Læsetid: 4 min.

Tæt løb i SF om EU-forfatningen

Det er skønt at stemme! I hvert fald har mange på det seneste meldt sig ind i SF, der i dag begynder sin interne afstemning om EU-forfatningen. Stor debatlyst og detaljeret viden blandt SF’ere
15. november 2004

BRUXELLES – »Hvis man vil have medindflydelse på forfatningen, skal man enten være britisk statsborger eller SF’er.«
Denne vittighed fortæller SF’ere for tiden med stor fornøjelse. I dag begynder partiets ur-afstemning om, hvorvidt SF vil anbefale et ja eller nej til EU-forfatningen. Det ventes at få indflydelse på, hvordan danskerne samlet stemmer om forfatningen, når den kommer til afstemning – formentlig i foråret 2006.
SF’s hovedbestyrelse er delt, 21 medlemmer anbefaler et ja, mens 17 medlemmer anbefaler et nej.
Rigtig mange har udnyttet chancen for at få lov at stemme om forfatningen allerede nu. SF har fået 417 nye medlemmer siden partiets ledelse begyndte at tale om en ur-afstemning, og indtil sidste optælling for tre uger siden. Fristen for tilmelding udløb fredag, og de foreløbige tal fra partikontoret viser, at omkring 50 procent flere end normalt har meldt sig ind i partiet.
Både SF’s ungdomsorganisation, der anbefaler et nej, og den tværpolitiske gruppe Europæisk Ungdom, der anbefaler et ja, har opfordret deres medlemmer at melde sig ind i SF.
»Vi kan se på nogle tilmeldinger, at der er folk, der tidligere har været medlem i andre partier,« siger Henrik Kastoft, pressemedarbejder på SF’s Christiansborgs-kontor.
Annegrethe Holmsgaard, partiets EU-ordfører og fortaler for et ja, synes det havde været klogere med en tidligere skæringsdato for tilmeldinger: »Jeg håber, at de mennesker, der melder sig ind, ikke bare betragter det som en slags fodboldkamp, men som en seriøs, politisk debat,« siger hun.
Også Pernille Frahm, SF’s tidligere EU-parlamentariker og fortaler for et nej, håber, at de nye medlemmer er socialister. »Fremtiden vil vise, om de bliver,« siger hun.
Pernille Frahm er så begejstret for engamentet omkring den interne afstemning, at hun foreslår flere af slagsen: »Folk er glade for, at de har indflydelse,« siger hun.
Både Frahm og Holmsgaard fortæller om større deltagelse og større debatlyst på møderne i partiforeningerne.
Debatten på møderne foregår sagligt, siger de to ’modstandere’ samstemmende. Værre er det på SF’s internet-debat. Når »EU-fundamentalister« og »destruktive og professionelle brokkehoveder« skændes, må webmasteren indimellem mane til et lidt mere sagligt tonefald.
Men også på webdebatten findes der saglig, for ikke at sige dyb specialiseret debat, eksempelvis om forfatningens artikel 228 afsnit 2 i forhold til formålet med landbrugspolitikken som beskrevet i artikel 227.
»Jeg tror, at SF’s knap 7.500 medlemmer er de klogeste på EU og forfatningstraktaten, når denne proces er slut,« mener Henrik Kastoft.
De har i hvert fald god mulighed for at blive det. Alle medlemmer har fået tilsendt en urafstemningsavis og et omfattende tema-nummer af partibladet Folkesocialisten, og der er bliver holdt stribevis af møder rundt om i landet. Alene i november er der planlagt 19 møder om forfatningen.
Afstemningen slutter den 14. december, og stemmerne tælles op den 20. december. Ved redaktionens slutning viste en internet-afstemning på www.sf.dk, at 50,5 pct. ville stemme imod forfatningen og 49,5 pct for.

FAKTA
*SF-afstemning om forfatningen
SF’s hovedbestyrelse er uenig om EU-forfatnigen. 21 medlemmer anbefaler et ja, 17 medlemmer anebefaler et nej. Her følger deres arguemnter:

Ja-sigernes argumenter
EU forpligtes på progressive værdier
*Forfatningen indfører fælles værdier som menneskerettigheder, demokrati, antidiskrimination og ligestilling. Chartret for grundlæggende rettigheder forpligter EU-institutionerne på dem.

EU bliver mere demokratisk
*Med forfatningen styrkes de nationale parlamenter, og EU-Parlamentet får større indflydelse og enklere beslutningsprocedurer. Møderne i Ministerrådet bliver åbne, når lovforslag behandles.

EU får flere flertalsafgørelser
*Forfatningen indfører flertalsafgørelser på nye områder og ændrer stemmefordelingen mellem landene. Det gør EU mere effektivt, det er vigtigt i et udvidet EU og for at styre markedskræfterne.

EU bliver en stærkere global stemme
*Forfatningen styrker EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det giver mulig-hed for at danne en modvægt til USA og formulere en anden dagsorden, uden at EU selv skal være en militær stormagt.

EU er fortsat et samarbejde mellem nationalstater
*Forfatningen bekræfter, at EU er et samarbejde af nationalstater, der beslutter at overføre suverænitet til specifikke opgaver. Den indfører en mulighed for at melde et land ud af EU.

Nej-sigernes argumenter
Øget pres for liberaliseringer
*Forfatningen forpligter landene på at gennemføre liberaliseringer på tjenesteydelser og indfører flertalsafgørelser for handelspolitik om ydelser på uddannelses-, sundheds- og det sociale område.

Pres på lønmodtagerrettigheder og aftalesystemet
*Der kommer direkte EU-regler på områder, som i Danmark traditionelt bliver reguleret gennem overenskomster. Nye flertalsafgørelser bringer det danske dagpengesystem under pres.

Militarisering og oprustning
*Forfatningen forpligter medlemslandene til at forbedre deres militære kapacitet. Gennem en ny solidaritetsklausul bliver EU en forsvarsalliance, og militæret vil kunne gribe ind i tredjelande.

Fælles strafferet
*EU får mulighed for at definere mindsteregler for strafferammer og bevismateriale og EU’s anklagemyndighed bliver styrket. Partierne bag det danske kompromis vil afskaffe retsforbeholdet.

Centralisering og større demokratisk underskud
*Forfatningen centraliserer magten yderligere på EU-niveau, hensynet til medlemslandene svækkes. Det danske kompromis ændrer intet på det, men flytter magten fra Folketinget til forligspartierne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her