Læsetid: 3 min.

Dødstal stiger stadig

Dødstallet for tsunami-katastrofen nåede i aftes 23.675, og tallet vil blive ved med at stige. Omfang-et af død og ødelæggelse i det lukkede land Burma er endnu ukendt
28. december 2004

MASSEDØD
TOKYO – Dødstallet stiger fortsat dramatisk i de hårdt ramte sydasiatiske kyststrækninger, som 2. juledag blev forvandlet til en ring af død. Sent i går nåede opgørelsen op over 23.000 døde uden at vise tegn på snarlig opbremsning.
Ej heller i går gav Burma nogen antydning af omfanget af den enorme katastrofe, som utvivlsomt må have ramt landets 2.000 km lange kyst ud mod Den Bengalske Bugt.
Afgørende for, at dødstallet kunne vokse så brat, var, at Sri Lankas militær først i går nåede frem til den hærgede østkyst, hvor det fandt yderligere 6.000 omkomne i det vanskeligt fremkommelige område. For Sri Lanka er det totale tal nu oppe på 11.000. I Indien angiver det statslige nyhedsbureau 6.800 dødsofre, mens 4.700 vides at have mistet livet i den indonesiske Aceh-provins, hvor man frygter for at finde op til yderligere 3.000 døde i ruinerne af hovedstaden Bandar Aceh.
Medieinteressen har fokuseret på thailandske Phuket og en række andre turistmål, hvor vesterlandske berømtheder og halvberømtheder har kunnet berette om den morderiske kæmpebølge og deres egne mirakuløse redninger og heltemodige dødsforagt. Af de 866, som hidtil er fundet døde i dette område, er omtrent halvdelen udenlandske turister.

Tv tiltrak nysgerrige
Først i går eftermiddag nåede seks indiske krigsskibe frem til de hårdt ramte Andaman-øer og Nicobar, der ligger umiddelbart oven på den geologiske forkastningszone, som udløste det grufulde jordskælv søndag morgen.
I hovedbyen Car Nicobar har halvdelen af de 500 indbyggere – deriblandt 120 indiske flyofficerer – mistet livet. Cirka 700 dødsofre er talt på Andaman.
I Indien blev det kystbælte, som næsten hvert år rammes af ødelæggende tyfoner og oversvømmelser, forskånet i denne omgang. I stedet blev delstaten Tamil Nadu ramt af dødsbølgen, og småbyer som Natgapattinam, Cuddalore og Kanyakumari blev nye prikker på det katastrofekort, som mere og mere ligner en nålepude.
Også i hovedbyen Madras måtte mange lade livet. Over 1.000 promenerede, joggede eller spillede cricket på Marina Beach, Asiens Copacabana, da den første bølge slog til. Tv-hold forværrede tragedien ved hurtigt at rapportere fra stedet og lukke yderligere hundredvis af nysgerrige ned til stranden, da den anden tsunami bragede frem. Yderligere tre kæmpebølger skyllede hen over hele området i den næste time – hver og en af dem kostede nye dødsofre.
»Med tidligere varsling og korrekt information kunne tusinder have været reddet,« mener avisen The Hindu.
På Sri Lanka, hvor en halv million mennesker er blevet hjemløse, er de første hjælpeforsyninger kun lige begyndt at ankomme til østprovinserne.
Men også i LTTE-guerillaens hjerteland i nord, Mullaitivu, er elendigheden stor med 2.000 omkomne. Politisk dødvande råder i forhandlingerne med regimet i Colombo, og spørgsmålet er, om hjælpen overhovedet vil nå frem til de nødlidende. Behovene er enorme. Stort set hele fiskeflåden er blevet udraderet, og et allerede fattigt folk, som har gennemlevet 20 års blodig konflikt, har nu mistet alt.

Lukket provins åbnet
I Indonesien er regimet blevet tvunget til at åbne Aceh-provinsen – der har været holdt afsondret og belejret i snart to år – for både hjælpeorganisationer og medier. Et stort fremskridt, men trods de ufattelige ødelæggelser fortsætter Indonesiens hær med uformindsket kraft sin klapjagt på oprørssoldaterne fra separatistbevægelsen GAM.
Fælles for de syv ramte lande er også magthavernes forsøg på at kontrollere massemedierne.
I Sri Lanka filtreres al information gennem propagandaministeriet, og på den statslige tv-kanal Rupawahini genudsendes den samme nyhedssløjfe døgnet rundt med præsident Kumaratunga i fokus. I Tamil Nadu er det den lokale ’kejserinde’ Jayalalitha, som holder tragedien på afstand gennem de statslige kanaler, og i Thailand ejer ministerpræsident Thaksin alle de største tv-kanaler.
Juntaen i Rangoon er således i godt selskab. Hidtil har man holdt sig til at nævne, at »et jordskælv har fundet sted, og at intet land i verden kan forudsige et sådant«.
I den statslige The New Light of Myanmar advaredes læserne mod at gå for tæt på store bygninger og at se op efter »faldende ting«. Desuden opfordredes de til »ikke at tro på rygter«.
Nyhedsstrømmen i Burma har været yderst begrænset, og siden i går er næsten alle kanaler blevet lukket. Ikke engang den sædvanligvis velorienterede eksilavis Irrawadi har kunnet fremskaffe oplysninger om følgerne af kæmpebølgernes angreb. Både omverdenen og dens medier agerer fortsat, som om Burma slet ikke findes.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her