Læsetid: 3 min.

Det sure med det søde

Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville i år være fyldt 50
27. november 2004

Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville
i år være fyldt 50

Retro
Sådan en kold og stødvist blæsende vinteraften på kanten af december er der næsten ikke noget så godt som at gå tidligt i seng for at læse noget rigtigt spændende – for eksempel en udskrift af Tuborg-direktør Kørbings udtalelse til bryggeriets ordinære generalforsamling den 16. december 1955.
Mange vil jo huske hin fjerne fredag for dens enkelte snebyger og i Nordjylland overvejende friske østlige vind. Men jeg er nu ikke ude på at antyde, at Kørbing lod sig påvirke af vejrliget, da han på generalforsamlingen indrømmede, at resultatet for ølsalget i driftsåret 1954-55 ikke var noget at råbe hurra for.
Trods en fin, varm sommer i 1955 var det indenlandske ølsalg faldet med fire procent eller knapt 90.000 hektoliter. Man forstår, at ikke blot Tuborg, men fædrelandet som helhed standede i våde. En bølge af afholdenhed og lede ved forlystelse var åbenbart skyllet gennem befolkningen, og 1950’erne var for alvor blevet koksgrå som kedsommelige knæstrømper på jomfrunalske kontormus.
Midt i disse økonomiske tømmermænds melankolske mørke flød imidlertid en redningskrans for Tuborgs aktionærer at klamre sig til. Håbet hed Majami.

Viden til salg
Tuborgs mineralvand Majami så første gang dagens lys i 1954 og kunne således i år have fejret sin 50 års fødselsdag, om den havde fået lov. Majami var forfulgt af fremgang fra begyndelsen, brygget af citron og sukker og således skabt til at tage det sure med det søde, som det da også officielt skete på generalforsamlingen i 1955 og igen her i den klamt ruskende slutning af 2004, hvor vi ligger i sengen og luner os ved Tuborg-direktørens udtalelse om de søde citroners succes.
Majami charmerede i den grad danskerne, at Tuborgs indtægter fra det samlede mineralvandssalg på få år steg fra seks til 14,3 mio. kroner.
Og ikke nok med det. Tuborg havde held til straks at sælge Majami til udlandet. Som koncept forstås. Både i Finland, Norge og Sverige fremstilledes drikken på nationale bryggerier efter Tuborgs opskrift. Flaskernes form varierede, men etiketten og især navnet og dets særlige skrifttype blev overført til udlandet. »Ideer og erfaringer kan altsaa ogsaa være en eksportvare,« skrev Venstrebladet i Kolding om fænomenet i 1954 og foregreb nærmest upassende det samfund, der først et halvt århundrede senere stolt har udråbt sig som ’videnssamfund’.

Ikonisk favntag
Men hvad i alverden var årsagen til Majamis succes, vil alle i dag spørge i munden på hinanden. Jo, datidens almindelige vækst i velstand betød, at flere havde mulighed for at skylle den søde tand i frugtdrik på flaske, og der var meget at vælge mellem: Tuborg havde i forvejen sin succes fra 1936,
Squash, samt en almindelig citronsodavand, Carlsberg solgte tilsvarende, og så var der Valash og citronvarianten Lemash. Sådan kunne man blive ved. Efterspørgslen efter frugtsmagende mineralvand gik bananas i de der 1950’ere, og bryggerierne kunne knap vente på, at sydfrugterne modnedes på grenene, før de brat blev revet af og mast i flaske.
Men når netop Majami gik så fremhævelsesværdigt strålende, må det skyldes dens reklamer. Pr-billedet ved lanceringen viser en brunette med et strejf af sydlandsk eksotisme over sig. Hun vokser op af en uoverskuelig mængde citroner for kærligt at favne en flaske. Det er stort. Det er bogstavelig talt gribende. Det er sanseligt – et ikon for den ligestillede forening af menneske og produkt, et helligt par, der bliver et uomgængeligt forbillede for forbrugerne.
Nogle år senere tager Tuborg i en tegnet annonce for Majami skridtet fuldt ud og viser en flaske som krop med et smart, solbrilleklædt kvindehoved i stedet for kapsel. Sammensmeltningen er fuldendt, og Tuborgs aktionærer er på de næste generalforsamlinger på nippet til at stille sig på stolesæderne og huje af tilfredshed.
Men Majami døde i 1975, blot 21 år gammel. Drikken, der var grænseoverskridende og før tid indvarslede videnssamfundet, blev selv offer for globaliseringen, som med især Coca-Colas fremmarch masede flere af de gamle danske mineralvandsmærker af markedet.
Surt show for Majami. Og det var så den godnat-historie. Sov godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu