Læsetid: 4 min.

USA sætter faklen til Falluja

Bombardementerne af den belejrede irakiske by optrappes inden det store slag. Allawi erklærer Irak i militær undtagelsestilstand til efter nytår
8. november 2004

»Fjenden har et ansigt. Han hedder Satan. Og vi vil ødelægge ham.«
Det lyder som en besværgelse fra en hellig islamistisk kriger i Falluja. Men det er en udtalelse fra oberstløjtnant Gareth Brandl, kommandant for en af de bataljoner fra US Marines, der i går stod opmarcheret uden for den irakiske by. Amerikanerne er i gang med den moralske oprustning til det knusende angreb, der sættes ind, når bombefly og tungt artilleri har ramt, hvad rammes kan på afstand. Både lørdag og i går beskød det amerikanske militær mål i Falluja med en intensitet, der gør det klart, at stormløbet mod den sunnimuslimske by er i sin indledende fase.
Gareth Brandls udsagn til britiske BBC var møntet på den jordanske terrorist Abu Musab al-Zarqawi, som amerikanerne siger befinder sig i byen, men som talsmænd for Falluja hævder, de aldrig har set.
Mindst 10.000 amerikanske marinesoldater og 425 irakiske soldater er ifølge nyhedsbureauerne klar til stormløbet for at få ram på terrorister og kampklare oprørere, hvis antal i nyhedstelegrammerne svinger mellem 1.000 og 10.000.
»Vi vil lammetæve dem,« sagde forleden general Dennis Hajlik til de vestlige journalister, der nu er ’embedded’ med de amerikanske tropper omkring Falluja.
»Når vi går ind, går vi ind i tusindvis. De vil ikke opdage, hvad der ramte dem,« sagde en marinesoldat til BBC.
»Dette er nogle af de mest kujonagtige, ondskabsfulde modstandere, vi nogen sinde har stået over for (...) Dette bliver grimt, mine herrer,« sagde oberstløjtnant Patrick Malay i en appel til sine soldater, citeret af AFP.

Selvmordsbombere på lur
En meget stor del af Fallujas indbyggere er allerede flygtet fra de luftbombardementer, der nu har stået på et par måneder og krævet mange civile ofre.
»Vi er kun mænd her. Alle vore koner og børn har forladt byen,« siger en mand i Falluja i en telefonsamtale med BBC. »De hospitaler, jeg har set, er fulde af folk, men uden forsyninger og medicin. Den ustabile elektricitet gør det også svært at operere. Hver dag bringes 10-18 personer ind. De sårede ved godt, at de ikke kan få megen behandling. De kommer blot for at være nær ved lægen, for at høre lægen tale til dem,« siger han.
Ifølge Reuters ramte amerikanske bomber lørdag det lille Nazzal Hospital i Fallujas centrum og forvandlede det til murbrokker.
»Når bomberne falder, hører man også lyden af bøn. Folk beder højlydt, fordi de er så bange.«
Falluja angives at være så tæt mineret og bestykket med selvmordsbombere og snigskytter, at de amerikanske landtroppers indrykning og forventede kamp fra hus til hus kan blive meget blodig. Militære talsmænd siger, at angrebet på Falluja kan blive den amerikanske marines største militæraktion siden slaget i 1968 om den vietnamesiske byen Hue, hvor tusinder af nordvietnamesere blev dræbt, mens amerikanerne mistede omkring 150 mand og fik såret 850.
Weekendens blodige begivenheder i Irak anskueliggør imidlertid, at slaget om Falluja allerede har bredt sig til resten af den såkaldt sunnimuslimske trekant i Irak, herunder til byer, som USA og den midlertidige irakiske regering ellers har erklæret befriede og sikre. Det gælder bl.a. byen Samarra nord for Bagdad, hvorfra amerikanske og irakiske tropper angiveligt fordrev oprørerne for en måned siden. Lørdag angreb oprørere imidlertid politistationer i byen med bilbomber og mortergranater – 34 angives dræbt og 48 såret. Amerikanerne erklærede i går udgangsforbud i den ’befriede ’ by.
En af USA’s og den irakiske regerings store bekymringer er, at oprøret er på vej fra den sunnimuslimske trekant til millionbyen Mosul i nord. I flere af de tidligere konfrontationer – f.eks. i Samarra – har oprørerne efter en vis modstand gjort sig usynlige og er fortrukket til andre byer. Når Falluja og Ramadi stormes, er det manges vurdering, at oprørerne vil bevæge sig mod Mosul, som længe har været præget af uro med selvmordsattentater og bilbomber.
Den uoverskuelige situation fik i går Iraks midlertidige ministerpræsident Iyad Allawi til at erklære landet – bortset fra den nordligste kurdiske zone – i undtagelsestilstand de næste to måneder, dvs. frem til begyndelsen af januar, kun få uger før det påtænkte valg.
»Den irakiske regering mener det alvorligt med at opretholde sikkerheden i landet, og den tager også processen frem mod valget alvorligt. Enhver hindring herfor vil blive ryddet af vejen af regeringen,« sagde Allawis talsmand Thair Naqib i går.
Hvordan et land i militær undtagelsestilstand skal kunne gennemføre en åben og fri valgkamp, kommenterede talsmanden ikke. Ej heller hvordan Falluja og andre byer, hvor militæret måske er i stand til at nedkæmpe oprørerne, skal forvaltes.
»Det amerikanske militær kan erobre byer, men der er ikke nogen civile institutioner til at drive dem,« siger den britiske Irak-ekspert Toby Dodge, University of London.
Den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook skrev i en vred kommentar i den britiske avis The Guardian, at præsident Bush og hans regering »nu vil fejre valgsejren ved at sætte en fakkel til Falluja.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her