Læsetid: 1 min.

Årets ulve synger på dansk

Dansksproget musik er stærkt repræsenteret i nomineringerne til årets Steppeulve. De kåres af landets musikkritikere, der også benytter årets prisudeling til at sparke til piratkopierings-debatten
22. december 2004

Musikpris
I mellem musikalske nyskabelser som Nikolaj Nørlunds Leonard Cohen-projekt På Danske Læber og DR’s Musikprogrammet finder man Piratgruppen nomineret til en Steppeulv for årets idé.
Foreningen af Danske Musikkritikere begrunder i en pressemeddelelse nomineringen med, at AntiPiratgruppens beføjelser er et demokratisk problem og
»Piratgruppen har med både humor og jura formået at rejse nogle af disse spørgmål og skabt debat om AntiPiratgruppens arbejdsmetoder«.
Blandt disse arbejdsmetoder er den private organisations ret til at lave ransagninger af private hjem i jagten på både bumsede teenagere, der kopierer Britney Spears’ nye cd til brug ved fester, eller hvad man nu bruger den til, og de mere organiserede, der fylder harddisken op med lovbrud for at sælge dem videre til kolleger, venner, familie og postbudet.
Foreningen af Danske Musikkritikere understreger, at de ikke er tilhængere af piratkopiering, men mener, at lovgivningen er blevet alt for restriktiv på området og ønsker at anerkende Piratgruppen for at stille spørgsmåltegn ved den.
»Thi det er en vigtig debat, der ikke kun handler om pladeselskabers og musikeres økonomi, men også om personlig frihed og retsstatus,« forklarer foreningen.

Dansksproget bølge
Uddelingen af de 12 steppeulv-priser foregår i Vega i København den 27. januar, hvor flere af de nominerede vil underholde.
Blandt andet Martin Ryum og selvfølgelig gruppen Nephew, som er så succesrige, at man nærmest skal have vandret rundt med en spand over hovedet og en form for mos i ørerne for at have undgået dem. De er en del af den dansksprogede musikbølge, der også fremgår af musikkritikernes udvalg.
De fem nominerede til årets sang synges alle på dansk, og musikeren med flest nomineringer – hele syv styk – Mikael Simpson, skriver danske tekster.

FAKTA
Steppeulv-prisen
*Foreningen af Danske Musikkritikere består af musikjournalister og anmeldere tilknyttet danske dagblade. Foreningen indstiftede Årets Steppeulv for at skabe en pris, der er uafhængig af pladebranchen og andre kommercielle interesser. De første blev uddelt i 2003. Samtlige nominerede til Årets Steppeulv kan ses på www.steppeulv.dk anbr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her