Kønsforskelle
Danske piger halter bagud i forhold til drengene i både matematik, naturfag og it, viser PISA-undersøgelsen. Den samme tendens gjorde sig gældende for tre år siden (PISA 2000), men ingen har gjort noget for at dæmme op for udviklingen, og imens er gabet mellem kønnenes præstationer i naturfag vokset sig endnu større.
»Skolen skal uddanne os til borgere i samfundet, hvor der skal træffe beslutninger af matematisk og naturfaglig art. Hvis man som pige ikke beskæftiger sig med naturfag, risikerer man at blive hægtet af i forhold til beslutninger, der skal træffes i ens voksenliv, og derfor kan vi ikke fortsat sidde resultaterne overhørig« siger medforsker på afsnittet i PISA-rapporten om naturvidenskabelig kompetence, Helene Sørensen fra DPU.
Hun peger på, at man bør sikre sig pigernes interesse ved at inddrage dem i beslutningerne om de emner, der skal belyses i et naturvidenskabeligt perspektiv.
»Det er ikke et naturgivent fænomen, at pigerne klarer sig dårligere, det kan vi jo se i andre lande. Nu må vi se på, hvad der skal til for at få pigerne bedre med,« siger Helene Sørensen.
Piger har IT-skræk
Lektor ved DPU, Lena Lindenskov, er medforfatter af afsnittet om de matematiske kompetencer. Hun peger på, at selv i lande som Tyrkiet er kønsforskellen på de matematiske præstationer mindre eller på niveau med den danske.
»Jeg er overrasket over, at forskellene er så store. Vi har troet, at læseplaner og pædagogik var lige godt for drenge og piger, men jeg tror desværre ikke, at vi har været tilstrækkelig opmærksomme på pigernes udbytte,« siger hun.
Forskellen mellem drengene og pigernes matematiske færdigheder var også synlig i den forrige undersøgelse, og Lena Lindenskov kalder det uheldigt, at man ikke har gjort noget for at få pigerne bedre med.
»Der skal en indsats til, men når der sættes initiativer i gang, er det vigtigt at tydeliggøre målet med dem, så de efterfølges kan evalueres. Desuden er det vigtigt, at det sker med respekt for den glæde, eleverne viser for at gå i skole,« siger hun.
Leder for Center for Ligestillingsforskning, Karen Sjørup, mener, at forskellen på kønnenes præstationer delvis skabes af et luksusfænomen.
»Som ung dansker frygter man ikke, at fattigdommen lurer lige om hjørnet. Vi vil kun lære, det der er let for os, og for pigerne betyder det, at de kaster sig over kommunikationsfag eller andre områder, hvor deres personlige udviklingsmuligheder synes større end inden for matematik og fysik,« siger hun.
Karen Sjørup peger på, at det største problem ligger i pigernes dårlige præstationer i matematik, som er en nødvendig grundviden på linje med sprog og læsning, hvor drengene præsterer dårligere end pigerne.
»Man skal sikre, at ingen grupper falder bagud, for det svækker deres fremtidsmuligheder betydeligt. Fremfor at indføre flere test bør man opmuntre og anspore pigerne i deres interesse for matematik,« siger hun.
I it-spørgeundersøgelsen placerer de danske drenge sig helt i top, mens pigerne har den mindst positive holdning til computere af alle lande. På trods af at piger og drenge har lige adgang til computere både i skolen og hjemme, angiver 40 procent af pigerne, at de ikke tør flytte en fil uden hjælp. Til gengæld er de med helt fremme, når det kommer til at gå på nettet og sende mails.
Karen Sjørup opfordrer slutteligt lærerne til at være meget bevidste om deres tilgang til eleverne.
»Vi har i lang tid talt om ligestilling i folkeskolen. Nu skal vi altså bort fra tankegangen om, at piger gerne vil være ridelærere og derfor ikke behøver at lære matematik,« siger hun.
FAKTA
Danmark scorer højt i kønsforskelle. Danske piger er væsentlig dårligere end drengene til både naturfag, matematik og IT.
Naturfag
Placering: nr. 31 ud af 40 lande
Placering på kønsforskels-ranglisten: nr. 3
Matematik
Placering: nr. 15 ud af 40 lande
Placering på kønsforskels-ranglisten: nr. 9
IT-kompetencer
Placering: det øverste midterfelt
Placering på kønsforskels-ranglisten: nr. 2
