Læsetid: 4 min.

’Ikke alt er sort og hvidt i Ukraine’

’Vi vil vinde,’ lyder det fra Jusjtjenkos tilhængere på Uafhængighedspladsen i Kiev, trods trætheden efter en uge i telte og busser i frostvejr. Heller ikke Jusjtjenko er nogen helgen, siger politolog
29. november 2004

KIEV – Forfalskningerne og manipulationerne, der har præget præsidentvalget i Ukraine har fået bægret til at flyde over for en befolkning, der er led og ked af løgne, korruption og fattigdom i den unge stat. Den orange revolution er en politisk nations fødsel. Selvstændigheden dumpede totalt uventet ned over den sovjetiske provins Ukraine i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning, og det har skortet på både samfundssind og national enhed i de forgange år.
I det offentlige rum var borgerne tit hensynsløse, skubbende og brovtne over hinanden. De regnede i høj grad ikke hinanden for medborgere men var atomiserede og optaget af at klare sig igennem under nye og barske forhold – med sovjetiske lønninger udhulet af hyperinflation og høje priser på næsten vesteuropæisk niveau.
Protesterne har nu med et slag ændret dette. »Vi er mange, og vi kan ikke besejres,« lyder kampråbet på Uafhængighedspladsen i Kiev. »Vi vil vinde,« lyder det trods trætheden efter en uge i telte og busser i frostvejr. Folk her er blevet borgere og giver hellere end gerne plads til hinanden.
Oppositionen gør en del for at strække hånden ud til styrets tilhængere. Der bringes mad og kul ud til de folk, styret har betalt godt kr. 200 for at tage til hovedstaden og demonstrere , og som nu sidder frysende på sidespor i overbefolkede liggevognssæt – uden for Kiev.
Men når oppositionens Kanal 5 begynder nyhederne med: »Goddag alle frie mennesker,« er mennesker med andre politiske holdninger så automatisk ufrie?

Imod begge kandidater
Oleg Vernik underviser i politologi på Shevchenko-universitet i Kiev og er en repræsentant for de mindst 700.000 vælgere, der brugte den tredje mulighed på stemmesedlen: at stemme imod begge kandidater. Han er overbevist om, at endnu flere stemte som ham, men at stemmerne i optællingen blev tillagt Janukovitj.
»Bag Jusjtjenko står der oligarker ligesom bag styrets Janukovitj. Jusjtjenkos oligarker vil tilbage ind i magtens varme, længere er den historie ikke,« siger Oleg Vernik overbevisende.
Han mener, at det er et ultimativt gode, at folket har rejst sig og dermed har tiltaget sig den magt, der tilkommer det. »Men de egentlige vindere bliver bryggeriet Obolon, chokoladefabrikken Koroshen og vodkamærket Orlan,« siger Oleg Vernik, efter at have kigget nærmere på Jusjtjenkos hold.
Disse fødevarekoncerner kunne man ellers håbe på ville være interesseret i en velstående købedygtig befolkning og derfor ville støtte en reformpolitik, der ville gøre en ende på skyggeøkonomien, korruptionen og misregimentet i landet – lidt i modsætning til den dominerende oligark bag Janukovitj, metalbaronen Ahmetov fra Donetsk, der overvejende fremstiller stålvarer til eksport.
Men »Jusjtjenkos vestlige orientering betyder ikke, at lønmodtagerne her får det som i Danmark, Ukraine er og bliver en perifer økonomi, det er ikke EU – i Indien betyder demokratiet jo ikke nødvendigvis velstand for folk,« siger Oleg Vernik, der glæder sig over, at demonstranterne på gaden nu har fået en tro på egne kræfter, der gør, at de er parat til at gå på gaden igen, hvis en præsident Jusjtjenko ikke holder, hvad de forventer af ham.

Jusjtjenko heldig
»Janukovitj har hele tiden været en fiaskokandidat. To gange dømt for straffelovsovertrædelser. En banditfigur fra det beskidte Donetsk. Kievs intelligentsia har aldrig accepteret ham som præsidentkandidat,« siger Vernik, der tilføjer, at hans kolleger f.eks. gerne ville have stemt for en kandidat fra styret – bare ikke Janukovitj.
I Kievs centrum ligger demonstranter i sidegaderne og sover om natten med motorerne kørende i deres biler. Iværksættere og mindre virksomheder er bange for, at deres forretninger bliver overtaget af folk fra Donetsk, hvis Janukovitj bliver præsident.
»De håber på lavere skatter og mindre indblanding med den liberale Jusjtjenko ved roret, men befolkningen forventer, at Jusjtjenko vil tvinge virksomhederne til at betale skat og komme ud af skyggen,« siger Vernik.
En af aktivisterne, Jevgenij Mikailuk ude på gaden tror på Jusjtjenkos evner som teknokrat: »Jusjtjenko har professionelle analytikere bag sig og er under indflydelse fra vesten – og det er fint, for vi har brug for europæiske værdier.«

Tendentiøs valgobservation
»Kan det virkelig være rigtigt, at næsten 90 procent af vælgerne mødte frem,« spørger Oleg Vernik retorisk med henvisning til fremmødet på 83 og 87 procent i de vestlige Lviv og Ternopil provinser, hvorfra angiveligt millioner tager vestpå for at arbejde som illegale fremmedarbejdere.
Jusjtjenko opnåede her henholdsvis 92 og 94 procent af stemmerne og spørgsmålet er, i hvilket omfang familiemedlemmer til bortrejste i strid med alle regler har fået lov til at stemme for de fraværende – bare de lovede de valgtilforordnede at stemme for Jusjtjenko. Oleg Vernik afviser, at så mange af fremmedarbejderene er sæsonarbejdere og vender hjem om vinteren, at det kan forklare sagen: »Der er lagt 10-20 procent til Jusjtjenko i disse regioner. Hvorfor siger OSCE’s valgobservatører ikke noget til det? Arbejder OSCE ud fra en politisk dagsorden,« spørger Oleg Vernik lidt vredt og mener, at erkendelsen af valgsvindel fra begge sider nok er for ubekvem for det internationale samfund.
En forklaring om at den høje grad af national bevidsthed og modstand mod den russiskvenlige Janukovitj i sig selv skulle have resulteret i de høje stemmeprocenter i det vestlige Ukraine preller af på Oleg Vernik.
»Selvfølgelig er Jusjtjenko en langt mere tiltalende politiker, men ikke alt er sort og hvidt i Ukraine,« siger Oleg Verniks veninde Natalia udglattende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her