Læsetid: 5 min.

Field’s fejrer hjul

Hæld en baby i barnevognen, smør gummihjulene og drag på decemberræs gennem de herligt glatte gange i Field’s – det fashionable discountcenter, hvor julemanden er forment adgang
20. december 2004

JULESHOPPING
AMAGER – Klokken er 13 på en grågrumset decemberhverdag, og det kan konstateres, at i Field’s staves jul med h. Der hjules og trilles og trækkes i de lyse center-gange – herom senere – hvorimod man kigger langt efter jul uden h.
Man skulle ellers tro, at en akut trang til at opleve højt-for–træets–grønne–top–professionel kommerciel julehygge netop kunne tilfredsstilles i indkøbscentret Field’s, der (indtil videre) er Vestamagers største af slagsen. Field’s ophobede kapitalkraft burde da kunne stille op med noget af et juleshow, en uforglemmelig fejring af forbrugets højtid.
Men nej. I Field’s er intet juletræ af gigantstørrelse, ingen polykrom 3-D iscenesættelse af baby-Jesus i krybben, og julemandens ho-ho-ho runger ikke hyggeligt ud over det overdækkede centertorv, for den bevommede herre må vist slet ikke vise sig i bygningen. Den høje centerledelse har end ikke investeret i det obligatoriske legetøjsfuttog, der trofast transporterer små gavepakker rundt og rundt gennem et landskab af vat.
Field’s er det nærmeste, man på disse breddegrader kommer en julefri zone, hvis man ser bort fra et forsigtigt standardkategori A43-juletræ eller et par gyldne kugler i enkelte butikker. Samt i indgangshallen nogle engle svævende over et træ med nøgne grene. Kølig er denne fælles lysskulptur og sådan lidt abstrakt i den særlige æstetik, der også bruges i lufthavne, som frekventeres af alverdens folkeslag, hvoraf nogle kunne tænkes at tage anstød af hardcore dansk julepynt.

Jule–habit til 299
Det må være Field’s design–junta, der har haft et råt tæskehold ude i butikkerne for at tage pynten af julen, så Field’s kan fremstå postmoderne og puritansk, voksent og velberegnet, i modsætning til det provinsielle julestue–Danmark, der starter få centimeter nord for Ørestad metrostation og fortsætter til Thyborøn. Julehungrende normaldanskere skal nu ikke afholde sig fra at aflægge Field’s et visit her i december. For nok mangler stedet både det barnlige og folkelige julestads, men
Field’s kan slet ikke holde den fimsede damp oppe særligt længe af gangen.
Bevares, cigarføringen er høj i Debenhams (en klon af Magasin og Illum), i hvis indgang der står et sofistikeret moderødt juletræ, ligesom Field’s fællesarealer er fashionable, cool og skinnende effektive som futuristiske operationstuer.
Men så tager det folkelige ellers hurtigt over. Discount–tøjbutikken Dressman fejrer jul med kæmpeplakater, der erklærer ’priskrig’. Man bombarderer kunderne med ’ugens habit’ til 799 kroner. Her skulle de fleste kunne være med. Og dog, for Field’s indbyggede Bilka–varehus lokker såmænd med habitter til 299 kroner. Det er jo også en slags julefest.
Gå i øvrigt ikke glip af fotoforretningen, hvis røde skilt ud til hovedindgangen i sig selv virker afvæbnende på enhver selvhøjtidelighed. I sin lyriske helhed lyder facadeskiltet med butikkens egen kursivering: ’PRIS-TACKLEREN – BINGO FOTO – DANMARKS FØRENDE ONE STOP DIGITAL FOTO·VIDEO SPECIALISTS’. De rykker, de der specialists.
I en anden butik, hvis navn tilbageholdes af redaktionen, har man valgt at fejre jul året rundt ved dekorativt at hænge bøjler med tøj op i den åbne tagkonstruktion, hvor der findes en skov af udluftningsrør, elektriske ledninger og faldstammer med det indhold, som faldstammer nu engang har. Og der er spot på. Slet ingen fine fornemmelser her, de får bare fem ud af seks mulige klaphatte. Og så har vi endda ikke fået nævnt en forretning som Kuffert-Sørensen. Alene navnet er en lang metrorejse værd.
Pludselig vil den opmærksomme opdage, at radioforretningen Expert faktisk har sneget to små julemænd ind i sin udstilling. De står godt nok og gemmer sig, klædt helt i hvidt. Og hallo, ved siden af albino-julemændene er der en modeljernbane. Den har design-juntaen nok ikke opdaget og forlangt fjernet, fordi den er ganske lille, uden vat, og så står toget stille. Pyha, det var ellers lige før, julen trak Ørestaden ned i smagløshedens søle.

Gashåndtaget i bund
Nu er klokken blevet 14.30, og situationen i centret er uforandret: Her køres.
Man bør lige se sig for, når man krydser fra den ene side til den anden i centeret, for en stime af barnevogne og klapvogne og foldevogne og strollers og babyjoggere suser rastløst gennem gangene. Det sker næsten lydløst, for gulvene er glatte, og sammenføjningerne mellem fliserne så tilpas flade, at de ikke hæmmer trafikken og alligevel dybe nok til, at de giver et lille tilfredsstillende klik at køre over.
Der trilles igennem. Vognførerne rækker lige fra nybagte mødre og ditto bedstemødre, over par på livsvarig arbejdsløshedsunderstøttelse til aupair-piger, der keder sig gudsjammerligt inde i hovedet på udenlandsk.
Vroom, der kommer en tvillingebarnevogn fremdrevet af en hippiepige med Fjällräv på ryggen, og wauw, der står to fotomodellignende veninder af anden etnisk oprindelse end dansk og pusler baby bag en betonsøjle, mens barnevognsdollargrinet med låste baghjul er parkeret på tværs af ganglinjen.
Field’s er slaraffenland for den lykkelige ejer af en barnevogn, og har man glemt at tage sin egen med, kan man låne en kæmpemæssig indkøbsvogn af centret at trille rundt med, det er næsten lige så sjovt. Jul eller ej, det funny ved Field’s er åbenbart at fise af sted derude om eftermiddagen, og eneste problem er køerne af barne- og indkøbsvogne ved elevatorerne. Dem slipper man ikke udenom, når man skal skifte etage, som hedder ’plan’ helt herude på Amager, ligesom cafeteriaerne er samlet på en etage, der hedder pleasure, det er jo ingen skam at lære lidt undervejs.
Det er oppe i pleasure, at babyerne ruskes vågne og kommer helt eller halvt ud af vognene for at blive fodret af. De helt små kan man tage hen på Field’s ammestue, hvor særlige Field’s-ansatte vel fortæller historier, der hører sig til i sådan en stue. De lidt større børn kan for 110 kroner gemmes af vejen i et legeland i tre timer, og de voksne pattebørn kan sutte en drink i sig, mens de spiller indendørsgolf på et kæmpeanlæg, der stinker af den lim, som plasticgræsset er klæbet fast med. Banen er dog menneskeforladt i dag, bortset fra de stedlige bartendere, der fordriver ventetiden indtil fyraften med at svinge åndsfraværende med golfkøllerne.
Golf lød da ellers som en idé, der passede perfekt i den strategiske manual for Field’s profil, men folk vil åbenbart noget andet: Flade ud på cafeteriaerne. Så her flokkes man – foruden på de herlige renskurede kørebaner for barnevognsdanskerne. Inde i selve butikkerne er der ikke så mange kunder. Men der står jo også en irriterende masse varer i vejen, når gashåndtaget på barnevognen skal drejes i bund.
Kører det mon rundt derude?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her