var sjovt, for man bliver fanget af det. Jeg har altid godt kunnet lide ord. Det er betingelsen for det: Man skal kunne lide sproget samt kunne blive fascineret af en ordbog.«
– Hvor stort er markedet?
»Så stort, at der ikke er det dagblad, ja, næsten ikke en publikation, der ikke har krydsord.«
– Hvordan kom du til at lave krydsord for Information?
»Ja, jeg hørte, at Lohse (mangeårig konstruktør. red.) var stoppet, og at man var på udkig efter en ny. Så sendte jeg en opgave ind…«

Markedet
– Kan du leve af det ?
»Ja. Min mand og jeg har hver vores firma.«
– Hvor mange kunder har I?
»10-12 faste, svingende fra dagblade og magasiner til fagblade. Alt fra børneopgaver til quiz. På en uge laver jeg 10-12-15 stykker.«
– Hvad får man for det?
»Meget forskelligt efter størrelse – og oplag. Fra nogle få hundrede for de helt små og op til 3.000 kr. for de helt store.«
– Hvor mange aktører er der på markedet?
»Vi er vel en fire-fem stykker på fuldtid. Så er der nogle ansatte på bureauerne. Men jeg vil mene, at vi – uden at sige noget ondt om bureauerne – har mere frihed end dem. De må f.eks. ikke bruge folk, der er oppe i tiden, for i det system skal en opgave kunne holde længe. Det kan vi andre, og det tror jeg også er sjovt, når man sidder og løser. Michael Moore havde vi med, så snart han kom frem.«
– Kunsten at lave en god krydsogtværs?
»At finde sjove ord og gode ’forklaringer’. Det er essensen i det. Jeg kan ’forklare’ med møbel eller inventar – helt enkelt eksempel – når løseren skal gætte, at det er et bord.«

Drillespørgsmål
– I driller også nogle gange. Når der står ’Midt i Enø’, så er svaret ’n’!
»Det er nærmeste en nødløsning, ligesom ’en på hovedet’ er ’ne’. Men så er der også ’går i spåner’, hvor svaret kan være ’snedker’. Det må man jo sige, han gør. Sådan en er meget sød.«
– Gætter du selv andres?
»Ja, af og til, fordi det er vigtigt at sætte sig i løserens sted.«
– Har du deltaget i Danmarksmesterskabet?
»Nej, aldrig. Jeg sender heller ikke nogen ind. Det gør man simpelthen ikke, når man er konstruktør.«
– Kontakt med løserne?
»Ja, nogle ringer, og nogle skriver flinke breve (de fleste) og vrede breve. Det kan være om dialektforskelle – hedder det øbo eller øboer. Sådan en lille ting kan hidse folk op ligesom pc eller pc’er… og ny retskrivning. Og skal der to s’er i erantissen? I sidste ende får retskrivningsordbogen lov at bestemme.

Gere og Eminem
– Gør I noget for at få fat i flere unge?
»Ja, Eminem har jeg f.eks. brugt længe nu. Men man kan også komme ud for, at nogle af de ældre så ringer og siger: Og hvem er så denne skuespiller G-e-r-e? Men så må de altså følge med i deres avis.«
Hanne Reffelt bor og arbejder i Karise, der er kendt for både Slikke-Hans og den lille fregnede Louise samt – tidligere – som bopæl for Mimi Stilling Jakobsen og Bent Burg.
»Jeg har tit tænkt på, at det kunne være sjovt at smide nogle krydsogtværser ind i Folketinget, når de nu alligevel sidder der – og så se dem sidde og løse dem på deres pladser. Der må være et marked,« slutter Hanne Reffelt.

krbj@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu