Politisk analyse
»Så ved du, det blir til noget,« lyder Venstres nye valgslogan, men måske det ville være mere dækkende med »Venstre så sker der ikke noget.«
For omdrejningspunktet for Venstres valgstrategi bliver efter alt at dømme tryghed. Kampagnen vil have et klart sigte: At udradere ethvert forsøg fra oppositionen på at tegne et billede af, at der venter ubehagelige overraskelser og skuffeplaner, som vil blive hevet op på bordet, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) får fire år mere ved magten.
Ud over de mærkesager og indsatsområder, Venstre vil profilere sig på i valgkampen, vil partiet forsøge at gentage og videreføre den strategi, den har følt sig succesrig med op til seneste valg: Nemlig at fortælle befolkningen i præcise vendinger, hvad man vil og hvad man ikke vil. De håndfaste løfters politik har den fordel, at troværdigheden styrkes i takt med, at befolkningen oplever, at programerklæringerne rent faktisk indfries. Ved at gøre målbare løfter og resultater til et varemærke, signalerer Venstre samtidig, at vælgerne nok ikke helt kan regne med, hvad andre politikere render rundt og lover.
Mod efterlyses
Dilemmaet for regeringen er imidlertid, at nogle politik-områder er for komplicerede til at lade sig omsætte til ek-stremt enkle og letforståelige slogans. Debatten i ugens forløb om, hvorvidt skattestoppet blev brudt med indførelsen af en tillægsafgift på alkoholsodavand, illustrerede med sindrige bidrag fra finansministeren, skatteministeren, statsministeren og en række ordførere, at der selv efter flere års cementering af, hvad skattestoppet går ud på er fortolkningsmuligheder.
Det andet dilemma er, at regeringen med strategien om at præcisere, hvad der venter forude, risikerer at indskrænke sit manøvrerum i en grad, så det giver problemer. Man vil få sværere ved at reagere på samfundsøkonomiske udfordringer, hvis man har bundet sig til ikke at røre ved skatten, dagpengene, folkepensionen, kontanthjælpen, efterlønnen og samtidig har stillet bedre service for ældre, syge og børnefamilier i udsigt.
Sognepræst Edith Thingstrup, Smørum, har været med i den liberale debatgruppe Espresso og det hold af Venstre-folk, der sidste år vakte opsigt med et bud på Ti liberale teser. Teserne, som Anders Fogh Rasmussen afviste at lade komme til afstemning på Venstres landsmøde, foreslog blandt andet markante skattelettelser og lavere regulering af overførselsindkomsterne.
I dag siger Edith Thingstrup, at Venstre bør have større ambitioner for en ny valgperiode end blot en videreførelse af den nuværende politik:
»For mig vil det ikke være nok, at man bare siger, vi fortsætter de næste fire år på samme måde. De må give mig nogle skattelettelser og sørge for, at de mange mennesker, der i dag betaler topskat, fortsat er motiveret til at gå på arbejde. Vi bliver nødt til at lægge skatterne om, så vi kan få personskattelettelser,« siger hun.
Edith Thingstrup understreger, at hun er stor tilhænger af skattestoppet, men siger samtidig:
»Hvis vi ikke kan finde finansiering til ordentlige skattelettelser gennem lavere udgifter til overførselsindkomster, må vi fjerne fradrag som eksempelvis fradrag for fagforeningskontingenter og befordring.«
I valgkampen vil der komme fokus på Venstres fremtidsplaner:
»Jeg kan godt være lidt bekymret for, at vi ikke får taget fat i de ting, der skal tages fat på. Anders Fogh har på mange måder gjort det rigtig godt. Problemet er det, han ikke gør. Ud over skatten har vi også et stort problem med 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejder. Det er vi nødt til at se på - uanset om det er godt valgtema eller ej. Ellers kan vi ikke bevare vores velfærdsstat på længere sigt,« siger hun.
Også en værdidebat om, hvordan samfundet skal se ud på længere sigt, efterlyser Edith Thingstrup:
»Jeg håber meget, at vi fortsat har nogle værdier, der kan bære partiet i fremtiden. En dag er Anders Fogh her ikke længere, og jeg kan være dybt bekymret for, at Venstre ender op som de konservative i 80erne en dag står man uden leder, og det hele falder sammen, fordi værdierne er smuldret. Der er en masse eftersnakkere i Venstre, som så ikke vil have nogen at snakke efter. Det er i virkeligheden vores største problem. Vi må sørge for, at flere i regeringen og Venstre bliver værdibærere og tør stå ved ting, som ikke nødvendigvis er meldt ud på valgplakater,« siger hun.
Ønsket om, at flere skal markere rigtige liberale værdier, er fremherskende, når man møder Venstre-folk lokalt rundt om i landet, fortæller Edith Thingstrup:
»Men der er for mange, der er bange for at stå frem og tage tæskene.«
Hjemløse liberale
Mens optimismen trives blandt Venstre-folk på Christiansborg, er der i Venstres rækker ude i landet mislyde over, at en borgerlig regering ikke for alvor drejer samfundet i en mere liberalistisk retning. Som en debat om Venstres kurs i Berlingske Tidende har afsløret, efterlyses reelle omlægninger og især skattelettelser:
»Jeg havde aldrig forventet, at Venstre ville prale af at have tilført den offentlige sektor 14.000 ansatte i sin regeringstid nok nærmere det modsatte. Hvem skal man stemme på, hvis man befinder sig bare en anelse på den liberale fløj?,« lyder et af indlæggene. Et andet indlæg roser Venstres bedrifter indtil nu, men siger samtidig:
»Det går for langsomt. Mit håb er, at den næste valgperiode vil vise en borgerlig regering med et større ideologisk snit, hvor opgøret med den socialdemokratiske velfærdsmodel endelig kommer på banen.«
Skattestoppet er i sig selv udtryk for, at regeringen har valgt tryghedsstrategien frem for ambitionerne. Centrale ministre giver udtryk for, at der er langt større gevinst ved at skabe tryghed i befolkningen frem for at lave omlægninger, som hensætter nogle mennesker i glæde og andre i vrede og utryghed. Derfor har regeringen med skattestoppet valgt at fastfryse den skatte- og afgiftspolitik, som de socialdemokratiske forgængere uformede op gennem 90erne.
Reform ej på tale
Hvad overførslerne angår, skal vælgerne formentlig heller ikke indstille sig på store forandringer, hvis Venstre og konservative bliver ved magten. I en valgkamp vil Venstre slå på, at man på en række områder ikke vil gøre noget: At folkepensionens grundbeløb står ved magt. At ydelser som kontanthjælp og dagpenge har en rimelig størrelse, og at der højst kan blive tale om at rydde ud i uhensigtsmæssigheder som eksempelvis i samspillet mellem forskellige sociale tilskud.
Sandsynligt er det også, at Venstre på spørgsmålet om en eventuel efterlønsreform ikke blot vil sige, at man afventer Velfærdskommissionens anbefalinger som skal komme i slutningen af 2005 - men også, at en reform ikke kommer på tale uden et bredt flertal. Det vil sige ikke uden socialdemokratisk medvirken.
Under alle omstændigheder vil Venstre hylde sit nuværende princip om at levere klare svar:
»Befolkningen har krav på at få at vide, hvad de kan regne med i de næste fire år. Og så er der områder, hvor vi kan sige, at her er det ikke vores udgangspunkt, at der skal ændres noget. Men man skal selvfølgelig passe på, at man ikke lammer sig selv,« siger politisk ordfører Jens Rohde (V).
Det kuldsejlede forsøg ved sidste års finanslovsforhandlinger på at spare 800 millioner kroner på dagpengene til de mest velstillede demonstrerer, hvor vanskeligt det er at røre ved overførselsindkomsterne. Forslaget blev trukket af bordet, fordi regeringen blev beskyldt for løftebrud.
»Det er en meget vanskelig øvelse, selv hvis man vil kigge på hjørnerne. Men i øvrigt er vi oprigtigt af den opfattelse, at hovedydelserne ikke har en størrelse, så ledige går og griner hele vejen ned til banken,« siger Jens Rohde.
*Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau
