Danskerne kræver penge retur

Fremtidens velfærd
Det er vigtigt, at det, man bidrager med til velfærdssamfundet, går cirka lige op med det, man modtager set hen over et livsforløb.
Det mener godt halvdelen af danskerne, ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Information.
Specielt de unge vil gerne se frem til at få det samme ud, som de regner med at putte ind. I gruppen af den 18-34 årige mener 62 procent, at det bør gå lige op.
Men det er en farlig tendens, advarer velfærdshistoriker og forfatter til flere bøger om velfærdsstatens historie og udfordringer, Klaus Petersen:
»Ideen om, at man skal have det samme ud, som man putter ind, bryder med det grundlæggende princip velfærdsstaten er bygget op omkring. Det handler om individuel omfordeling over tid, men også omfordeling mellem den forskellige samfundsgrupper. De raske betaler til de syge, og de rige til de fattige,« siger Klaus Petersen.
Han mener, at en af forklaringerne på, hvorfor en så stor del af befolkningen mener, at tilbagebetalingen er så vigtig, er det han betegner som ’velfærdssproget.’
Retorikken omkring velfærdsstaten har ændret sig. Der er kommet begreber ind som noget-for-noget, der signalerer, at man kan forvente det samme tilbage som det man afleverer og det truer den solidaritet, der holder velfærdssamfundet sammen,« siger Klaus Petersen.
Velfærdshistoriker ved Roskilde Universitet, Henrik Jensen, der har skrevet bogen ’Ofrets århundrede’ er bekymret over den tendens han betegner som »kræmmermentalitet.«
»Hvis kravet er, at man skal have det samme ud, som man betaler, er det udtryk for en kræmmermentalitet, hvor den moralske forpligtelse til at bidrage til velfærdsstaten er forsvundet. Bliver den tendens fremherskende, kan vi lige så vel pakke ideen om velfærdsstaten sammen, og indstille os på en forsikringsmodel som den amerikanske,« siger Henrik Jensen.