Læsetid: 3 min.

Flertal vil af med blasfemiparagraf

Dansk Folkeparti går sammen med venstre-fløjen om at afskaffe den omstridte blasfemi-paragraf. Juraprofessor frygter legalisering af antisemitisme og islamofobi
14. december 2004

Blasfemi-paragraf
Efter Socialdemokraternes kovending i spørgsmålet om, hvorvidt man skal kunne straffes for at forhåne eller spotte anerkendte trossamfund, er der nu flertal i Folketinget for at afskaffe straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen.
Enhedslistens fire medlemmer af Folketinget er enige om, at paragraffen skal afskaffes. Dermed er der et flertal uden om regeringen bestående af S, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Både SF og Dansk Folkeparti vil fremsætte beslutningsforslag om afskaffelse af paragraf 140.
»Vi mener, at blasfemiparagraffen beskytter Gud, og vi mener ikke, at det er nødvendigt. Vi mener, at mennesker skal beskyttes. Derfor dækker racismeparagraffen 266b det, der skal dækkes i den sammenhæng. Det er den fælles opfattelse i folketingesgruppen,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil (EL).
Den hidtidige vaklen i partiet, der først fik Line Barfod til at vende sig mod en afskaffelse, skyldes, at Enhedslisten på et årsmøde har haft en diskussion af, hvorvidt partiet ville arbejde for en afskaffelse af racismeparagraffen. Det forslag blev nedstemt. »Vi ønskede blot ikke at træde årsmødet under fode. Det mener vi heller ikke, vi gør med afskaffelse af blasfemiparagraffen,« siger Pernille Rosenkrantz-Thiel. Enhedslistens arbejdsudvalg skal i morgen træffe den endelige beslutning, men ifølge Informations rundringning til medlemmer af arbejdsudvalget vil folketingsgruppens beslutning ikke møde modstand. »Jeg er imod blasfemiparagraffen, og at Socialdemokraterne har et populistisk ærinde, når de pludselig vil have den afskaffet, ændrer ikke ved det,« siger medlem af Enhedslistens arbejdsudvalg, Per Clausen.

Aldrig brugt paragraf
Det var Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe, der for 14 dage siden i Information foreslog at afskaffe paragraffen i kølvandet på en række muslimers ønske om at lægge sag an mod mennesker, som de mener krænker muslimers omdømme. Siden er Danmarks Radio og TV 2 blevet truet med sagsanlæg, fordi de har vist den myrdede hollandske filminstruktørs film Submission. SF har længe villet af med blasfemiparagraffen, og i weekenden erklærede Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft sig så også villig til at sløjfe paragraffen. Mens partiets retsordfører Morten Bødskov dog stadig fastholder, at partiet overvejer sagen. Ifølge leder af Dokumentationscentret om Racediskrimination, Niels Erik Hansen, har centret aldrig brugt paragraf 140. Det mener overrabbiner Bent Lexner, jødernes overhoved i Danmark, ikke nødvendigvis er et argument for at afskaffe 140. »Men jeg vil overlade det til jurister at vurdere, hvorvidt det er en god ide at afskaffe den eller ej, for jeg ville have svært ved at sige, at det jødiske samfund har brug for sådan en paragraf,« siger han. Professor i stats- og forfatningsret Henning Koch frygter, at en afskaffelse af blasfemiparagraffen »kan medføre en legalisering af antisemitisme og islamofobi.« Han henviser til, at paragrafferne 266b og 140 ikke er identiske. I paragraf 266b er trosbegrebet beskrevet meget bredt, mens paragraf 140 i mere snæver forstand beskytter det pågældende religionssamfund troslærdomme og gudsdyrkelse. »Hvis man fjerner § 140 vil folk med antisemitiske eller islamofobiske tilbøjeligheder i stedet for at nedværdige en gruppe pga. deres tro in-direkte krænke gennem en bespottelse af tekster,« siger Henning Koch. Som eksempel henviser han til det anklageskrift, der i 1938 førte til, at danskere, der havde fremsat antisemitisk propaganda, blev dømt efter blasfemiparagraffen. En af de tiltalte havde netop henvist til, at jødernes hellige skrift Talmud opfordrer til at skænde ikke-jødiske pigebørn.

Koranvers på krop
I anklageskriftet fra 1938 står der, »at selv om der i de jødi-ske skrifter er lovregler og forskrifter, der er i strid med nutidens moral, har de tiltalte ganske undladt at bevise, at de herboende medlemmer af det jødiske religionssamfund skulle leve efter sådanne forskrifter.« »Brugen af Talmud er en særlig elegant form for antisemitisme og ville ikke være omfattet af paragraf 266 b,« siger Henning Koch, der i øvrigt ikke mener, at Socialdemokraterne kan tage ham til indtægt for udtalelser om, at Theo van Goghs film ville være i strid med blasfemiparagraffen, hvis den var produceret i Danmark.
Et argument S ellers bruger som begrundelse for, at de nu støtter en afskaffelse af paragraf 140, hvor de for 14 dage siden var imod. »Koranvers på en nøgen krop vil ikke i sig selv være en overtrædelse, det afhænger af, hvad der står. Og jeg har ikke set filmen,« siger Koch.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu