Læsetid: 5 min.

’Først og fremmest skal vi lære’

For 100 dage siden marcherede NPD ind i det sachsiske delstats-parlament med 12 mandater. Hvordan klarer det højreekstreme parti sig i demokratiet?
29. december 2004

Interview
DRESDEN – Klokken er 8:45, Uwe Leichsenring tager imod på sit parlamentskontor. Skjorten er hvid, kinderne koger stadig af barbersprit. Leichsenring er en af de 12 NPD-mænd, der den 19. september blev valgt ind i Sachsens delstatsparlament. Valget markerede et højreekstremt jordskred, der sendte rystelser gennem hele Tyskland – og kravet om et svar på spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor har partiet succes i netop dette område, der i en østtysk sammenligning har den bedste økonomi, den laveste ledighed og den mest vellykkede omstilling efter DDR-tiden?
»Der var flere grunde,« mener Uwe Leichsenring.
»For det første brugte vi ved dette valg ressourcer i et omfang, vi aldrig har gjort før. Den anden årsag er vores kommunale forankring: Vi sidder i amts- og byråd, hvor vælgerne kan se, at vi passer vores arbejde og ikke er slagsbrødre. For det tredje var det et protestvalg mod forbundsregeringens arbejdsmarkedsreformer. Disse tre grunde tilsammen gav 9,3 procents vælgertilslutning.«
Til sammenligning fik socialdemokraterne valgt 13 mandater.

Uventet støtte
Uwe Leichsenring har været NPD-medlem siden 1990. I en årrække ernærede han sig som kørelærer, men siden delstatsvalget er han politiker på fuld tid. Foruden kommunalbestyrelsen i Königstein og delstatens parlament sidder han også i Sachsisk Schweiz’ amtsråd.
Års konfrontationstræning med pressen har lært ham at svare fromt på alle spørgsmål om Hitler, Anden Verdenskrig og NPD: Man får ingen anvendelige svar ud af at stikke en mikrofon op i næsen på ham og spørge, hvor mange jøder, han mener, nazisterne udryddede.
Så svarer han bare, at hi-storien ikke interesserer ham, og at NPD ser fremad. Han betegner partiet som demokratisk og ønsker blot - på lige fod med de øvrige demokratiske partier - at kæmpe for sine mål.
– Hvordan er NPD’s forhold til parlamentets andre partier?
»Der er to niveauer. Når kameraerne er tændt, bliver man som politisk modstander bekæmpet på det skarpeste. Det er helt legitimt – vi gør det jo også. Er kameraerne slukket, kan vi tale kollegialt med hinanden. Der er in-gen berøringsangst hos de fleste. Der er naturligvis nogle antifascistiske tæppebidere, der i enhver samtale mener at skulle bedrive antifascisme, men i det store og hele er alt meget kollegialt. Man har forstået, at vi ikke er monstre; at vi er folkets repræsentanter med en anden politisk holdning.«
Hvor kollegiale nogle parlamentarikere mener at kunne være, så man i sidste måned, da delstatsparlamentet skulle udpege den nye mini-sterpræsident. Den konservative favorit til posten, Georg Milbradt (CDU), fik to stemmer mindre end ventet fra sin koalition af konservative og socialdemokrater, mens Uwe Leichsenring som oppositionskandidat fik 14 – to stemme mere end NPD-gruppen råder over.
»De ekstra stemmer kom bag på os. Hvis man bare ville drille ministerpræsidenten, havde det været nok at undlade at stemme. Men hvis man støtter os, sætter man kryds ved NPD.«
Hvem de to stemmer kom fra, ved ingen – heller ikke Uwe Leichsenring. De fleste gæt går på CDU-folk, men hvad betyder det? At der blandt de konservative er et par fordækte nationaldemokrater? Eller at et par CDU-folk blot ville markere deres utilfredshed med Georg Milbradt?
CDU afviser beskyldningerne om støtte til NPD og peger i stedet på SPD, de liberale eller reformkommunisterne som de skyldige.

Pressens vanskeligheder
Ud over politikerne har også medierne haft svært ved at tackle det fremadstormende NPD. På valgaftenen udviklede partilederrunden hos tv-stationen ZDF sig til en opvisning i hjælpeløshed:
»Hvornår fortæller De vælgerne, at De egentlig er nynazist,« ville studieværten vide af spidskandidaten Holger Apfel.
Hun holdt mikrofonen frem, og den meget talende Apfel begyndte at fortælle om den store dag for Tyskland og vælgernes kvittering for en asocial politik.
»Vær så venlig at holde Deres mund, vær så venlig at holde Deres mund,« afbrød værten efter 12 sekunder. Apfel var gjort til martyr.
»ZDF har sagt undskyld,« siger Uwe Leichsenring.
»Vi blev efterfølgende inviteret til et morgenmadsmøde med journalisterne, hvor vi lovede hinanden en fair omgangsform, og det er indtil videre også lykkedes. Vi har folk i gruppen, der afviser at møde medierne. De siger: Pressen lyver, vi taler ikke med medierne. Sådan ser jeg det ikke. Selv om der skrives mange løgne om os, må man tale med pressen. Journalisterne er jo ikke fri – de har fået besked på at referere tendentiøst, og det må vi leve med.«
Under delstatsvalget i september gjorde de højre-ekstreme partier et forsøg: For at undgå stemmespild var NPD alene opstillet i Sachsen, mens partiet DVU fik eneretten til Brandenburg. Denne opdeling af markedet bekom begge partier vel, DVU fik 6,1 procent af stemmerne i Brandenburg.
»Til forbundsdagsvalget i 2006 vil NPD opstille alene, og DVU tager sig af næste Europavalg,« fortæller Uwe Leichsenring om arbejdsfordelingen.
Ellers nærer han ikke megen respekt for de politiske naboer i DVU. De fremtræder ofte som en forvirret hob og udtaler sig nødigt uden at støtte sig til en fax fra partiejeren Gerhard Frey i Mün-chen. Da DVU i 1998 år siden vandt næsten 13 procent i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt, blev det indledningen på en festforestilling af intriger i og sprængninger af gruppen. Sådan vil det ikke gå NPD i Sachsen, spår Uwe Leichsenring.
»DVU søgte kandidater via avisannoncer! Vi her i gruppen har kendt hinanden i årevis, vi er ikke nogen sammenhvirvlet bunke. De to partier kan ikke sammenlignes. Selvfølgelig kan det også komme til strid hos os, og måske vil en enkelt træde ud. Min opgave som parlamentarisk forretningsfører er at holde gruppen samlet – og indtil nu har der ikke været problemer. Alle kender alle, vi er en gammel sammensvejset gruppe. Derfor er man også mere bange for os.«
NPD har opstillet planer for den kommende tid. Der er lovforslag, der skal fremsættes.
»Men først og fremmest skal vi lære strukturerne at kende. Hvilke regler knytter der sig til fremsættelsen af et lovforslag? Vi er i en oplæringsproces,« siger Uwe Leichsenring.

FAKTA
NPD
• Tysklands Nationaldemokratiske Parti (NPD) blev grundlagt i 1964 på resterne af Det Socialistiske Rigsparti, der blev forbudt i 1952
• 1960’erne havde NPD plads i syv vesttyske delstatsparlamenter. Partiet menes i dag at have ca. 5.000 medlemmer, og en ungdoms-afdeling (JN) med med 400 medlemmer
• Efterretningstjenesten Verfassungsshutz bedømmer partiet til at nære et »åbent, aggressivt-kampberedt fjendskab mod den demokratiske grundorden«. Efterretningstjenesten ser desuden et slægtskab til nationalsocialismen
• I 2001 søgte Forbundsdagens partier, Forbundsrådet og den tyske regering at få NPD forbudt ved Forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Sagen faldt sammen to år efter, fordi bevismaterialet indeholdt vidneudsagn fra betalte meddelere i partiorganisationen. wpr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her