Læsetid: 3 min.

Bush vil gøre op med 30 års miljølovgivning

Miljømæssigt bliver USA bombet tilbage til u-landsstatus, hvis Bush får gennemført sin udvanding af amerikanske miljølove, advarer miljø-forkæmpere, der udpeger ’attentater’ på miljølovgivningen
7. december 2004

MILJØ
George W. Bushs nye regering og dens klare majoritet af parlamentariske støtter i Kongressen stiler nu mod at nedbryde tre årtiers amerikanske miljøbeskyttelseslove. En måned efter præsidentens genvalg, bebuder Bush-regeringen nu, at den vil foretage en grundlæggende revision af USA’s vigtigste miljølove, som skal åbne op for omfattende olie- og gasboringer i tidligere beskyttede naturområder og desuden slanke og ’omstrukturere’ USA’s miljøbeskyttelses-agentur, EPA.

Omstøder lovsystem
Regeringen siger, at valgsejren har givet dem mandat til at foretage disse skridt, som ironisk nok kommer til at omstøde et lovsystem, som oprindeligt blev indført af de republikanske forgængere på præsidentposten Richard Nixon og Gerald Ford
Skønt Bush gjorde sig ihærdige anstrengelser for at, at hans miljøplaner ikke skulle blive valgkampstema, udtaler Mike Leavitt, som Bush har udpeget som chef for EPA: »Valget gav opbakning til vores filosofi og dagsorden«. Han bebuder, at over en tredjedel af agenturets staf må påregne en tidlig pensionering i løbet af de næste fire år, som Bushs embedsperiode varer, hvilket skal det gøre muligt at besætte det med personer, der har en mere lempelig holdning til forurenere.
Bush-regeringens første prioritet er at virkeliggøre sin kontroversielle plan om at åbne arktiske vildtreservater for olieboringer. For to år siden forkastede Senatet planerne om at udnytte de pågældende naturområder, der er hjemsted for karibu-rensdyr, isbjørne, moskusokser og millioner af trækfugle, med stemmevægten 52-48.
Men med fire nyindvalgte republikanske senatorer, som er tilhænger af forslaget og et valgnederlag til en af dem, der var imod, har regeringen nu de fornødne stemmer til en vedtagelse.
Bush-regeringen ventes at følge op med en ny energilov – som også blev stemt ned i forrige kongressamling – som bl. a. skal fremme opførelse af nye atomkraftværker. Udbygningen af a-værker har i USA været sat i bero siden ulykken på Three Mile Island i 1979.
Yderligere radikale skridt er også på vej. Joe Barton, republikansk formand i repræsentanternes hus’ komité for energi og handel, har således bebudet en omfattende revision af lovbestemmelserne mod luftforurening, den såkaldte Clean Air Act, der regnes for en af verdens mest succesrige miljølove.
Miljøforkæmpere forudsiger, at loven, som har medført, at luftforureningen er blevet mere end halveret over de sidste 30 år, vil blive fuldkommen udvandet. Også loven om beskyttelse af truede vilde arter ventes underkastet revision. Denne lov har været en hæmsko for at fælde store dele af USA’s tilbageværende og truede regnskov.

Et tredje attentat
I et tredje attentat på miljølovgivningen har ledende republikanere i Kongressen truet med at ændre loven National Environmental Policy Act, som stiller krav om undersøgelse af mulige miljøskadelige virkninger ved andre love, før disse overhovedet kan træde i kraft.
Philip Clap, der er leder af miljøbevægelsen National Environmental Trust, siger, at, hvor den forrige Bush-regering stort set lod sig nøjes med at slække på eksisterende miljølove, er den nye opsat på en langt mere gennemgribende omkalfatring: »Vi vil få at se et angreb på miljølovene, som vil forvandle USA til et tredjeverdensland i henseende til miljøbeskyttelse.«
Miljøforkæmpere påpeger, at næsten hver eneste lokal folkeafstemning om bedre miljøbeskyttelse opnår grøn majoritet og kan finde trøst i, at de tidligere angreb på USA’s miljølove, som i midt-90’erne blev anført af Kongressens republikanske formand, Newt Gingrich, skabte så stor folkelig modvilje, at de fik den stik modsatte effekt, idet Kongressen i stedet valgte at gennemføre vidtgående skærpninger af miljøbestemmelserne.

© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu