Læsetid: 4 min.

Alarmen lyder fra Nordkalotten

Isen smelter omkring Nordpolen, tundraen tør, planter og dyr går til grunde, inuitter og andre oprindelige folk kan ikke leve som før – og resten af verden får følgerne at mærke
15. december 2004

Isen smelter omkring Nordpolen, tundraen tør, planter og dyr går til grunde, inuitter og andre oprindelige folk kan ikke leve som før – og resten
af verden får følgerne at mærke

KLIMAMØDE
BUENOS AIRES – Manden fra Bangladesh er lige ved at græde:
»Det er en af de sørgeligste historier, jeg har hørt i hele mit liv. Det værste er
næsten, at man kan fortælle nøjagtig den samme historie om Den Bengalske Bugt. Jeg håber, I vil komme ned og undersøge den også.« Og det får han faktisk et løfte om af manden oppe i panelet. Han hedder Bob Corell og er en amerikansk professor, som Bush-regeringen elsker at hade. »Vi har netop nu forhandlinger i gang om at lave en tilsvarende undersøgelse af monsun-regionen,« siger Bob Corell.
Den sørgelige historie er beretningen om, hvad 300 forskere på fire og et halvt år fandt ud af, da de undersøgte virkningerne af den globale opvarmning i hele det arktiske område omkring Nordpolen. Manden fra Bangladesh, viser sig at være landets forhenværende miljøminister, Syed Tanveer Hussain. »Vi har faktisk gjort meget for at afværge drivhuseffekten i Bangladesh, selv om vi er et af verdens fattigste lande,« siger han. »Vi bruger ikke kul, men kun naturgas. Vi fælder ikke skov for at bruge den til brænde. Men hvad hjælper det? Vi er blandt de første, der bliver oversvømmet, når verdenshavet stiger. Hvad gør de rige lande?« spørger han.
En høvding fra Alaska rejser sig bagest i salen. »Ja, hvad gør de rige lande for at løse problemet? Vi, de oprindelige folk, får ødelagt vores kultur og identitet. Men de lande, vi hører til, USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, er blandt de rigeste i verden. Og de står vel tilsammen for en tredjedel af verdens udslip af de drivhusgasser, der er skyld i opvarmningen af Arktis.«

Kulturer bukker under
Den arktiske klimarapport, ACIA, er et stort og grundigt arbejde. Forskerne fra USA og Canada, Storbritannien, Rusland og de nordiske lande er enige. Den globale opvarmning har været i gang i 30 år. Den er ekstra forstærket i hele området omkring Nordpolen, især i Alaska og den østligste del af Sibirien. I løbet af århundredet vil temperaturerne stige dobbelt så meget i Arktis som resten af verdens gennemsnit, hvis ikke drivhuseffekten bliver bremset. Repræsentanter for de mange oprindelige folk, der lever omkring Nordpolen, har været med i processen og fortalt om deres iagttagelser og erfaringer fra de sidste 30 år. Iniutter, samere, indianere, de mange oprindelige folk i Rusland. De har fortalt ens historier. Om is, der ikke kan bære, ekstremt vejr, der ødelægger livet for dyr og mennesker, fangst og jagt der svigter. Et lille eksempel: Når sneen falder som regn og fryser til is, kan rensdyr ikke finde føde. De dør. Alle disse kulturer er direkte afhængige af at høste naturens frugter fra forunderlige, men skrøbelige økosystemer. Men fangstdyrene skranter, påpeger Pål Prestrud, den norske forsker som er næstformand i projektet.

Dyrene sulter
Isbjørnehunnerne har i gennemsnit tabt sig 4,7 kilo hvert år fra 1980 til 1992. De sulter. Når de vejer mindre end 189 kilo, kan de ikke mere få unger. Tilsvarende problemer er der for mange andre dyrearter i hele det arktiske område. Fisk, pattedyr og fugle. Millioner og atter millioner af trækfugle mangler mad.Gruppen har kortlagt de selvforstærkende mekanismer, der gør opvarmningen særlig problematisk i den arktiske region. Havisen bliver tyndere og tyndere, og den trækker sig længere og længere tilbage om sommeren. Det gør livet svært for dyr og mennesker. Det betyder også, at solens varme ikke kastes tilbage som før. Strålerne opsuges mere af det mørke vand. Tundraen tør op i længere og længere tid. Det ødelægger muligheden for at færdes på den for mennesker og dyr. Og det forstærker også drivhuseffekten, fordi mange millioner kubikmeter metan slippes løs fra boblende sumpe.

Påvirker hele verden
Når skoven breder sig mod nord, opsuger træerne mere CO2. Det formindsker drivhuseffekten. Men samtidig suger skoven mere solvarme til sig end nøgent land, fortæller Terry V. Callaghan fra Abisko. Og det vejer tungere i drivhusregnskabet. Andre steder tørrer skovene ud. Antallet af skovbrande er fordoblet i Rusland, påpeger han. Indlandsisen på Grønland er begyndt at smelte. På overfladen smelter mere og mere hver sommer. Hvis afsmeltningen for alvor tager til, vil verdenshavene stige langt mere end de ca. 40 centimeter, klimaforskerne hidtil har antaget. Det hidtidige skøn er i underkanten, siger Bob Corell. Der bliver mindre af det kolde, salte vand, som synker til bunds i polarhavet og trækker Golfstrømmens varme vand mod nord. Hvis Golfstrømmen for alvor svækkes, bliver der iskoldt klima i Danmark. Men uden isbjørne – de vil være uddøde længe før.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu