Læsetid: 3 min.

Trojanske heste stejler

Ungarns tilbagetrækning fra Irak er tegn på, at USA’s Europa-strategi er i krise
19. november 2004

Analyse
Der var engang et ’gammelt Europa’ og et ’nyt Europa’. Faktisk er det kun et år siden, at USA’s forsvarsminister Rumsfeld fremlagde denne opdeling, som gav ham anledning til optimisme. Thi østeuropæernes nye Europa ville sikre USA voksende indflydelse på kontinentet trods det gamle Europas anti-amerikanske tendenser.
Men selv gode allierede skal plejes. Det har Bush-regeringen forsømt i Østeuropa. Derfor smuldrer den østeuropæiske deltagelse i besættelsen af Irak.
I mandags fik den ungarske regering ikke mandat fra parlamentet til opretholdelse af et militært engagement i Irak. Styrken skal ud inden januar. Andre østeuropæiske lande er også på vej ud. Tjekkiet trækker sig formentlig i slutningen af februar. Letland vil ikke være med længere. Fra polsk side er det tilkendegivet, at man forlader Irak i løbet af det næste år.
Den østeuropæiske opinion har hele tiden set med skepsis på deltagelse i krigen. Men regeringerne traf en såkaldt realpolitisk beslutning. Man vurderede, at en sikkerhedsgaranti fra supermagten er en vital national interesse. Så for at den kunne fastholdes, måtte man yde noget til gengæld. Det var, hvad nogle kaldte ’en solidaritets-omkostning’.

Skuffede
Men denne udgift blev gjort lettere, fordi USA lovede et større udbytte end blot amerikansk solidaritet mod Rusland. Deltagelse i genopbygningen af Irak kunne blive profitabel. Argumentet gjorde indtryk i selv det rige Danmark, og i det meget mere sultne Østeuropa løb tænderne i vand. Man blev også lovet ophævelse af visum-kravet ved besøg i USA.
Nu er »disse illusioner forsvundet«, konstaterer en af Polens fremtrædende borgerlige politikere, tidligere forsvarsminister Bronislaw Komorowski. Samtidigt er, fortsætter han i et avis-interview, den polske befolknings støtte til Irak-missionen forduftet. »Og hvad værre er – sympatien for USA er også begyndt at skrumpe,« konkluderer Komorowski.
Lignende argumenter er blevet brugt i Ungarn af den borgerlige opposition. Det har i hele området været upopulært, at USA tilmed ønsker eftergivelse af Iraks gæld. Det er ikke småpenge, som er på spil. For Bulgariens vedkommende udgør gælden cirka 10 procent af landets bruttonationalprodukt.
Mere end skuffede forventninger gør sig gældende. Medlemskabet af EU betyder også, at den transatlantiske forbindelse har fået konkurrence.
»Vi accepterede aldrig den måde, hvorpå Rumsfeld forsøgte en deling af Europa i gamle og nye dele,« siger den polske udenrigsminister Cimoszewicz til Financial Times. Med optagelsen i EU er de central- og østeuropæiske lande »blevet mere begrænsede og mindre fleksible i deres politiske valgmuligheder«, konstaterer en rapport fra det amerikanske forskningscenter CSIS.
For Bush-regeringen er det en udvikling, som er mere truende end blot tilbagetrækningen fra Irak Toneangivende neo-konservative har set på EU med en blanding af ringeagt og bekymring. USA har i de seneste fire år kun givet halvhjertet støtte til europæisk integration, fordi man ikke kan afgøre, hvorvidt et stærkt EU vil gavne amerikanske interesser.

Strategi i krise
Dilemmaet kom åbent frem, da de neo-konservatives højborg, American Enterprise Institute, efter valget holdt offentligt møde. Instituttets Europa-ekspert, Radek Sikorski, fremlagde et forslag til en strategi, hvor USA samtidigt skal benytte to spor.
USA skal, sagde han, »dulme nogle europæeres frygt for, at USA måske vil søge at splitte Den europæiske Union«, så Europa igen blot bliver en samling af national-stater. Det skal ske gennem mere åben støtte til europæisk integration. Konkret foreslog han et fælles EU-NATO topmøde, hvor Bush kan fremlægge en ny dagsorden for det transatlantiske fællesskab, måske endog en ny traktat.
Strategiens andet spor er imidlertid i direkte strid med EU’s målsætninger, når det gælder en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. USA bør, sagde Sikorski, styrke sit sikkerheds-samarbejde »med de allierede, som har vist, at de er venner i nøden«. For det første kan disse allierede så aflaste USA, f.eks. levere soldater til internationale opgaver. For det andet kan disse allierede udgøre »en forsikringspolice imod, at Europa bliver en anti-amerikansk magt«.
Mange andre er også inde på, at en stærk alliance med Øst- og Centraleuropa skal påvirke EU og NATO i overensstemmelse med USA’s interesser. Det var eksempelvis emnet for den nævnte CSIS-rapport. I den måtte man konkludere, at USA’s forhold til disse lande »er trådt ind i en ny og kritisk fase, hvor varigheden og pålideligheden« af de bilaterale alliancer vil blive afprøvet.
Det er sandsynligt, at hvis Bush-regeringen igen vil benytte sine ’trojanske heste’ til splittelse af EU, så vil det give bagslag. Det er et af mange nederlag, som USA har lidt via Irak-krigen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu