Læsetid: 4 min.

Hvad skal Danmark leve af?

9. december 2004

Tulip Food Company har med trusler om at flytte ’forædlingsapparatet’ til udlandet fået 280 medarbejdere i Ringsted til at acceptere en lønnedgang på hele 15 procent. De ufaglærte i Ringsted har – imod fagforeningens ønske – sagt ja til lønnedgang af frygt for at miste jobbet til tyske eller polske ’konkurrenter’, der vil arbejde for under det halve af de 170 kroner i timen, som de danske tjener. I Vejle sagde Tulip-arbejdere ja til arbejde længere, og i Hjørring kæmper 500 slagteriarbejdere desperat for at finde en udvej.
Men alt det kan være en stakket frist. For globaliseringen og den åbne konkurrence er nemlig ved at ændre betingelserne for alt arbejde. Det traditionelle industriarbejde i dyre produktionslande som Danmark lever på lånt tid. Det er svært at skrue produktiviteten og de i forvejen opskruede akkorder ekstra op, når der er arbejdere i nabolande, nær og fjern, som er villige til at arbejde for en meget lavere timeløn.

Liberaliseringerne i EU og den voksende kappestrid på det globale marked har givet forbrugerne adgang til billigere forbrugsvarer, billigere teknologi, billigere ferier og flere valgmuligheder. Men det har også sat virksomheder og lønmodtagere under hårdere pres.
I Tyskland har folkevognsarbejdere f.eks. accepteret over to års løntilbageholdenhed, og Siemens-arbejdere sagde ja til en 40 timers arbejdsuge, da de blev truet med udflytning til Ungarn. Fagforeningerne – og især de ufaglærte – står magtesløse over for arbejdsgiverne, der truer med udflytning til billigere græsgange på det globale marked. Fagforeningerne, der i det 20. århundrede sikrede mange vigtige sociale fremskridt, har ikke længere styrke eller magt til at sætte dagsordenen. Eller at presse arbejdsgiverne til blive i det dyre danske velstandsland.
Den erkendelse har syerskerne for længst gjort. Den danske tekstilindustri er i dag en design- og markedsføringsbranche, der har outsourcet det meste af industriarbejdet til billigere himmelstrøg. Det er der er økonomisk fornuft i, men ikke alle klarer sig i omstillingen.

De veluddannede, vidensarbejdere og de innovative flyder ovenpå, men de høje skatter på lønarbejde i Danmark gør det ekstra svært for de udsatte og de ufaglærte at konkurrere. De ufaglærte kan på kort sigt undgå fyringer ved at acceptere lønnedgang, men hvis ikke de sikrer sig øget efteruddannelse og får virksomhederne til at investere i udvikling af nye produkter med højere værdi, er det en dødssejler.
Satsningen på billig bacon, grå leverpostej og lavtforarbejdede bulk-varer er uholdbar for den danske slagteri-industri, lige som hjemmestrik og billigt undertøj var det på heden. Specialister, der kan finde nicher med dyre kvalitetsvarer à la Parma-skinke kan måske overleve selv i højtlønslande. Effektiv ’branding’ af mærkevarer handler jo også om at fortælle gode historier om det sted, hvor varen er fremstillet.
Men det ændrer ikke på, at virksomhederne – som de er flest – må forholde sig til, at udviklingen på markedet går i retning af større koncentration, stordrift og internationale opkøb. Det er ikke nok at håbe på en usikker tjans som underleverandør. Arla Foods, der nu vil fusionere med hollandske Campina, har erkendt, at størrelse kan gøre en forskel. Det nytter ikke at forskanse sig i lille Danmark eller Norden, for Europa er det nye hjemmemarked. Konkurrenter som Danone presser på pris og kvalitet, mens mega-kæder Wal-Mart, Carrefour og måske brugsernes Coop Europa svinger med taktstokken i butikkerne.

Dem, der klamrer sig nostalgisk til fortidens ’Harmoni’ og de gamle beskyttede markeder og priviligier, skal ikke regne med, at de overlever i morgen. Er De i tvivl, så tag lige et kig på det amerikanske selskab IBM. Først i 80’erne var IBM den uanfægtede boss på computermarkedet, men nu har de solgt deres pc-afdeling til Lenovo fra Kina. Intet kan tages for givet. IBM begik en brøler i sin tid ved at overlade det profitable marked for pc-software til Bill Gates i Microsoft. De fattede ikke, at fremtidens vinderstrategi er software i stedet for hardware, og da Asiens billige fabrikanter og fleksible specialister som Dell rykkede ind, måtte IBM genopfinde sig selv på nye felter – uden for pc’en – for i det hele taget at overleve. Frasalget til kineserne er også symbolsk på en anden måde. Kina og Indien stormer vej frem, og selv kendte vestlige mærkevarer kan ikke bare læne sig tilbage i den fede lædersofa. Hvis man ikke er smart og intelligent nok, kan man godt vinke farvel til velstanden i fremtiden. Den lektie kan Danmark som nation også lære af.

Hvis Danmark også fremover skal være en konkurrencedygtig nation, hvor virksomheder gider at slå sig ned, skal der satses målbevidst på fleksibel specialisering, kvalitet, kreativitet, masser af innovation og energisparende miljøløsninger. Danskerne skal leve mere af service og gode ideer, men der mangler en samlet udviklingsstrategi. Det er fatalt, at der investeres mindre og mindre i forskning og udvikling. De danske skolebørn ligger langt under niveauet i et andet nordisk velfærdssamfund som Finland, og udstødningen af funktionelle analfabeter er rekordstor. Finnerne har vist, at det er muligt at bevare et højt velfærdsniveau og en stærk konkurrenceevne, selv om den globale kappestrid er skærpet. Det er et stort plus med stabile institutioner, men man skal også have viden og strategier til at slippe innovationen løs.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her