Læsetid: 5 min.

Zen i London

En fantastisk udstilling venter på Louisiana, hvor der fra i dag hænger malerier af Leon Kossof
19. november 2004

Udstilling
Leon Kossoff hedder maleren, hvis billeder hænger så smukt og vejer så tungt på Louisiana fra dags dato. Han maler dem efter at have studeret og tegnet sit motiv i gennem lang tid i Londons gader eller hjemme foran sin model. Det har Leon Kossoff gjort hele livet dag ud og dag ind. Han er 78 år. Og udstillingen viser arbejder fra 1956-2000, mange af dem har aldrig før været vist. Ikke fordi han ikke har haft muligheden, men snarere fordi det ikke interesserer ham synderligt. Hans ærinde er et andet.
Som hos Paul Cèzanne finder Leon Kossoff det vigtigst at være tro mod iagttagelsen. Og den kunstneriske kerne har intet med udstillinger at gøre, der skal bare males, når man nu kan male, og det kan Leon Kossoff. Med kaskader af oliefarve dynger han lærreder og træplader til i inspirationens nu. Et værk bliver til i løbet af én dag som Strindbergs metode foreskrev, eller van Goghs for den sags skyld – for længere varer hverken inspiration eller en ordentlig skylle. Leon Kossoffs insisterende maleri er natur i sig selv lige så meget, som det er naturiagttagelse, hvis man ellers kan sige natur om det byrum, der er hans et og alt: En kvadratkilometer bebyggelse i Londons kerne med menneskemylder foran Underground-nedgangen, byggepladser, skolen og kirken.

Øjenåbnere
Selvfølgelig kender vi det hele fra modernisten Erik Hoppe der hver dag testede sin maleriske form ved at stige på sporvognen og køre ud i Søndermarken for at male. Repetion og meditation. Leon Kossoff lytter for øjeblikket kun til J.S. Bachs musik. Det kan ikke undre nogen. Og maler det samme men nye billede, bliver utilfreds, skraber farven af og begynder næste dag igen som på de byggepladser, der er et omdrejningspunkt i hans værk. Han maler cirka otte billeder om året, resten er tavshed, skrabelodder og kultegninger. Og gudskelov får vi dem ikke at se i denne omgang på Louisiana, for så havde udstillingen sikkert virket fortællende og retrospektiv.
Nu hænger malerierne der bare som øjenåbnere, der er ingen formildende omstændigheder, man kan gå ind i dem, som Per Kirkeby nævner i det fine udstillingskatalog, og »blive rystet på en måde, som det er svært at finde begavede ord for.« Det handler om at se. Hvor er det befriende. Især på et kunstmuseum.
Leon Kossoff udstillede i den britiske pavillon på Venedig-biennalen i 1995. Det var en stor overraskelse for mange at finde ganske konventionelle billeder af sporvogne og mennesker blandt den hotteste kunst. Og det var en positiv besyngelse af traditionen, som ellers har lidt skibbrud mange gange op gennem århundredet. Min Kossoff-nysgerrighed blev vakt ved den lejlighed.
I 2000 udstillede Leon Kossoff i et galleri midt på Manhattan i New York. Jeg kom til åbningen og hilste på den beskedne mand, der havde malet billederne. Han forærede mig et katalog og skrev en dedikation. Fem år efter er han på Louisiana og jeg spørger ham om han rejser meget for det synes i hvertfald ikke at påvirke hans maleriske motivkreds. Nej, lyder svaret. I de sidste mange år har han ikke rejst andre steder end turen til Venedig, to dage til Manhattan og så i disse dage til Louisiana! Et sammentræf. Og jeg tænker på min egen mor der ligeledes er født i 1926 og end ikke vil besøge museet – fordi det stormer idag.

Signifikante portrætter
Hos Leon Kossoff synes der dog ikke at være tale om undskyldninger snarere om gode grunde, for han har alt indenfor rækkevidde, sin kone, sit atelier, museer, gråvejsdage og sine gademotiver og modeller. Han har ikke brug for et kamera. Han står op klokken 6, modellen møder klokken 7 så arbejder han til 10, rydder op, spiser frokost og så en tur til i atelieret, der ligger i stueetagen i hans hjem. Tilsvinet af malerisk materie forøvrigt.
Det var den dag. En rengøringskone kunne have samme turnus, blot er Kossoffs verden så langt fra den hvide tornado, som man kan komme. Eller Vilhelm Hammershøi, er det netop ikke »same procedure as last year, James«, det der foregår bag murene hos familien Kossoff.
På Louisiana hænger et par signifikante portrætter af kunstnerens mor og far samt et dobbeltportræt af dem begge. Billedet af moderen er slående kraftfuldt og smukt. Hun sover og billedet er fra 1963. Hvor mange 35-årige malere laver portrætter af deres sovende mor? Leon Kossoffs jødiske forældre kom fra Ukraine nær Kiev til London før Første Verdenskrig. Men maleriet beskæftiger sig ikke med fakta og fortælling, snarere er der tale om en hypnotisk trance, netop som man finder den hos Hammershøi, hvis billedverden ej heller kræver det store forudgående kunsthistoriske overblik for at kunne nydes. Her er et billedrum og en flade, der er malet. Lys, hud og krop. Mor. Uden psykologi. Modellen er faldet i søvn og sønnen leviterer hendes fnuglette legeme i tung oliefarve. Mærkeligt. Og igen et sammentræf.
For på udstillingen, der strækker sig helt ned i Giacomettirummet hænger et par tegninger af schweizeren, der er født i 1901 og døde i 1966. Også Alberto Giacometti portrætterede sin mor i 1963, blot læsende. Hammershøi, Heerup eller Hoppe, Giacometti eller Kossoff. Mor er med i billedet. Alle har en mor. En Vanløsemadonna eller Londonmadamme. Et tidløst motiv. Det kan lyde helt håbløst, men er det ikke. Se selv. Døm ikke for tidligt.

Sammenhæng
Kurator Anders Kold har lavet en fantastisk udstilling med Leon Kossoff »Udvalgte malerier 1956-2000«. Kold var også manden bag genrejsningen af Preben Hornung på Århus Kunstmuseum med udstillingen »Billeder 1948-1989" i 2000«. Dengang skrev han med lige stor indlevelse om en dansk kunstner, hvis hele indsigt og indsats var rundet af sansningen og forenklingen og sammenhængen mellem ånd og materie.
Det er lykkedes igen at få sat billedkunstens ypperligste spørgsmål til debat med Leon Kossoff, der også kender sin metier og sin tradition. Vi ved faktisk mindre og mindre, hvad der foregår i de gode maleres billeder, som årene går. Og årene går. Leon Kossoff, født City Road, Islington i London. Han fylder 79 år den 26. december. Måske var det en ide at springe julefrokosten over og tage til Louisiana. På gensyn deroppe!

*Louisiana: Leon Kossoff – Udvalgte arbejder 1956-2000. Udstillingen åbner i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her