"Tilhænger: 'Der går ikke en eneste krone fra os skatteborgere til den bro! Det hele bliver skaffet gennem kortfristede lån. Og alverdens banker med Chase Manhattan i spidsen står i kø for at få lov til at låne os penge. Finansministeriet har regnet ud, at bropengene vil have betalt hele broen i løbet af otte år. Det er verdens sikreste investering, simpelt hen!'
Modstander: 'Spekulanterne, de største af entreprenørerne og fagforeningsbosserne vil atter få kronede dage. Og folk vil atter spørge sig selv, hvorfor politikerne hele tiden lægger det sådan til rette, at folk ingenting får at sige. Christiansborg vil blive endnu mere isoleret fra os andre, hvis den bro bliver bygget nu...'.
Fra Ebbe Kløvedal Reichs roman "Bygningen
af en bro", 1988
BRO BRO DRILLE klokken ringer - kvart over tolv. For det rimer ikke.
Som læseren vil have i tydelig erindring har et utal af trafikministre ("frisk mælk til københavnerne"), trafikministerielle embedsmænd, statsministre og øvrige toppolitikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative folkeparti og Centrumdemokraterne plus særligt udpegede (og honorerede) eksperter samt store dele af finansverdenen, det øvrige erhvervsliv og fagbevægelsen og endelig A/S Storebælt ikke at forglemme igen og igen forsikret de indfødte i den danske EU-region om, at investeringen på efterhånden 25 tusinde millioner (25 milliarder) kroner i dels en bilmotorvejsbilbro til biler over Storebælt, dels en tunnel under Storbælt til DSB-tog - simpelt hen var og blev verdens sikreste.
Det har ingen selvfølgelig nogen sinde troet på. Da store dele af de indfødte i samme EU-region sådan set heller ikke rigtig havde noget fornuftigt at bruge broen til, har der i mange år været flertal i samtlige meningsmålinger imod magthaverne og deres kostbare projekt.
Det gjorde, som sædvane er i disse post-politiske tider, ikke synderlig indtryk på det korporative samfunds magthavere. Nu, da projektet i al sin pik-, penge- og prestige-pragt står til næsten fuldendt skue som vor tids Köln Domkirke, er tiden derfor inde til at lade de indfødte vide, at de naturligvis selv som ventet kommer til at betale for den bro, de ikke ville have.
Business as usual.
INGEN SKAL KOMME og påstå, at regionens beboere ikke selv er ude om det. Ved flere folketingsvalg, EU-valg, valg til fagforeningsledelser for ikke at tale om menighedsrådsvalg har de indfødte haft mulighed for at vælge (parti)politiske, faglige og gudelige ledere, der kunne have gjort et forsøg på om muligt at standse A/S Storebælt med tilknyttede finansielle og erhvervsmæssige interesser. Men sådan skulle modviljen mod broen ikke forstås. Med åbne øjne (gen)valgte den indfødte befolkning mænd og i stigende grad også kvinder, der på den strækning, der hedder Storebælt, var i erklæret modsætning til vælgerflertallet.
Vigtigere var det altså heller ikke at få det kirkebyggeri standset. Eller sagt endnu mere præcist: Modstanden var ikke så afgørende, at den kunne føre til samling om de politikere, der virkelig ville føre modstandskampen igennem mod de mægtige finansielle, erhvervs- og fagforeningsmæssige brointeresser i profit og beskæftigelse. Hvilke i vores samfundsform hænger uløseligt sammen.
Som Det økonomiske Råd ("vismændene") har beregnet i deres seneste maj-rapport, sørgede de magthavende politikere i årene fra 1984 til 1993 for, at den kollektive transport blev stadig dyrere i forhold til benzinpriserne, så vi stadig kunne øge vores deltagelse i verdensklimaets CO2-forurening. For tre år siden var den kollektive trafik på mindre end ti år blevet 75 procent dyrere end den private transports benzinpriser. Siden er det blevet endnu meget bedre med det danske bidrag til fremkaldelse af drivhuseffekten og jordens opvarmning.
Dette - sammen med meget andet - har presset DSB så økonomisk hårdt, at det nu må melde fra over for betalingen for den tunnel, der heller ikke som oprindelig aftalt giver den kollektive transport et forspring på to år i forhold til broens private trafik. Desuden er hele (kirke)historien - selvfølgelig - blevet meget dyrere end oprindelig "lovet" de indfødte
Men skal DSB slippe med mindre udgifter, vil Venstre og de konservative også have gjort bilisternes kørsel over pragtværket billigere. Det danske CO2-udslip skønnes endnu for lille og privatbilismens religiøse bevægelse må yderligere fremmes. Samtidig mister DSB sit ejerskab til tunnelen, som derefter af A/S Storebælt kan lejes ud til andre EU-firmaer.
Hvilket dog næppe vil opveje de tab, som trafikminister Jan Trøjborg som eneaktionær i A/S Storebælt lider ved færre indtægter fra DSB og muligvis også fra den religiøse bevægelse frem og tilbage over broen.
I så fald må aktieselskabets kautionist træde til. Det er - selvfølgelig - staten. Den må i sidste instans hente pengene fra højere skatter. For eksempel på dem, der er så åndssvage eller så fattige, at de ikke ejer en privatbil. Eller ved yderligere at forlænge ventelisterne til hospitalerne. (En forhøjelse af lejeværdien af egen bolig er i disse fremskridtstider en rigtig uartig tanke, skønt boligejerne i denne EU-region modtager gigantisk støtte i form af rentefradragsretten. Jo større statsstøtte desto større og dyrere privatboligen er).
Business as usual.
LAD OS SLUTTE med at ønske interesserne bag Femer Bælt-forbindelsen til lykke. Transportrådet har beregnet, at dens mulighed for at betale sig selv er langt ringere end Storebæltsforbindelsen, fordi den bliver dobbelt så dyr med halvt så mange betalende brugere. Med A/S Storebælts skæbne som forbillede skulle Femerbroen nu være sikret. Business osv.
el (Ejvind Larsen)
