Læsetid: 1 min.

Teater fængsling

Teater Grob insisterer på et ungdommeligt håb, der er lige så vidunderligt som sjældent i tidens sortseende teaterrealisme
2. november 2004

Teater
Teater Grob snyder sin tilskuer. For bedst som man sidder og tænker på, at stykket er lovlig konstrueret, og instruktionen er voldsomt overgearet, og skuespillet er hænger fast i klichéerne – ja, så finder man sig selv mere og mere grebet af personerne i forestillingens fængselshelvede.
Stille, men sikkert melder trangen sig til at se mere om Lykke Scheuers tavse vrede og Maibritt Saerens maniske barnlighed – og længslen efter at forstå Mette Koldings afvisning af andre mennesker og Lotte Aske Fredskovs moderlige omsorg. Og at forstå hvorfor Thomas Levins beslutsomme nørd er blevet fængselsbetjent.
Skuespillerne afvæbner simpelthen tilskueren i deres medmenneskelige univers, hvor retfærdighed og hævn diskuteres ud fra medfølelse, mens samfundslove og hævnlogik sættes uden for den låste dør. Og instruktøren Anne Steensgaard og forfatteren Pelle Møller præsenterer lykkeligvis ikke bare tidens gængse, sociale forklaringer på brutalitet og mord – omsorgssvigt, fornedrelse, overgreb, misbrug. De kommer også med et eksempel på et menneske, der bliver ‘morder’ ved et tilfælde, altså bare ved at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Ikke mindst her får historien nærvær og bid og jordnære genkendelsesmuligheder, måske også fordi forestillingen dermed dulmer sin egen leflen for amerikaniseret filmeventyr.

Skrigpailletter
At Teater Grob så samtidig insisterer på et ungdommeligt håb, det er lige så vidunderligt som det er sjældent i tidens ellers så sortseende teaterrealisme. Med skrigpailletter i glædesudbrud og latindanse mellem scenografen Nikolaj Heiselberg Traps køleskabsagtige fængselsceller bliver forestillingen en beslægtet teateropfølgning af Saturday Night Fever: Lige i John Travoltas ånd videreføres 1970’er-troen på dansen, som det personlige, ægte udtryk, der kan bringe den desillusionerede frem mod et meningsfyldt liv.
Så ja. Teater Grob snyder sin tilskuer. Og tak for det.

*Vejen til Himlen af Pelle Møller. Idé og instruktion: Anne Steensgaard. Scenografi: Nikolaj Heiselberg Trap. Koreografi: Vivi Siggaard. Teater Grob i Kanonhallen til 6. november www.grob.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu