Læsetid: 4 min.

Døden lurer i det stille vand

Epidemier udløst af forurenet vand kan fordoble dødstallet efter flodbølgen
30. december 2004

Nye farer
Stanken af død hænger over kysterne omkring Det Indiske Ocean. Tusinder af lig ligger endnu på strandene, i junglen, blandt ødelagte bygninger. I fiskerlandsbyer, på feriesteder og i store byer som den indonesiske provinshovedstad Banda Aceh, der onsdag fremstod som allerhårdest ramt af flodbølgen efter jordskælvet ud for Sumatra søndag.
»Centrum af Banda Aceh er totalt ødelagt,« rapporterede CNN fra byen, hvor 15.000 indbyggere frygtes omkommet. For Indonesien som helhed frygter FN, at man har mistet 80.000 personer. Onsdagens dødstal for Sri Lanka var 22.400, mens Indien rapporterede om 12.500 ofre og Thailand 1.574, hvoraf de fleste er turister fra Vesten. Med mange fortsat savnet og med yderligere ofre i Malaysia, Maldiverne, Myanmar og Somalia frygtes jordskælvet at have krævet over 100.000 menneskeliv.
Overalt langs de katastroferamte kyster gør den tropiske varme sit til at forpeste luften i takt med, at ligene går i forrådnelse.
»Arealerne omkring Nagapattinam regeringshospitalet og Velankanni-kirken stinker af den fordærvede lugt fra kroppe i opløsning,« rapporterede Times of India fra Nagapattinam-distriktet i den sydlige indiske delstat Tamil Nadu.
»Kroppene er slemt fordærvede. Hvis vi ikke griber til massebegravelser, kan de forurene miljøet,« sagde Annie Vijaya, politiinspektør i distriktet, hvor 3.341 lig var bjærget i går.

Smitsomme sygdomme
Og massegravene går igen på nyhedsbureauernes og tv-kanalernes billeder fra Indien, Sri Lanka og Indonesien. Uidentificeret begraves mange døde i fællesgrave af frygt for, at ligene skal udløse epidemier blandt de overlevende nødstedte og hjemløse. Frygten for epidemier er reel, betonede Verdenssundhedsorganisationen WHO i går.
»Den øjeblikkelige terror knyttet til flodbølgerne og jordskælvet i sig selv kan blive overskygget af de langsigtede lidelser i de ramte samfund. Der er risiko for, at mindst lige så mange mennesker kan dø af smitsomme sygdomme, som der er døde på grund af flodbølgen,« sagde WHO’s ledende ekspert David Nabarro.
Men epidemi-risikoen kommer ikke fra de døde. Den kommer fra de levende, siger Oliver Morgan, epidemiolog fra London School of Hygiene & Tropical Medicine, til Information.
»Det er forståeligt, at mennesker er meget ængstelige for, at sygdomme og epidemier skal blive spredt på grund af de mange lig. Reaktionen har en række steder været at foretage hurtige massebegravelser uden at gøre forsøg på at identificere de døde. Men det er en falsk ængstelse,« siger Oliver Morgan, der har arbejdet i katastrofeområder i Latinamerika, Afrika, Balkan og netop er vendt hjem fra den katastroferamte Darfur-provins i Sudan.
Han påpeger, at ofrene for naturkatastrofer som den aktuelle ikke er syge mennesker, der bærer på farlige sygdomsbakterier. Dertil kommer, at eventuelle sygdomsbakterier, der måtte være til stede i ofre, ikke overlever ret længe i en død menneskekrop.
»Derfor udgør ligene ikke nogen alvorlig risiko for den offentlige sundhed. Forhastede massebegravelser kan til gengæld give yderligere problemer og forlænge lidelserne i en traumatiseret offentlighed, fordi de efterladte bliver afskåre fra at identificere og begrave deres savnede.«
Oliver Morgan anbefaler derfor myndigheder og hjælpeorganisationer i de ramte lande, at man så vidt det er muligt foretager en systematisk samling og identifikation af flodbølgens ofre, før de begraves.

Vandet truer stadig
Det er fortsat fra vandet, truslen kommer. Nu ikke som 10 meter høje, knusende flodbølger, men i form af stillestående, forurenet vand overalt i katastrofeområderne.
»Stillestående vand kan være lige så dødbringende som vand i bevægelse,« siger UNICEF-direktør Carol Bellamy.
Både UNICEF og WHO forudser en epidemi af diarré, måske kolera, hvis de nødstedte og hjemløse drikker af vand inficeret med fækale bakterier, f.eks. hvor kloakvand har forurenet drikkevand.
»Hundredetusinder af børn, som overlevede de gigantiske bølger, der ødelagde deres samfund, risikerer nu at blive alvorligt syge af noget så simpelt som at drikke en tår vand,« siger Carol Bellamy fra UNICEF.
En anden frygtet kilde til epidemier i katastrofeområdet er stillestående vand med malariabærende myg. Malaria findes allerede i store dele af det ramte område, men hvis vand efter oversvømmelserne bliver stående i længere tid, kan malariamyggene formere sig voldsomt og i løbet af en-to måneder udløse en epidemi.
»Alt i alt er de største trussel nu manglen på rent vand og sanitet. kan man sikre det, vil man i høj grad kunne forhindre epidemierne,« siger Oliver Morgan.
Alessandro Loretti, WHO, oplyste onsdag, at Verdenssundhedsorganisationen er ved at distribuere vandrensningssystemer til at sikre drikkevand til titusinder af mennesker i Indonesien, Sri Lanka og på øgruppen Maldiverne. Også UNICEF distribuerer nu bl.a. via sit globale forsyningscenter i København systemer til sikring af drikkevand i Sri Lanka, Thailand, Indonesien og Somalia.
Samtidig advarer WHO om, at oversvømmelserne også kan have forårsaget overløb af forurenet vand fra kemiske fabrikker og andre virksomheder i landene omkring Det Indiske Ocean, ligesom benzin fra ødelagte biler kan have forgiftet lokale vandforsyninger.
Fra Nagapattinam-distriktet i det sydlige Indien melder BBC om både manglende vand og manglende information.
»Ingen har fortalt os, at vi ikke skal drikke vandet. Ingen har sagt, at vi skal koge vandet,« sagde en mor til fire i Nagapattinam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu