Læsetid: 4 min.

Tysk strid om politi-tortur

En tidligere vicepolitichef står anklaget for at have truet en kidnapper med tortur. Men har gerningsmænd virkelig krav på fløjlshandsker? Nej, siger borgerlige politikere og store dele af befolkningen
25. november 2004

»Det mindede om konflikten i en græsk tragedie,« sagde Frankfurts daværende vicepolitichef Wolfgang Daschner til nyhedsmagasinet Focus.
»Enten tilsidesætter jeg den sigtedes rettigheder, eller jeg ofrer ofrets liv. Ved denne afvejning stod det mig klart, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville gøre det igen i dag.«
Wolfgang Daschners konflikt udspillede sig på en politistation i Frankfurt am Main i oktober 2002. Politiet havde netop fanget en mand, den jurastuderende Magnus Gäfgen, der havde kidnappet den 11-årig Jakob von Metzler for at presse familien til at betale en million euro i løsepenge. Beviser havde politiet nok af mod Gäfgen, blot vidste man ikke, hvor drengen var gemt.
Politiet gik på dette tidspunkt ud fra, at Jakob stadig var i live og befandt sig i livsfare. I den situation beordrede Wolfgang Daschner, at Magnus Gäfgen skulle trues med smerter. Få minutter efter fremførelsen af de første trusler, røbede Gäfgen skjulestedet, hvor Jakob lå død – Gäfgen havde dræbt ham straks efter kidnapningen fire dage før. Tortur-truslen mod Gäfgen hjalp altså ikke i opklaringsarbejdet.
Daschner forsøgte ikke at skjule truslerne – de indgik i sagens akter, og efterfølgende vandt han stor forståelse i den tyske befolkning og hos borgerlige politikere, mens kommentatorer over en kam har slået alarm.
Især i tider med risiko for terrorangreb er diskussionen lidenskabelig; for hvad betyder en enkelt ekstremists menneskerettigheder mod hundrede af uskyldige menneskers liv. På den anden side skræmmer sporene fra Irak. »Abu Ghraib i Hessen,« skrev Frankfurter Allgemeine Zeitung i en overskrift, da retssagen begyndte sidste uge.
»Lovens strengeste straf til Daschner,« kræver den venstreorienterede avis TAZ i en ledende artikel.
»Daschner bøjer (…) loven, så hans åbenlyst strafbare handling fremstår som retsstatslig nødvendighed. Den, der kalder afståelsen fra tortur for ’ikke ydet hjælp’, erklærer tortur til pligt,« mener avisen.
Den socialliberale Süddeutsche Zeitung ser sagen som retsstatens fallit, når et flertal i befolkningen stiller sig bag Daschner:
»Den juridiske videnskab har i de forgangne 25 år gemt sig i et elfenbenstårn, den er åbenbart ikke i stand til at formidle sine erkendelser, hvis frugt er retsstatens retspleje, til offentligheden og hverve for den.«

Lidt forståelse
Fra den socialliberale hovedstadsavis Tagesspiegel lyder der også advarsler:
»For Daschner vejede muligheden for at redde drengens liv tungere end forbuddet mod tortur, han lod Gäfgen true med vold. Selv hvis den personlige beslutning forekommer moralsk forståelig, må en demokratisk stat ikke tillade, at der handles sådan i dens navn.«
Kun hos den konservative Die Welt lyder der forståelse for Daschner. Avisen mener ikke, at man kan lære noget af den konkrete sag – ikke andet end at den, der påberåber sig en særlig nødret også skal stå til regnskab bagefter.
»For det, der er sket, findes ingen love, og der hverken kan eller skal der findes love herfor. Sådan noget lader sig ikke lovliggøre, kun risikere. Den der indgår en sådan risiko, fortjener hverken beskyldninger eller straf, men anerkendelse. Hvad vi har brug for, er en retssag. Ikke nødvendigvis en dom, ikke en straf – og helt bestemt ikke en grundlæggende debat om det tilladelige eller utilladelige ved tortur. Det er forbudt og skal fortsat være forbudt,«skriver Die Welt.
Forståelse møder Daschner også fra konservative politikere. Hans ministerpræsident, Roland Koch (CDU) i delstaten Hessen, stillede sig fra starten bag ham. Og fra næstformanden i CDU-CSU’s gruppe i Forbundsdagen, Wolfgang Bosbach, lyder det:
»Jeg håber, at Daschner bliver frikendt.«
Wolfgang Bosbach finder det helt ved siden af, at diskussionen i disse dage pustes op til at dreje som om politiets ret til at anvende tortur i opklaringen: »Det er jo ikke sådan, at politiet beder om lov til at tortere.«
Formanden for de tyske kriminalbetjente, Rolf Jaeger, mener, at hele debatten om Daschner er forløjet. Hvad, Daschner gjorde, stred ganske vist med gældende ret, men hans beslutning, om at handle til barnets bedste, var rigtig.
»Jeg synes, at det er skinhelligt og nærmest perfidt, hvis vi mener, at kunne dræbe eksempelvis to mennesker under en gidseltagning, men ikke må true dem med smerter,« siger Jaeger.
I denne sag kan politiet regne med stor støtte fra befolkningen, viser tre tilfældige læserbreve fra Berliner Morgenpost:
»Det er ufatteligt, hvilke love vi har,« skriver Horst Roth. »Her kan én slå et barn ihjel og alle kigger på og venter. Respekt for Daschner – det (retssagen) får han nu for sin Civilcourage.«
En hr. Reinhard fra Wolfhagen foreslår, at Daschner får Forbundsrepublikkens fornemste medalje, og hr. Eis fra Brieselang mener, at dagens jura hverken har med ret eller retfærdighed at gøre:
»Her (i Tyskland) bliver forbrydere beskyttet og ofrene straffet.«

Politifolk uenige
Mens den overordnede, moralske diskussion om torturens mulige nødvendighed bølger, fortsætter retssagen mod Daschner og en medanklaget kriminalbetjent. Under vidneafhøringen mandag kom det frem, at der på politistationen i Frankfurt havde været stor modstand mod Daschners anvisninger om at true Gäfgen med tortur.
En politipsykolog havde frarådet smerter som vejen til at få fangen i tale, og den daværende afhøringsleder tilsidesatte flere gange anvisningen. Kort efter satte Daschner en ny mand ind til at stå for forhøret af Gäfgen.
»Det var hans gode ret. Han var leder af tjenesten,« sagde den tilsidesatte betjent i vidneskranken.
Betjenten forklarede også, at Daschner ikke ville nøjes med trusler, hvis ikke den anholdte begyndte at tale. Man havde haft kontakt med efterretningstjenesten for at skaffe ’sandhedsserum’, og man havde forhørt sig efter en betjent, der kunne udføre tortur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu