Læsetid: 3 min.

Strukturreformen må reformeres

Den enorme administrative reform er ikke langtidsholdbar, men har indbygget svagheder, der vil kræve ændringer i løbet af få år
1. november 2004

Velfærdsanalyse
Århundredets administrative reform nærmer sig sin endelige udformning; 90 procent af de nye storkommuner er på plads. Strukturreformen er central for befolkningens fremtidige velfærd.
Alligevel er reformen ikke langtidsholdbar, men har indbygget en række afgørende svagheder, der vil kræve ændringer i løbet af få år. Det skyldes manglende konsekvens i inddelingsreformen og en noget tilfældig opgavefordeling.
Formålet med reformen har været at sikre mere kvalitet for de samme penge, større valgfrihed, overskuelighed og forenkling i den offentlige administration, borgerinddragelse, større sammenhæng i indsatsen for handicappede og svage grupper samt bedre udviklingsmuligheder for alle dele af landet.
Reformen indebærer, at antallet af kommuner reduceres fra de nuværende godt 270 kommuner til ca. 100 primær kommuner. Dens udformning har direkte betydning for lokalområderne, blandt andet i kraft af det betydelige antal arbejdspladser, der er knyttet til sektoren.
Større kommunale enheder med efterfølgende sammenlægninger af institutioner for at opnå de nødvendige effektivitetsfordele vil uvægerligt betyde tab af lokale arbejdspladser og længere afstande til offentlig service. Så trods regeringens forsikringer om det modsatte vil den igangværende afvandring fra udkantsregionerne mod Østjylland og Hovedstaden fortsætte.

Uheldige konsekvenser
Den igangværende sammenlægningsproces, der sker på frivilligt grundlag, har flere uheldige konsekvenser. Kommunerne bliver sine steder meget store (i Sønderjylland synes Tønder og Sønderborg amter at genopstå), mens småkommuner som Nørager og Hvorslev i Nordjylland med hhv. 5.600 og 6.900 indbyggere fortsætter til trods for den anbefalede mindste størrelse på 20.000 - 30.000 indbyggere.
Det kan lade sig gøre takket være den såkaldte kattelem, der er opfundet for politisk tungt bevægelige borgmestre. Men følgen er meget store forskelle i kommunernes størrelse i fremtiden med en række store kommuner (70.000 indb. og opefter) og en del forholdsvis små (10.000 indb. eller mindre) kommuner. Det giver meget uensartede forudsætninger for at varetage de kommunale opgaver.
For nylig blev det klart, at den særlige ekspertise, der er opbygget i amterne vedrørende specialundervisning i fremtiden skal overføres til kommunerne. Trods sammenlægninger vil de fortsat være for små til at fastholde de opnåede kompetencer til ugunst for eleverne.

Forhandlinger på tværs
Regionernes opgaver er endnu uafklaret, men fastholdes tanken om decentralisering af miljøplanlægningen til primærkommunerne, så vil der hurtigt opstå et betydeligt behov for forhandlinger på tværs af de nye kommunegrænser: Naturen, eksempelvist et vandløb og dens nedbørsopland, lader sig ikke styre af menneskeskabte grænser. Der er adskillige eksempler herpå, f.eks. Værebro Å-dal nordvest for København, hvor tre amter er miljømyndighed for hver sin del af vandløbet og dets opland.
Trods gode hensigter og en del møder er koordinationen på tværs eller langs af vandløbet ikke altid optimal. Bl.a. fordi miljømyndighederne arbejder i et politisk system, hvor prioriteringerne ikke altid er ens eller sker i samme tempo. Og så går indsatsen ud af fase: Løsningerne bliver mindre heldige og dyrere end de behøver.
Kommunalreformen i 1970 fik uheldigvis ikke løst problemet med de uhensigtsmæssige, administrative grænser midt gennem en storby. Og med den nye reform end ikke overvejes problemet. Godt nok sammenlægges en del mindre kommuner i Hovedstadsregionens ydre dele, men i øvrigt ændres der ikke i de eksisterende kommunale forhold. Til gengæld klippes Hovedstadsregionen midt over, idet Roskilde Amt sammenføres med det øvrige Sjælland. Til trods for at store dele af den sjællandske arbejdskraft er orienteret mod storbyens arbejdsmarked. Hertil kommer, at partierne bag strukturreformen tilsyneladende ikke mener, at den ellers højt besungne Øresundsregion er værd at ofre større tanker på. Også selv om der er investeret et større milliardbeløb og iværksat en række initiativer til styrket integration på tværs af sundet.

Forslag ikke fulgt
Regeringen lovede at inddrage borgerne, men det er næppe sket i andet end undtagelsestilfælde: De fleste sammenlægninger er sket med simpelt flertal i en kommunalbestyrelse uden at spørge borgerne til råds. Hvis reformen er så vigtig og berører vitale dele af det danske samfund, så kan det undre, at borgerne ikke skal høres.
Strukturkommissionens betænkning giver en række gode forslag til en reform, men flere af disse er ikke fulgt. Faktisk i en grad så de tre uafhængige medlemmer af strukturkommissionen føler sig misbrugt (Mandag Morgen »Når kommissioner er værst«).
Samlet må det derfor konkluderes, at den endnu knapt vedtagne reform har behov for flere korrektioner. Dels for at modvirke at forskellene i opgavevaretagelsen kommunerne imellem bliver for stor, dels for at modvirke at tilfældige kommunegrænser hindrer fornuftige samarbejder på lokalt plan.

*Hans Thor Andersen er lektor i socialgeografi og bypolitik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her