’Et år med vigtige valg’

Analyse
Det nye år byder ikke blot på folketingsvalg og kommunalvalg, men også på en række centrale, politiske udfordringer, som enhver regering må forholde sig til – uanset partifarve.
Reform af den offentlige sektor, bekæmpelse af ledighed og debat om skatte- og velfærdsreformer vil præge den indenrigspolitiske dagsorden, mens i hvert fald tre temaer ventes at dominere, når det kommer til udenrigspolitikken: det irakiske valg, spørgsmålet om det fremtidige EU-samarbejde og Danmarks nye topposition i FN’s Sikkerhedsråd.

Strukturreform i gang
Første del af 2005 vil bære præg af det omfattende lovgivningsarbejde med strukturreformen, der allerede er godt i gang med at blive implementeret i landets kommuner i takt med beslutninger om sammenlægninger. Uanset om regeringen skulle skifte farve undervejs, vil sammenlægningerne ikke blive rullet tilbage. Selve lovforslagene – 2800 siders tekst – til den mest omfattende reform af den offentlige sektor i nyere tid er sendt i høring og fremsættes som lovforslag i Folketinget den 26. januar.
Et af de store overordnede spørgsmål, som vil præge processen i lovbehandlingsarbejdet, og som formentlig også vil præge debatten i flere år fremover, er spørgsmålet om økonomi. Regeringen har ikke villet levere noget overblik over kommunernes fremtidige økonomi og over, hvor mange midler, der er til at gennemføre reformen, som skal træde endelig i kraft i 2007. Det tyder derfor på, at kommunalpolitikerne til november kommer til at gå til valg uden at vide, inden for hvilke økonomiske rammer de kan udstikke valgløfter. Allerede nu advarer kommunalpolitikere om, at reformen vil betyde store ekstraudgifter, som kommunerne ikke får dækket.
For borgerne bliver det store spørgsmål sammenhængen mellem skatteniveau og serviceniveau. Som udgangspunkt skal reformen under ét respektere skattestoppet. Om skatten skal op eller ned i hver enkel ny storkommune vil afhænge af indbyggertallet, således at der foretages et vægtet gennemsnit af skatten mellem de sammenlagte kommuner.
Problemet i forhold til borgerne kan opstå, hvis servicen et sted er ’for høj’ i forhold til gennemsnittet, eller hvis skatten må sættes op, uden at borgerne får gavn af det i form af bedre service. Det kan næppe undgå at afføde protester, hvis borgerne skal indstille sig på nye niveauer for skat og service i forhold til, hvad de har været vant til.
Selve målet med reformen – at få mere kvalitet for pengene i den offentlige sektor – er omgærdet af tvivl. Ifølge Ritzaus Bureau forventer 31 borgmestre ligefrem, at borgerne kan vente både højere skat og dårligere service som følge af reformen. Kun knap halvdelen af borgmestrene forventer at kunne tilbyde borgerne bedre service for pengene.

Problemer med ledighed
Nu kommer opsvinget – nu falder ledigheden! Sådan har det lydt adskillige gange fra ministre, økonomer og markedsanalytikere gennem de seneste to-tre år. Og nok er kurven knækket i den forstand, at beskæftigelsen er på vej op, og antallet af ledige er dalende. Men forårspakken og skattelettelserne, der ellers skulle have givet dansk økonomi det kraftigste finanspolitiske skub i 10 år, har slet ikke haft den forventede effekt indtil nu på ledighedstallene.
I dag er status, at langt de fleste økonomer og forskere vurderer, at Danmark også i 2005 vil slås med forholdsvis høj ledighed. Og eksperterne vurderer, at regeringen anlægger et alt for optimistisk skøn, når den regner med en gennemsnitlig ledighed på omkring 155.000 i 2005. En række prognoser fra blandt andet banker siger, at antallet af arbejdsløse vil være 5.000-10.000 højere. Hertil kommer, at antallet af langtidsledige er vokset kraftigt til omkring 50.000 – hvilket er en fordobling på tre år.
I 2005 vil samfundet ikke blot stå med den udfordring, der ligger i, at globaliseringen indebærer udflytning af lavtlønsjob til udlandet. Erfaringen fra tidligere perioder med voksende ledighed og vækst i antallet af langtidsledige viser, at det især for akademikere kan være vanskeligt at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter flere år som arbejdsløse. De risikerer helt at blive udstødt fra arbejdsmarkedet.

Ingen velfærdsreformer
Den politiske reaktion på ledigheden har indtil nu været initiativer, der skulle sætte gang i økonomien og væksten i samfundet. Mere storstilede reformer som gennemgribende omlægninger af skattesystemet eller velfærdsreformer kommer også til at præge debatten i 2005 – men formentlig uden større realpolitisk indhold. Partierne har allerede taget hul på drøftelser af, hvordan pengene skal fordeles, hvis der overhovedet bliver råd til nye skattelettelser, men der er ikke enighed om elementerne. Mens Venstre vil lette skatten gennem jobfradrag – med henvisning til, at det kan få flere i arbejde – er Det Konservative Folkeparti mere optaget af at belønne folk, der knokler og betaler topskat.
Under alle omstændigheder vil en ny VK-skattereform være bundet af skattestoppet i en ny fireårig periode, hvilket umuliggør omfattende omlægninger i milliardklassen.
Oppositionen slår også på, at skatten på arbejde skal ned for at skaffe flere i arbejde, men selv om Socialdemokraterne og de radikale har præsenteret et såkaldt skatteloft, er det uklart, hvilken egentlig skattereform, de to partier kan nå til enighed om.
Hvad angår selve overførselsindkomsterne – dagpenge, kontanthjælp, efterløn og folkepension – bliver der sat spot på milliardudgifterne, når regeringens Velfærdskommission senest ved udgangen af 2005 skal komme med konkrete bud på, hvordan fremtidens velfærd kan finansieres, når andelen af ældre vokser kraftigt, og danskerne lever længere. Lige nu er der overskud på de offentlige finanser, men om 10-20 år begynder billedet at vende, og udgifterne overhaler indtægterne.
Som vismændene også har påpeget for nylig, er det uvist, hvilke initiativer politikerne vil tage blot for at få den nuværende økonomiske politik til at hænge sammen – og det vil blandt andet sige skaffe 60.000 ekstra arbejdspladser frem til 2010.
Politisk kan der formentlig samles flertal for præmieringsordninger, der tilskynder folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men indgreb i efterlønsordningen har den socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft så sent som i juledagene afvist, og Venstre vil ikke lave kontroversielle velfærdsreformer i den kommende valgperiode uden socialdemokratisk medvirken. Hos de to store partier er der heller ikke vilje til at røre ved satserne for dagpenge, kontanthjælp og folkepension.

Vital udenrigspolitik
2005 bliver året, hvor Danmark har formandskabet i Nordisk Råd, men langt større vægt får andre emner, når det handler om udenrigspolitikken: Første store begivenhed bliver det irakiske valg, der efter planen skal afholdes den 30. januar. Afholdelsen af det første demokratiske og frie valg vil spille en væsentlig rolle for, hvordan regeringerne i koalitionen, herunder Danmark, vil kunne drage fordel af eller blive stillet til regnskab for den krig, der nåede at splitte FN, NATO, EU-landene – og det danske folketing.
Kort før jul advarede den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld om, at det vil være en fejl at tro, at decembers blodige begivenheder vil blive afløst af fred efter valgafholdelsen. Ender valget i kaos, vil der herhjemme blive sat yderligere kritisk fokus på regeringens beslutning om at sende danske soldater med i den amerikansk-ledede koalition.
Kritikerne af forløbet og af det nære forhold til USA har i forvejen fået næring af, at det for nyligt kom frem i blandt andet Washington Post, at amerikanske soldaters mishandling af fanger i såvel Irak, Afghanistan og på Guantánamo-basen har vist sig langt mere omfattende end først antaget.
Foreløbig vil de danske politikere i løbet af det første halve år af 2005 skulle gøre op, hvad der skal ske med de danske udsendte soldater, når mandatet udløber til sommer.
Kampen mod terror kommer også i centrum, når Danmark som medlem af FN’s Sikkerhedsråd kommer til at stå i spidsen for blandt andet arbejdet med at få alle lande til at gennemføre antiterrorlove. Fra årsskiftet overtager Danmark formandskabet for FN’s antiterrorkomité, CTC, og bliver dermed centralt placeret i drøftelserne af, hvorvidt der skal sanktioner, politisk pres eller trussel om fratagelse af bistandsmidler til for at få verdens lande med til at bekæmpe terror.
Danmarks fremtidige forhold til EU kan også blive sat på spidsen i 2005 – men dog kun, hvis regeringen vælger at afholde folkeafstemning om den nye EU-forfatning i løbet af det kommende år. Vurderingen på Christiansborg har hidtil været, at spørgsmålet formentlig først sendes til folkeafstemning i 2006.
Men da en urafstemning blandt SF’s medlemmer kort før jul gav partiet et klart mandat til at anbefale et ja til den nye forfatning, har flere partier opfordret til, at regeringen hurtigere hører befolkningen i det spørgsmål, som kan få væsentlig indflydelse ikke blot på EU’s fremtid, men også på Danmarks forhold til det europæiske samarbejde.