Læsetid: 3 min.

Vækst konkurrerer med velfærd i EU

Skal vækst komme før velfærden, eller betinger de hinanden, lød stridsspørgsmålet på EU-topmøde. Der er uenighed bag en ellers ’enstemmig’ rapport om EU som verdens stærkeste økonomi
6. november 2004

Skal vækst komme før velfærden, eller betinger de hinanden, lød stridsspørgsmålet på EU-topmøde. Der er uenighed bag en ellers ’enstemmig’ rapport om EU
som verdens stærkeste økonomi

BRUXELLES – I snart fem år har EU arbejdet på at blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010. Og i fem år har politikere og journalister fået dette særlige, meget trætte ansigtsudtryk, når nogen sagde ’Lissabonprocessen’, fordi der ikke rigtig skete noget på det område, efter planen blev vedtaget i 2000. Overhovedet.
Udviklingen indtil nu har været »en fiasko« lyder meldingen. Faktisk er EU sakket agterud i forhold til andre store økonomier i verden i de forgangne fire år. Men nu skal hvert EU-land lave en national Lissabon-strategi, Kommissionen bliver indsat som skolemester, der skal sammenligne landenes resultater for at se, hvor godt de enkelte klarer sig med at få gang i landenes økonomi. Den enkelte medarbejders produktivitet og arbejdsløshedskvoten skal sammenlignes. Det samme skal antallet af kvinder der er på arbejdsmarkedet, udledningen af drivhusgasser og hvor mange penge, der går til forskning.
EU-topmødet besluttede i går, at Kommissionen inden topmødet i marts næste år skal udarbejde en strategi for, hvordan målene kan nås. Om målet 2010 holder er yderst tvivlsomt, men der skal ikke slækkes på ambitionerne, understreger Anders Fogh Rasmussen.
Baggrunden for de næste skridt er den såkaldte Kok-rapport, udarbejdet af en 12-mandsgruppe af erhvervs-, forsknings- og fagforeningsfolk under ledelse af den tidligere hollandske ministerpræsident Wim Kok.
Kok præsenterede rapporten som »enstemmigt« vedtaget, men enstemmigheden må være blevet opnået i sidste øjeblik. Så sent som midt i oktober udsendte svensk LO en alvorlig kritik af gruppens linje.
»Vi mener, at bæredygtig udvikling og social velfærd skaber vækst, og at det ikke er noget, der skal komme i anden række,« sagde Wanja Lundby-Wedin dengang.
Hun er formand for svensk LO og en af de to fagforeningsfolk i Koks udvalg. Men rapporten blev rettet ind til sidst, bl.a. med et princip om, at social dumping ikke er forenlig med Lissabon-processen, siger Wanja Lundby-Wedin til Information.
»En udvandet rapport,« lød dommen ved offentliggørelsen. Den europæiske erhvervsorganisation UNICE havde gerne set klarere budskaber om eksempelvis lavere omkostninger for arbejdskraft.

Nordisk model
Er vækst på bekostning af miljø og social velfærd en forudsætning for at bevare velfærdsstaten, eller betinger udvikling på de forskellige områder hinanden?
Skellet mellem holdningerne går dels langs det traditionelle arbejdsgiver-fagforenings skel. Men det går også mellem traditionelle industri-nationer og mere fleksible økonomier. De tre skandinaviske EU-lande Danmark, Sverige og Finland, ligger på mange områder allerede nu over målene for 2010.
Både Lundby-Wedin og statsminister Anders Fogh Rasmussen fremhæver den nordiske model og dens fleksibilitet.
»Vi har i europæisk sammenligning en enestående kombination. Vi har et system, hvor det er nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre. Samtidigt er den sociale sikkerhed høj i sammenligning med andre lande,« siger han om dette aspekt.
Men konflikten mellem socialdemokrater og liberale går alligevel igen blandt de danske politikere.
»Vi skal ikke have et tungt, ineffektivt rødt Europa, der koster os dyrt i skatter og konkurrenceevne på grund af alverdens gode hensigter, men derimod et mere liberalt konkurrenceorienteret Europa,« lyder det fra Venstres førstedame i EU-Parlamentet, Karin Riis Jørgensen.
Derimod konkluderer Poul Nyrup Rasmussen i et fælles indlæg med LO-formand Hans Jensen i Politien, at »de lande, der sikrer en høj social sammenhængskraft og satser på aktive social-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, også er dem, der har den bedste udvikling i konkurrenceevne og beskæftigelse«. Al tale om først at sikre konkurrenceevnen for bagefter at få råd til velfærd bliver af de to herrer henvist til »gammeldags teoribøger fra tidligere tiders handelshøjskoler«.
Det er begrænset, hvor meget EU aktivt kan gribe ind i lovgivningen på området, men under topmødet næste forår skal stats- og regeringslederne vedtage nogle mere konkrete og forpligtende planer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her