Læsetid: 2 min.

Dommere straffer syge

Dommerne dømmer i stærkt stigende omfang psykisk syge uden at sætte loft over straffens længde, viser ny opgørelse
2. december 2004

Domstole
På blot få år er antallet af psykisk syge, der dømmes til behandling, steget markant, viser en ny undersøgelse fra Rigsadvokaten og Justitsministeriets Forskningsenhed.
Sidste år fik 524 kriminelle en såkaldt foranstaltningsdom - f.eks. en dom til anbringelse og behandling på et hospital - mod kun 379 i 2001 – en stigning på 40 procent over tre år.
Undersøgelsen fra Rigs-advokaten og forskningsenheden viser desuden, at dommerne stadig undlader at sætte loft over straffen i fire ud af 10 sager.
Og det er stik imod meningen med den nye lov på området, som skulle sikre, at også psykisk syge kunne se lys for enden af tunnelen under afsoningen, erkender formanden for Folketingets Retsudvalg Anne Baastrup fra SF.
»Vi har set nogle gruopvækkende eksempler på sager. Derfor er det bekymrende, hvis dommene bliver brugt i stigende grad, uden at den tilhørende behandling nøje overvejes. Vi må have blikket stift rettet mod, om det nu også er nødvendigt,« siger Anne Baastrup (SF).
SF vil nu have justitsminister Lene Espersen (K) til nøje at undersøge baggrunden til det stigende antal behandlingsdomme.
Overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling ved Psykiatrisk Hospital i Århus Jens Lund ser to hovedårsager til, at langt flere psykisk syge i dag idømmes en særlig foranstaltning.
»For det første er forholdene inden for psykiatrien blevet dårligere. Der er blevet sparet, og man bruger i højere grad tvangsfikseringer og tvangsbehandling. For det andet bliver kriminalitet begået af psykisk syge i øget omfang anmeldt – det er ofte vold mod personalet,«siger han.
Loven slår fast, at når en psykisk syge dømmes for alvorlig personfarlig kriminalitet, så skal straffen være uden en øvre tidsgrænse. Derfor overrasker tallene ikke Jens Lund. Han er tilhænger af, at give tidsubestemte straffe til psykisk syge.
»Jeg synes, det er åndssvagt med tidsbegrænsninger. Når en psykisk syg får den særbehandling, som en foranstaltning er, så kan ingen på forhånd sige, hvor længe den pågældende er psykisk syg,« forklarer overlægen.
Statsadvokat ved Rigsadvokaten Hanne Schmidt har ingen forklaring på væksten i antallet af domme. Men de nye regler giver ikke problemer i forhold til retssikkerheden for de psykisk syge, mener hun.
»Vi har ikke haft erfaringer, som viser, at lovændringen giver anledning til problemer. Der er indbygget nogle rutiner, som giver en øget kontrol. Både den dømte, overlægen og bistandsværgen for den dømte kan få taget en tidsubegrænset dom op undervejs. Så der er faktisk ganske mange, som sidder og holder øje med forløbet,« siger hun. Senest fem år efter dommen skal betingelserne revurderes.
Ifølge undersøgelsen fører knap halvdelen af dommene over psykisk syge til en behandling på et hospital eller institution i stedet for straf. En tredjedel af sagerne ender med, at den dømte blot kommer i ambulant behandling, dvs. fortsat kan bo hjemme, eller at der bliver ført tilsyn med den dømte.
Undersøgelsen viser også, at en stigende andel af de dømte er gengangere, der tidligere er dømt en særlig foranstaltning i stedet for straf. Det tal er steget fra fem til 43 på tre år, viser undersøgelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu