Læsetid: 8 min.

Fedme – truslen mod velfærden

Regeringer, universiteter og flere globale virksomheder står bag Oxford Vision 2020, der vil bekæmpe bl.a. fedme: Hvis vi bare lader stå til, vil der i år 2020 ikke være råd til det velfærdsniveau, vi kender i dag, forudser Stig Pramming, funktionschef i NOVO Nordisk
24. december 2004

Fedme-Bekæmpelse
Snup en sund Pepsi Cola.
Det kan blive en realitet inden længe. Nogle af verdens største fødevareproducenter skifter nemlig kurs. Den allerstørste, Nestlé-koncernen, som på verdensplan står for to procent af alle indpakkede fødevarer, har for nylig proklameret, at koncernen målbevidst arbejder for at blive verdens største wellness-producent.
Og Pepsico, der i årenes løb har tjent milliarder og atter milliarder på at sælge sukkersødt, brunt kulsyrevand med colasmag, har ifølge ugebrevet Mandag Morgen af kommercielle årsager forpligtet sig til at hente mindst halvdelen af sine indtægter fra produkter med mindre sukker og fedt.
Cola-koncernen har således bl.a. introduceret et grønt Smart Spot-mærke, som på koncernens hjemmeside lanceres som »den nemme måde at få oplysning om, at produktet bidrager til en sundere livsstil for dig og din familie.«
Lyder den slags for godt til at være sandt?

Irere uden røg
»Hvis du for et år siden havde hørt, at de irske pubber ville forbyde tobaksrygning, eller at McDonald’s nu sælger salat ved siden af burgerne i supersize, så havde du sikkert grinet,« siger Stig Pramming, professor ved Oxford University og vicepræsident i NOVO Nordisks afdeling for stakeholder relations.
Fra sit kontor et sted i firmaets enorme hovedkvarter i Bagsværd tumler han med planer, der skal hjælpe med at ændre verden. Foreløbig har indsatsen ført til bevægelsen Oxford Vision 2020, et globalt samarbejde mellem fremtrædende universiteter, og regeringer fra flere lande, NGO’er samt en række nøglevirksomheder, bl.a. Nestlé og Pepsico samt farmaceutiske giganter som Johnson & Johnson og Merck Sharp & Dohme.
Men er det ikke blandt andet de sukkersøde morgenmadsprodukter fra Nestlé og litervis af cola fra Pepsico, der har medvirket til fedmepidemien?
Jo, og netop derfor er det afgørende, at industrien engageres i aktiviteter i stil med Oxford Vision 2020, argumenterer Stig Pramming: Dels besidder de største multinationale koncerner en økonomisk styrke på linje med mange stater, dels har industrien evnen til hurtige forandringer, hvis indtjeningen kommer under pres.
Dertil kommer, at der næppe findes nogen, der har en så massiv viden om påvirkning af forbrugeradfærd som netop industrien.

3=4=50
På to velbesøgte konferencer, den seneste i september 2004, har deltagerne i Oxford Vision 2020 forpligtet hinanden til at gå i aktion mod tre risikofaktorer: Rygning, for meget (og for dårlig) kost og endelig for lidt motion. Det sker under et logo, der ligner et umuligt regnestykke: 3=4=50.
»De tre risikofaktorer er hovedårsagen til fire kroniske sygdomme, som tegner sig for 50 procent af alle dødsfald i verden,« siger Stig Pramming som forklaring.
De fire er sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og visse former for cancer. Ifølge Stig Pramming vokser de fire over hele verden med en hast, der nærmer sig det epidemiske.
Således er den globale forekomst af sukkersyge fordoblet siden 1980, og år for år bliver kurven stejlere. Om bare 15 år vil der forventelig være cirka 330 millioner patienter med sukkersyge – hvis altså ikke der gøres noget.
Ud over nedsat livskvalitet for en masse mennesker vil så mange sukkersyge og hjertesyge også medføre en mærkbar nedgang i de økonomiske muligheder for landene i den rige del af verden. Og hvem ved noget om sukkersyge? Det gør NOVO Nordisk.

Selvfedme
»Vi følte, at der burde gøres et eller andet. Men hvem og hvad kan lave om på så store ting? Et lille dansk firma som os kan ikke. Ikke alene i hvert fald. Men når de store firmaer og lande først begynder at rykke, så trækker de andre med sig.«
– Hvorfor er I ikke bare begejstret for udsigten til flere kunder?
»Vi er jo også medlem af samfundet. Det lyder måske selvfedt, men jeg er ikke en anden person, når jeg går hjem. Tværtimod er jeg helt afhængig af, at samfundet også har ressourcer nok til min familie eller mig selv, når vi får brug for det. Som firma ser vi ikke den store modsætning i at drive en god forretning og så på at skabe samfundsværdier.«
Selv om NOVO Nordisk’ ledelse har doneret 33 millioner kroner til at få Oxford Vision 2020 på skinner, betoner Stig Pramming, at det ikke er ren altruisme:
Hvis de vestlige velfærdssamfund først destabiliseres, fordi for mange tykke borgere i stedet for at arbejde og skabe værdi bliver behandlingskrævende, fører det til stigende udgifter til hospitaler og behandling, og så kommer også fremtiden for NOVO Nordisk under pres. Og under alle omstændigheder kan en øget opmærksomhed om de kroniske sygdomme føre til et større behov for insulin, som er NOVO Nordisks kerneprodukt.
»Vi satte os som mål at lave en bevægelse, hvor alle interessenter samarbejder i kampen mod de kroniske sygdomme. Vi inviterede firmaerne og regeringer fra USA, UK, Sydafrika og Kina uden at vide, om det ville kunne flyve.«

Hurtig, men overfladisk
Første møde blev holdt på Oxford Universitet i 2003 i samarbejde med FN’s sundhedsorganisation (WHO). Her drøftede deltagerne blandt andet, hvad en kommende indsats mod fedme kan lære af tobakserfaringerne fra de mere end 20 år, hvor der er blevet sat ind mod rygning.
Efter konferencen i september 2004 er aktionsplanen blevet finpudset: Til den næste konference i 2005 skal der formuleres en række konkrete anbefalinger, mens et center på Oxford Universitet starter indsamling af fakta, og et center på Yale Universitet indkalder erfaringer fra lokale projekter. På grund af det stigende behov for hurtig aktion satser Oxford Vision 2020 på kombinationen af akademikernes faglighed og industriens hurtighed:
»Akademikernes styrke er at gå i dybden i modsætning til industrien, der er enormt god til at være overfladisk. Men industrien kan til gengæld hurtigt og effektivt gennemføre ændringer – i modsætning til regeringer, der for ofte presses til kortsigtede beslutninger,« siger Stig Pramming.
»Det er et dilemma, at de umiddelbart forekommende problemer altid får den totale opmærksomhed, når en mindre indsats kunne afhjælpe de katastrofer, der venter rundt om næste hjørne.«

Hallo – vågn op
»Målet er let at definere, men svært at realisere: Det gælder om at holde folk raske så længe som muligt og komprimere den tid, hvor de er syge.«
»At det kan lade sig gøre, viser studier fra USA, når man sørger for motion, sund kost osv. Hvorfor sker det så ikke? Ja, så kommer vi til diskussionen af, hvem der har ansvaret.«
»Selvfølgelig har den enkelte det overordnede ansvar for sin egen tilværelse, men det omgivende samfund skal understøtte. Det er derfor, vi har en regering og nogle myndigheder: De skal på almenvældets vegne hjælpe os med at træffe de rigtige valg.«
Hvis mere end 60 procent af den amerikanske befolkning er overvægtig, og 10 procent af dem vejer over 50 kg for meget, har samfundet sovet i timen, mener Stig Pramming. Fedme-epidemien i USA er for ham beviset for, at det ikke rækker alene at overlade ansvaret til den enkelte borger:
»Det er selvfølgelig et skisma: Formelt set har den enkelte sin personlige frihed, også til at æde sig ihjel. Reelt fører det til en komplet laden-stå-til i alt for mange situationer. Vi er nødt til at erkende, at vi hidtil har haft for meget fokus på de forkerte ting.«

Op af skyttegravene
Der er øjensynlig ikke hjælp at hente i den offentlige debat, som ifølge Stig Pramming mest af alt kan karakteriseres som en langstrakt stillingskrig, hvor alle parter står i hver sin skyttegrav og råber af de andre.
Imens viger politikerne tilbage fra at træffe beslutninger, der synes upopulære i dag, men som set i et perspektiv af 20 eller 30 år er fremsynede.
»Sådan kan det ikke fortsætte ret meget længere. Beviset er, at folk bliver tykkere og tykkere. Vi er nødt til at finde en måde at komme op af skyttegravene: Hvad kan vi blive enige om? Vi er også nødt til at give industrien en chance for at lave om på tingene. Hvis de først kommer med, så kan tingene begynde at gå hurtigt.«
»Derfor vil Oxford Vision 2020 samle og skabe mere evidens, så de, der er optaget af ufrugtbar råben, kan se, hvad man i dag ved om de her komplicerede forhold. Problemet er, at alle meninger i samfundet er lige gode, så derfor skal universiteterne frem med deres dybe viden.«
Indsatsen fra Oxford Vision 2020 er ikke alene henvendt til velfærdsborgere i den rige del af verden. Også i udviklingslandene breder de fire kroniske sygdomme sig:
»75 procent af stigningen i diabetes vil komme i udviklingslandene. Lige nu slås de mod aids, malaria og tuberkulose, men mens de gør det, sker der ændringer i deres samfund lynende hurtigt. Tag Sydafrika: 30 procent af dødeligheden skyldes aids, andre 30 procent skyldes allerede hjertekar-problemer, blodpropper, forhøjet blodtryk osv. I vores del af verden hører vi bare mest om sult eller infektionssygdomme, når det gælder udviklingslandene,« siger Stig Pramming.

*Læs de øvrige artikler i serien på tema.information.dk/fede

FAKTA
Hvad virker – og hvad virker ikke, når Oxford Vision 2020 vil bekæmpe fedme og overvægt? Den britiske professor Martin McKee har samlet en række erfaringer fra kampen mod rygning og formuleret følgende 12 læresætninger, der også vil være anvendelige i kampen mod fedme:

• Spørgsmålet om det individuelle ansvar i forhold til det kollektive ansvar skal diskuteres fra starten

• Beviselige skader er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at sikre en ændring i politikken

• Beslutning om et indgreb behøver ikke at afvente bevis for, at indgrebet vil virke

• Udviklingslandenes reelle behov og bekymringer må tages op, uanset hvor langt de rækker

• Jo mere omfattende vifte af initiativer, jo større virkning

• Brede alliancer er afgørende, både vertikalt og horisontalt

• Medieerfaring er vigtig

• Stærkere kontrol med tobaksindustrien krævede en koncentreret indsats i årtier

• Økonomisk støtte kan, hvis den er velanvendt og har klare mål, få stor virkning, selv om den er beskeden

• Hvis man tror, at gårsdagens aktioner er gode nok i morgen, forsinkes fremskridtet

• Tilgangen til tobaksindustrien og fødevareindustrien må nødvendigvis være forskellig og under konstant revision

• Bliv ikke skræmt over, at der er masser af andre ting, som også er skadelige.

Derudover opfordrer McKee til:

• Frugt og grøntsager gøres billigere

• Konsekvensen af højere beskatning undersøges

• Reklamer for fødevarer til børn forbydes

• Usund livsstil må ikke opmuntres

• Gør brug af advarsler mod dårligere sundhed, offentliggør ernæringsdeklarationer og lav et sæt retningslinjer for varemærkning.uda

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu