Læsetid: 4 min.

Til valg med skeletter i skabet

Borgerrettighederne er siden 2001 blevet indskrænkede – men det har ikke været et tema i valgkampen
2. november 2004

Valgdagbog 8
Der er som sædvanlig sandwich og politisk salon hos Sid på ’Comet’. På computeren ved bardisken kommer nyheden om otte dræbte marinesoldater ved Fallujah, og alle er for en gangs skyld enige med værten, da han fastslår: »Enten banker vi dem totalt, eller også trækker vi os ud. Som det er nu, kan det jo vare i 30 år.«
Derfra går debatten videre til patriotisme, fordi præsident Bush vil bestemme, hvad man må sige om krigen uden at forråde sit land og falde de udsendte soldater i ryggen. Og en af gæsterne bemærker:
»Ja, og så kaldte man meget snedigt den lov, som indskrænker vores rettigheder for ’The Patriot Act’. Vi blev rasende over den, men læg mærke til, hvor lidt man diskuterer den under valgkampen.«
En kvinde, der stammer fra Ungarn, falder ind: »Ja, det snakker vi ikke om, fordi det først og fremmest rammer udlændinge, og fordi vi vel alle sammen stadig er bange og nemme at skræmme med en terror-alert.«
Som et andet spøgelse havde Osama bin Laden med et nyt videobånd forsøgt at sætte dagsorden, men der var ingen nye trusler og ingen reel frygt denne efterårsdag i regeringsbyen.
Solen skinnede mildt på Columbia Avenue. Uden for musikstedet Madams Organ, hvor man kan høre en god gang blue grass, er der opstillet kæmpegræskar i anledning af halloween, allehelgensdag, hvor man mindes de døde og klæder sig ud som selvlysende skeletter. Få dage før valget skal der festes, inden den ene halvdel af befolkningen uundgåeligt bliver skuffet.
Diskussionen reflekterede en angst, som jeg finder hos mange for, at der hver dag efter den 11. september 2001 er sket afgørende skred med hensyn til indskrænkning af borgerrettighederne. David Cole har skrevet en bog og mange artikler om det. Ham finder jeg på Georgetown School of Law, 500 meter fra den kongres, som halvanden måned efter terrorangrebet gennemførte ’The Patriot Act’ med kun én stemme imod.
Cole har siden konstant været i haserne på politikerne og advaret om den pris i form af mindre frihed, som den konstante fokusering på sikkerhed og frygt for terror har givet.
Og han ser tavsheden i valgkampen som et varsel om, hvor få forsvarsværker der er på dette område, hvis et nyt angreb skulle indtræffe: »Der hviler et pres på alle for at virke tough, og der er da heller ikke nogen reel forskel på Bush og Kerry på dette punkt.«
Han fortæller, hvordan republikanerne i kongressen har benyttet den nye lovgivning om en samling af efterretningstjenesterne, som foreslået af 11/9-kommissionen, til yderligere indskrænkninger i indvandreres rettigheder. Myndighederne får lov til vilkårligt at inddrage visa og deportere uden domstolskontrol.
»I fremtiden vil det være nok, hvis regeringen siger: ’We don’t like that guy’. Samtidig er formuleringerne med hensyn til, hvad det vil sige at støtte terrorisme, så gummiagtige, at det bliver meget nemt for regeringen ikke at kunne lide en masse mennesker,« siger Cole.

Overraskende reaktion
Kritikken mod The Patriot Act går på dens Big Brother aspekter i retning af udvidede muligheder for alle former for overvågning af borgerne. At der skal mindre til, for at myndighederne kan aflytte og lukke breve op og for at internere.
Men som ofte i det amerikanske samfund har der også været modreaktion fra et overraskende sted. Højesteret er et led i systemets checks and balances. Den overvåger regeringens forhold til forfatningens borgerrettigheder, og derfor er det så vigtigt, hvilken præsident, der udnævner dommerne. For øjeblikket taler man om en fem-fire stilling i Højesteret til fordel for republikanerne.
Derfor var David Cole overrasket, da retten for nylig med overvældende flertal i to sager gik imod justitsminister Ashcrofts insisteren på, at man kunne holde både fremmede og amerikanske statsborgere indespærret på Guantánamo-basen, uden at domstolene kunne blande sig. Her sagde Højesteret stop og understøttede den juridiske afprøvning af interneringer.
Professor Cole ser en gennemgående tendens i regeringens politik. En total uvilje mod at underkaste sig de internationale konventioner, fordi man tror, det er bedre at kunne spille med musklerne i enhver situation, Men dermed forøger man alle andres uvilje mod amerikanerne og skærper faren for et nyt terrorangreb:
»Guantánamo og Abu Ghraib er en skændsel for os. Vi burde i stedet have bygget videre på sympatien efter 11. september, ved at vise, at man godt kan spille efter reglerne, selv om det drejer sig om terrorister, der selv sætter almindelige menneskelige regler ud af kraft. Jeg kan håbe på, at John Kerry trods alt har forståelse for denne internationale side af sagen og vil ændre nationens kurs, hvis han vinder. Så vi som amerikanere har mere grund til at være stolte af os selv, og så andre bedre kan lide os.«
Vi sad i kantinen på universitetet og snakkede. Pludselig kom et lille optog forbi. Stedets børnehave fejrede også halloween, og alle de små var klædt ud. Dog ingen som selvlysende skeletter. Men de voksne amerikanere går til valg i dag med nogle uhyggelige skeletter i skabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her