Læsetid: 2 min.

Vuggeviser fra ondskabens akse

Somme tider kan det blideste oprør sige mere end koldt stål. Et tværkulturelt pladeprojekt fra Norge anfægter dæmoniseringen af nationerne i ’ondskabens akse’ med en smuk og skrøbelig udgivelse
23. november 2004

Ny cd
Der er ifølge det kristent funderede, grænsebrydende norske pladeselskab, Kirkelig Kulturverksted, noget forrykt og dybt ubehageligt ved det skel, som præsident Bush og hans politiske bagland i sin tid stillede op mellem såkaldt gode og onde lande. For kan en nation være ond? Hvad skal vi mene om alle de mennesker, der står udenfor de politiske magtspil og intet blod har på hænderne?
Selskabet har opstøvet en række sangerinder fra de stemplede lande, Iran, Irak, Nordkorea og disses allierede og optaget vuggesange med dem i deres hjembyer bl.a. Galilæa, Damaskus, Teheran og Bagdad. Hjemme i Oslo er musikken blevet arrangeret og indspillet af norske musikere, og vestlige sangerinder bl.a. Eva Dahlgren, Kari Bremnes, Nina Hagen, Katia Cardenal og vor egen Annisette har indsunget hver sin engelsksprogede version af en sang oveni. Det bør nævnes, at flere af de vokalister, der i projektets startfase blev adspurgt om deltagelse, takkede nej til projektet af frygt for sortlistning i USA.
Hvert spor udgør, som producenten udtrykker det »en bro mellem øst og vest, på tværs af fjendelinjer«. Projektet vil vise menneskeligheden, som vi alle har til fælles på tværs af nationale og kulturelle grænser: de nære følelser for et barn, trangen til at beskytte, ønsket om fred og tryghed i en urolig tilværelse.
Musikken er for det meste afdæmpet, næsten som det tilbageholdte åndedræt, hvormed en mor hvisker til sit sovende barn. Samtidig understreger den mørke tone i sangene alvoren bag.
Pladen lever ikke mindst i kraft af sin idé, mens det musikalske udbytte er mere svingende.

Særlig samhørighed
På den promotion-cd med fem numre, der blev udsendt i 2003, sang bl.a. Annisette på dansk en sugende smuk »Sov, min dukke«, vævet ind over den palæstinensiske sangerinde Rim Bannas sang på sit modersmål. Det sprogligt nære og fjerne skabte via den smukke musikalske iscenesættelse en særlig samhørighed. Noget af nærheden er dog gået af nu, hvor pladen er endt som en engelsksproget udgivelse, formentlig for at imødekomme det internationale potentiale.
Med hele 14 sange indsniger endvidere en vis monotoni sig. Men der er stadig en række smukke sange at lytte til bl.a. »Ya Lel Ma Atwalak« (»This Never Ending Night«), hvor Rim Banna synger duet med norske Kari Bremnes. Der er den nævnte vise med Annisette, der nu hedder »Sleep My Dolly«. Der er »Peace Song« med irakiske Halla Bassam og Sevara Nazarkhan fra Uzbekistan og den indædt mørke »Lament«, hvor angsten sniger sig ind i Jawaher Shofanis sang som en isnende vind, og understreger det sungne om fordrevne slægtninge i en palæstinensisk kontekst.
Musikken er komponeret rundt omkring de vignetagtige vuggeviser af guitaristen og multimusikeren, Knut Reiersrud, der sekunderes af bl.a. perkussionisten Paolo Vinaccia og bassisten Audun Erlien. Reiersrud har formået at bibeholde den etniske tone i musikken, kombineret med en rolig, drømmende brug af rytmer, strengeinstrumenter og keyboards. Musikken er velfungerende uden at gøre stort væsen af sig, den lever i høj grad i kraft af kombinationen med sangenes indhold og konceptet som helhed, der må betegnes som bemærkelsesværdigt.

*Lullabies From The Axis of Evil (Kirkelig Kulturverksted 269) Dansk distribution af Exlibri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her