NAIROBI En strøm af våbenleverancer fra lande, som er permanente medlemmer af FNs sikkerhedsråd, har været med til at øge brutaliteten i den etniske krig i Sudans Darfur-provins. Det afslører en netop udkommet rapport fra Amnesty International (AI).
Det er først og fremmest Kinas og Ruslands regeringer, som AI anklager for at tillade salg af våben og militærudstyr til regimet i Khartoum. Men ifølge rapporten har også et britisk firma involveret sig i våbensalg ved at agere mellemhandler for ukrainske våbeneksportører. Rusland og Kina har permanent sæde i FNs sikkerhedsråd. Begge har konsekvent modsat sig bestræbelser fra andre medlemslande for at indføre sanktioner mod Sudan, herunder våbenembargo.
EU har siden 1994 opretholdt en våbenembargo mod Sudan. Det har ikke afholdt andre lande fra at sælge våben til Sudan, som takket være sine betydelige olieindtægter er i stand til at betale med klingende mønt.
Britisk firma involveret
Kina har solgt kampfly og helikoptere til Sudan siden 1990erne, mens Rusland leverede 12 MIG-kampjets til Khartoum-regimet så sendt som juli måned i år dvs. i samme periode, som Sikkerhedsrådet trådte sammen for at diskutere indførelse af sanktioner over for Sudan. Kina er endvidere en af de største investorer i sudanesisk olieindustri.
Tidligere i år kom det frem, at et britisk selskab har fungeret som mellemhandler mellem Sudan og et ukrainsk våbenfirma. Handlen skal ifølge AI have drejet sig om 62 Antonov-fly.
I Storbritannien efterforsker toldmyndighederne og udenrigsministeriet, om britiske firmaer har overtrådt de internationale love om våbenhandel. Informationer fra en FN-database tyder på, at firmaer og private mellemhandlere i Storbritannien kan have bistået med leverancer af helt op til 180 ton våben til Sudan gennem de seneste tre år, herunder håndvåben og ammunition, der skal være gået til Janjaweed-militsen. Franske våbeneksportører skal i 2001 have leveret bomber, granater og anden ammunition til en værdi af 2,5 mio. kr til Sudan .
Brian Wood, efterforsker for Amnesty International, udtaler: »Det må stå enhver klart, hvad disse våben kan blive brugt til, når man sender dem til lande, der som Sudan har gjort sig skyld i talrige dokumenterede menneskeretskrænkelser.«
FNs sikkerhedsråd mødes i denne uge i Nairobi for at diskutere konflikterne i det sydlige og det vestlige Sudan. Samtidig vokser bekymringen for, at Khartoum slet ikke er villig til at fredeliggøre Darfur-provinsen. To gange har Sikkerhedsrådet vedtaget resolutioner, der pålægger Sudan at bringe konflikten i Darfur til ophør.
Sudan er ligeglad
Skønt regimet ikke har taget det mindste skridt i den retning, har Sikkerhedsrådet ikke været i nærheden af at virkeliggøre sine trusler om sanktioner eller fuld våbenembargo imod landet. I sidste uge generede sudanesisk politi sig ikke for at gå til angreb på Darfur-flygtninge i al-Geer-lejren i det sydlige Darfur i FN, skønt det skete i fuldt påsyn af FN-udsendinge, observatører fra Den Afrikanske Union og internationale journalister. Elizabeth Hodgkins fra Amnesty International udtaler:
»Episoden i al-Geer viser, at Sudan er fuldkommen ligeglad med FNs og AUs tilstedeværelse. De begår stadig voldsovergreb mod darfurianerne og bruger tåregas og gummikugler imod dem. Sikkerhedsrådet er nødt til at skride til handling. Lige nu bliver dets resolutioner blokeret af et medlem, som sælger våben til Sudan og et andet medlem, som både sælger våben og har store olieinvesteringer på spil.«
Civile i Darfur fortæller, at de blev bombarderet af centralregeringens Antonov-fly og angrebet af maskingeværbevæbnede og uniformklædte arabiske militsgrupper.
Afifa Roum, 25 år, fortæller, at hans landsby i Abu Gamra blev angrebet i juni 2003. Til Amnesty siger han: »Bevæbnede mænd på heste, kameler og i biler ankom midt på dagen med soldater fra Sudans regering og omringede vores landsby. To timer senere fløj en Antonov og to kamphelikoptere over landsbyen og beskød os med raketter. Så kom overfaldsmændene ind i vores huse. De skød min mor og min bedstefar. Angrebet varede i to timer, og hele landsbyen blev nedbrændt. 35 mennesker blev dræbt.«
Oprørsstyrkerne i Darfur, Sudans Befrielseshær og Bevægelsen for Lighed og Retfærdighed, menes at have indkøbt våben fra Tchad og Libyen. Selv insisterer oprørerne på, at de har fået fat i alle våben ved at stjæle dem fra Janjaweed og Sudans militær.
© The Independent og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen
